FastPassCorp A/S – årsregnskab 2012, korrektiv
27-03-13 kl. 27/3 2013 05:27 | FastPassCorp 0,27 (-3,57%)
Denne meddelelse erstatter FN1/2013, hvor der er fundet fejl i talangivelserne
for 2012 og 2011.
I vedlagte FN meddelelse er de korrekte tal præsenteret.
Resume
FastPassCorp har i 2012 mødt vanskelige markedsforhold, som har medført, at
væksten i omsætning ikke har kunnet fortsætte. Som konsekvens heraf blev det i
foråret besluttet at gennemføre en tilpasning og reduktion af organisationen,
der afspejler de vanskeligere markedsvilkår. En styrke ved ændringen er en
væsentlig mindre fast omkostningsbase, som for 2013 og fremad sikrer Selskabet
positiv driftslikviditet.
Igennem året fortsatte tilgangen af nye kunder og brugere, således at selskabet
nu har tæt ved 750.000 slutbrugere. Vi ser kunder fra mange nye lande blandt
andet:
· Sydafrika: Vivo Energy
· Namibia: Namibia Energy
· Philipinerne: SPI Global
I vore primære markeder har vi i slutningen af året vundet væsentlige og
prestigefyldte ordrer fra blandt andet BBC i England og NRK i Norge. I Danmark
har der været fremgang baseret blandt andet på vores KMD connector, som gør det
muligt for ansatte i kommunerne at kunne erstatte et glemt password i KMD’s
systemer. Det letter arbejdet for mange i hjemmehjælpen, at de kan erstatte et
glemt password, selvom IT-afdelingen er lukket om aftenen! Blandt de nye
kunder kan nævnes Varde og Ringsted kommuner.
Den samlede langsigtede værdi af ordreindgangen i 2012 er tilnærmelsesvis den
samme som i 2011. Vi har imidlertid set et større antal ordre blive indgået som
lejekontrakter i stedet for købsaftaler. Det slår negativt igennem på
omsætningen i kontraktsåret; men styrker omsætningen i de kommende år.
Vi har besluttet at gennemføre en ændring af kriteriet for anerkendelse af
omsætning. Tidligere er omsætningen blevet indregnet baseret på
faktureringstidspunktet, og omkostningerne til de fremtidige forpligtelser er
reserveret. For 2012 og fremover vil omsætning fra abonnements-og
supportaftaler blive periodiseret. Det betyder, at en en væsentlig del af
faktureringen i 2012 først vil fremstå i regnskabet for 2013, hvorved
omsætningen for 2012 forringes væsentligt i forhold til anvendelse af de
tidligere principper. For 2012 reserveres et beløb på over 1 mio kroner til det
kommende år.
Bestyrelsen finder resultatet for 2012 utilfredsstillende; men finder at de
gennemførte ændringer har styrket selskabets langsigtede virke på helt
afgørende og positiv vis.
Forventning til 2013
Selskabet forventer en væsentlig vækst i omsætningen for 2013 sammenlignet med
2012. Sammenholdt med fortsat omkostnings tilbageholdenhed forventes der
positivt resultat for 2013 efter afskrivninger, finans og skat. Den positive
forventning til 2013 resultatet understøttes af, at det allerede nu er klart,
at første kvartal vil vise overskud. Med den generelle finansielle usikkerhed
der fortsat råder i markedet, afstår Selskabet fra at angive konkrete beløbs
forventninger. Likviditet fra driften i 2013 vil være positiv og dermed
medvirke til at reducere gælden til de kortfristede kreditorer.
Selskabet vil straks i begyndelsen af andet kvartal 2013 konvertere den sidste
udestående langfristede fremmedkapital til aktier af kurs 0,77 i henhold til
gældskonverteringsaftalerne, som blev indgået i foråret 2011. Det vil medføre
en direkte forbedring af egenkapitalen på over 2 mio kroner. Aktierne findes
idag i selskabets egenbeholdning, og der vil ikke ske nyudstedelse.
Kalender
Halvårsregnskabet for 1. halvår 2013 udsendes den 20. august 2013.
Den fulde årsrapport vil være tilgængelig på www.fastpasscorp.com senest d. 3.
april 2013, og der afholdes ordinær generalforsamling den 25. april 2013 kl.
15.00 på Selskabets adresse.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar