Årsrapport 2012
27-03-13 kl. 27/3 2013 08:02 | Nordic Shipholding 0,67 (0,00%)
NORDIC SHIPHOLDING A/S
Selskabsmeddelelse nr. 3/2013
-- Nordic Shipholding og Triton indgik den 27. marts 2012 en betinget aftale
om frasalg af selskabets kemikalietankskibsaktiviteter for USD 30 mio.
under forudsætning af godkendelse på den ordinære generalforsamling den 20.
april 2012. I forbindelse med salget fik selskabet yderligere et 12
måneders moratorium indtil den 31. marts 2013.
-- Efter frasalget af kemikalietankskibsaktiviteterne er medarbejderne og den
kommercielle og finansielle styring blevet outsourcet til Tankers Inc.
Holdings A/S. Efterfølgende har selskabet fokuseret på at tilpasse driften
og selskabsstrukturen, herunder likvidere tomme selskaber.
-- Selskabet har været i tæt dialog med sine banker i 2012, og flere
potentielle løsninger på selskabets økonomiske problemer er blevet drøftet.
Det er dog blevet aftalt, at:
-- Bankerne vil udskyde afdrag og låneklausuler i tre måneder indtil den 30.
juni 2013.
-- Som følge af ovenstående, er de udførte nedskrivningstests baseret på den
gennemsnitlige skibsværdi fra tre uafhængige skibsmæglere. Selskabet har
således nedskrevet værdien af sine skibe med USD 37,7 mio. til et skønnet
markedsniveau på USD 123 mio.
-- Egenkapitalen er som følge heraf tabt, og gælden er omklassificeret til
kortfristet.
-- Selskabet og selskabets banker vil forsøge at indgå aftale med en ny
investor inden for de kommende tre måneder.
-- Hvis det ikke lykkes at finde en ny investor, ønsker selskabets banker at
gennemføre en kontrolleret afvikling af selskabet.
-- Nordic Shipholdings resultat for 2012 udgjorde et underskud på USD 64,3
mio., inklusiv et underskud på USD 9,3 mio. fra den ophørende aktivitet,
hvilket er i overensstemmelse med de seneste forventninger.
-- Omsætningen på TCE-basis fra den fortsættende virksomhed blev på USD 26,4
mio., mens EBITDA udgjorde USD 6,5 mio., og egenkapitalen blev negativ med
USD 37,4 mio., hvilket er i overensstemmelse med de seneste forventninger.
-- Bestyrelsen anser resultatet for at være utilfredsstillende men i
overensstemmelse med forventningerne i lyset af den nuværende
markedssituation.
For yderligere information, kontakt venligst:
Knud Pontoppidan, bestyrelsesformand, Nordic Shipholding A/S: +45 40 58 36 40
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar