Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

02-04-13 kl. 2/4 2013 12:53 | Jensen & Møller 5.450 (-4,39%)



Til aktionærerne i Jensen & Møller Invest A/S

I henhold til vedtægternes § 6 indkaldes herved til ordinær generalforsamling i
Jensen & Møller Invest A/S. Generalforsamlingen afholdes


Onsdag den 24. april 2012 kl. 18.00

på selskabets kontor, Charlottenlund Stationsplads 2, 2920 Charlottenlund



DAGSORDEN:


1. Ledelsesberetning om selskabets virksomhed i det forløbne år
2. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse
3. Forslag om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til
den godkendte årsrapport
4. Valg af medlemmer til bestyrelsen
5. Godkendelse af vederlagspolitik
6. Fastsættelse af bestyrelsens honorar
7. Valg af revisor
8. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer


Ad dagsordenens punkt 2:

Bestyrelsen indstiller, at årsrapporten for 2012 godkendes. Årsrapporten med
ledelsesberetning, påtegninger og årsregnskab udsendes til selskabets noterede
aktionærer samt øvrige aktionærer, der fremsætter begæring herom. Årsrapporten
kan tillige hentes på selskabets hjemmeside.


Ad dagsordenens punkt 3:

Bestyrelsen foreslår, at årets resultat disponeres som anført i årsrapporten,
herunder at der ikke udbetales udbytte.


Ad dagsordenens punkt 4:

Bestyrelsen foreslår nyvalg af advokat Christian Kruse-Madsen. Oplysning om
Christian Kruse-Madsens baggrund og ledelseshverv fremgår af bilag 1 til denne
indkaldelse (vedhæftet fil)


Bestyrelsen foreslår genvalg af Anders Steen Westermann, Peter Vagn-Jensen og
Peter Morten Andreassen, der valgtes på den ekstraordinære generalforsamling d.
20. marts 2013. Oplysning om disses ledelseshverv fremgår af årsrapporten 2012,
note 31.


Bestyrelsen forventer efterfølgende at konstituere sig med Christian
Kruse-Madsen som formand og Peter Vagn-Jensen som næstformand.

Ad dagsordenens punkt 5:

Bestyrelsen indstiller, at generalforsamlingen formelt godkender selskabets
vederlagspolitik i overensstemmelse med Anbefalingerne for god selskabsledelse.
Vederlagspolitikken fremgår af bilag 2 til denne indkaldelse (vedhæftet fil).


Ad dagsordenens punkt 6:

Bestyrelsen foreslår, at honorar til bestyrelsen for 2013 fastsættes således:
formanden modtager kr. 100.000, næstformanden kr. 75.000 og hvert menigt medlem
modtager kr. 50.000.


Ad dagsordenens punkt 7:

I henhold til vedtægternes § 15 afgår PWC Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab.
Bestyrelsen foreslår genvalg.


Ad dagsordenens punkt 8:


a)Forslag om at bemyndige bestyrelsen til at erhverve egne aktier

Bestyrelsen bemyndiges til at købe selskabets egne aktier, således at den
samlede beholdning af disse dog ikke overstiger 10% af aktiekapitalen eller kr.
1.693.200. Bemyndigelsen er gældende til den 1. maj 2013. Anskaffelsesprisen
skal være den til enhver tid gældende børskurs med en afvigelse på indtil 10%.


b)Forslag om bemyndigelse til dirigenten

Bestyrelsen foreslår, at dirigenten med substitutionsret bemyndiges til at
foretage anmeldelse af det vedtagne til Erhvervsstyrelsen og til at foretage
sådanne ændringer heri og tilføjelser hertil, som måtte blive krævet af
Erhvervsstyrelsen i forbindelse med registrering af det vedtagne.


***


Forslagene på dagsordenen kan vedtages med simpelt stemmeflertal, jf.
vedtægternes § 10 og selskabslovens § 105.



Aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret

Selskabets aktiekapital udgør på indkaldelsestidspunktet nominelt DKK
16.932.000 og er fordelt på 16.932 aktier á kr. 1.000. Hvert aktiebeløb på kr.
1.000 giver én stemme.


Registreringsdatoen er onsdag d. 17. april 2013.


Aktionærer, der besidder aktier i selskabet på registreringsdatoen, har ret til
at deltage i og stemme på generalforsamlingen. De aktier, aktionæren besidder,
opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærens aktier i
ejerbogen samt meddelelser ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik
på indførsel i ejerbogen. Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren
rettidigt har løst adgangskort, som beskrevet nedenfor.


Adgangskort

Aktionærer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen kan i perioden 2. april
til 19. april 2013 kl. 23:59 (begge dage inklusive) rekvirere adgangskort på
selskabets hjemmeside www.jensen-moller.dk eller ved henvendelse til selskabet
på telefon 35 27 09 02 på hverdage mellem kl. 10.00 og kl. 14.00.

Fuldmagt og brevstemme

Fuldmagt eller brevstemme kan afgives ved brug af fuldmagts-/brevstemmeblanket,
der kan hentes på selskabets hjemmeside www.jensen-moller.dk. Den udfyldte
blanket sendes til selskabet på adressen Charlottenlund Stationsplads 2, 2920
Charlottenlund, via fax til nr. +45 35 38 19 50 eller via e-mail til:
[email protected]. Blanketten skal være selskabet i hænde senest fredag den
19. april 2013 kl. 23.59.

Yderligere oplysninger

På selskabets hjemmeside, www.jensen-moller.dk, vil der frem til og med dagen
for generalforsamlingen kunne findes yderligere oplysninger om
generalforsamlingen, herunder vedtægter, oplysninger om det samlede antal
aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, dagsordenen med de
fuldstændige forslag samt årsrapporten for 2012.

Spørgsmål fra aktionærerne

Aktionærer kan stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter mv. til
brug for generalforsamlingen ved skriftlig henvendelse til selskabet på
adressen Charlottenlund Stationsplads 2, 2920 Charlottenlund, eller på e-mail:
[email protected]



Charlottenlund, den 2. april 2013

Jensen & Møller Invest A/S

Bestyrelsen




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Jensen & Møller

PRIS 5.450
ÆNDRING -250,00 (-4,39%)
ÅBEN 5.450
SIDSTE LUK 5.450
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER