Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Delårsrapport for 1. kvartal 2013

23-04-13 kl. 23/4 2013 06:08 | Danionics 0,60 (-1,64%)

København, 2013-04-23 08:08 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Resumé

-- Nettoresultatet i 1. kvartal 2013 blev et underskud på DKK 1,1 mio.
-- Selskabet har den 9. april 2013 solgt sin 50 % aktieandel i joint venture
selskabet Danionics Asia Ltd. og har dermed ingen operationelle aktiviteter
længere. Salget vil ikke påvirke regnskabet for 2013.
-- Storaktionær Surplus Enterprise Ltd. har solgt hele sin aktiebeholdning i
Danionics A/S på 17,34 % til den nye storaktionær Strategic Capital ApS,
som nu har 20,1 % af aktiekapitalen i Danionics A/S.
-- Strategic Capital ApS har ydet et lån til Danionics A/S på DKK 1,5 million.

-- På den kommende ordinære generalforsamling forventes den nye storaktionær
at redegøre nærmere for de fremtidsplaner, som Selskabet forventes at indgå
i, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke kan udmeldes nogen konkrete
forventninger til 2013.


Resultatet i 1. kvartal 2013

Danionics fik i 1. kvartal 2013 et underskud på DKK 1,1 mio. Resultatet er
påvirket af afsatte omkostninger på i alt DKK 0,6 mio. vedr. salget af
selskabets børsskal samt af kapitalandelen i og lånekapitalen til Danionics
Asia Ltd.

Lånekapital til Danionics Asia er bogført til DKK 0, hvilket er uændret i
forhold til ved udgangen af 1. kvartal 2012. Lånekapitalen er sammen med
kapitalandelen i Danioncis Asia solgt for HKD 5,- i begyndelsen af april 2013.
Der henvises til selskabsmeddelelse nr. 5/2013 af 9. april 2013.

Likvide beholdninger udgør DKK 0,4 mio. Egenkapitalen udgør DKK -0,9 mio. ved
udgangen af 1. kvartal 2013 mod DKK 0,2 mio. ved udgangen af 2012. Reduktionen
i egenkapitalen svarer til periodens nettoresultat.


Forventninger til 2013

Selskabet udsendte børsmeddelelse nr. 5/2013 den 9. april 2013 med følgende
indhold:

”Bestyrelsen er den 9. april 2013 blevet underrettet om, at Danionics A/S’
største aktionær, Surplus Enterprise Limited, Hong Kong, (herefter ”Surplus”)
har accepteret et tilbud om salg af Surplus’ aktiepost i Danionics A/S
(herefter ”Selskabet”). Aktieposten er på i alt 2.929.478 aktier á 1 DKK
svarende til 17,34 % af aktiekapitalen i Selskabet. Købsprisen er 0,60 DKK pr
aktie.

Køber har som et led i aktiekøbet stillet den betingelse, at Selskabet afhænder
sit tilgodehavende hos og sin 50 % aktiepost i Danionics Asia Ltd.

Derfor har bestyrelsen besluttet at bortsælge Selskabets tilgodehavende hos og
Selskabets 50 % aktiepost i Danionics Asia Ltd samtidigt med aktiekøbets
gennemførelse. Købesummen for aktieposten og tilgodehavendet i Danionics Asia
Ltd. udgør i alt 5 HK Dollars. Bestyrelsen har til efterprøvelse af købesummen
for aktieposten og tilgodehavendet ladet en fairness opinion udarbejde. Denne
fastslår, at aktieposten og lånebeløbet på nuværende tidspunkt er uden værdi.
Den aftalte købesum for tilgodehavendet og aktieposten i Danionics Asia Ltd.
vil ikke påvirke årsregnskabet for Selskabet for 2013.

Køber har samtidigt givet Selskabet tilsagn om et lån på 1,5 MDKK. Lånet
forfalder til betaling den 31. december 2013.

Køber vil på den kommende ordinære generalforsamling som afholdes den 23. april
2013 redegøre nærmere for de fremtidsplaner, som Selskabet indgår i.

Surplus har igennem de senere år båret finansieringen af den fortsat
underskudsgivende drift i Danionics Asia Ltd. Surplus har overfor bestyrelsen
tilkendegivet, at Surplus ikke fortsat ønsker at finansiere driften af
Danionics Asia Ltd. Samtidigt har Surplus oplyst, at man ikke ønsker at sikre
den fortsatte drift af Selskabet ved tegning af nye aktier i Selskabet, som det
er sket ved to tidligere lejligheder.

Bestyrelsen har på denne baggrund fundet, at denne løsning er det bedst
opnåelige for aktionærerne i Selskabet i den nuværende situation, idet
alternativet ellers ville være en likvidation af Selskabet.

Bestyrelsen vil som følge af aktiekøbet stille deres mandater til rådighed på
den ordinære generalforsamling. Der skal herefter vælges ny bestyrelse i
Selskabet. Endvidere vil bestyrelsen på generalforsamlingen trække forslaget om
at likvidere Selskabet. Der henvises til den tidligere udsendte dagsorden”

Den samme dag udsendte Selskabet børsmeddelelse nr. 6/2013, hvori blev oplyst
at Strategic Capital ApS som storaktionær har overtaget 20,1 % af
aktiekapitalen i Danionics A/S.

Den 18. april 2013 udsendte Selskabet børsmeddelelse nr. 7/2013:

”Strategic Capital ApS har anmodet Danionics A/S om at offentliggøre følgende
udtalelse:

”Strategic Capital ApS har bemærket de seneste dages udsving i Danionics-aktien
og spekulationer i hvilke intentioner, som Strategic Capital ApS har med
selskabet. Strategic Capital ApS har derfor besluttet at offentliggøre følgende
udtalelse, som selskabet venligst bedes offentliggøre:

I forlængelse af selskabsmeddelelse nr. 5 af 9. april 2013 og Strategic Capital
ApS' § 29-meddelelse af samme dato, ønsker Strategic Capital ApS i lyset af de
spekulationer, der har været i forlængelse heraf, hermed at redegøre for
Strategic Capital ApS' planer for Danionics.

Det er Strategic Capital ApS' intention, at Danionics A/S fremadrettet skal
drive virksomhed med investering i værdipapirer. Med henblik herpå vil
Strategic Capital ApS søge en ny bestyrelse for Danionics A/S valgt på den
kommende ordinære generalforsamling. Det er herefter hensigten snarest at
indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i Danionics A/S med henblik på
beslutning om bl.a. nedsættelse af selskabskapitalen til dækning af tab og
bemyndigelse til bestyrelsen til kapitalforhøjelse (med eller uden
fortegningsret for de eksisterende aktionærer). Størrelsen af
kapitalnedsættelsen og bemyndigelsen til bestyrelsen til kapitalforhøjelse vil
senest blive offentliggjort i forbindelse med indkaldelsen til den
ekstraordinære generalforsamling.

Strategic Capital ApS forventer på den kommende ordinære generalforsamling at
redegøre yderligere for fremtidsplanerne for Danionics A/S og den virksomhed,
som Strategic Capital ApS ønsker, at selskabet fremadrettet skal drive”.


Yderligere information:

Henning O. Jensen, administrerende direktør, tlf. +45 88 91 98 70




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Danionics

PRIS 0,60
ÆNDRING -0,01 (-1,64%)
ÅBEN 0,60
SIDSTE LUK 0,60
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER