Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kvartalsmeddelelse Q1: God start på 2013

30-04-13 kl. 30/4 2013 14:07 | Cbrain 42,70 (+1,43%)

cBrain er kommet godt fra start i 2013, hvor vi i første kvartal bl.a. noterer:

-- En pæn løbende indgang af ordrer, som underbygger forventningerne til
omsætningen i 2013.
-- Statsministeriet er gået i drift på F2. Herved kan cBrain nu fremvise en
solid referenceposition med i alt 7 departementer, som anvender F2
standardproduktet.
-- En god interesse for F2-produktet på Cebit messen i Hannover, hvilket har
ledt til en dialog med et antal tyske myndigheder.

cBrains vækstplan

cBrain ser et stort og voksende marked for software, som understøtter en
digitalisering af sagsgange og vidensproduktion, og cBrain har gennem de sidste
5 år investeret mere end 50.000 timer i udvikling af en helt ny type software,
med produktnavnet cBrain F2, med henblik på at udnytte denne markedsmulighed.

Vækstplanen er således baseret på, at cBrain kan udnytte en "early
mover"-fordel til at være med til at skabe og sætte standarden for en ny
softwarekategori af "integreret software til digital sagsbehandling og
vidensproduktion".

Netop integration er en af de egenskaber, som gør F2-produktet unikt. F2
fremstår som et fuldt integreret produkt, der kan understøtte alle brugere,
opgaver og processer "væg-til-væg" i en samlet løsning, og dette har vist sig
at give målbare digitaliseringsgevinster hos kunderne i form af både øget
produktivitet og øget kvalitet i arbejdet.

Både offentlige og private organisationer efterspørger øget produktivitet, og
det har derfor skabt en betydelig interesse for F2-produktet, at flere af de
første brugerorganisationer har opnået og rapporteret målbare
effektiviseringsgevinster ved at at indføre F2. I 2011 modtog
Transportministeriet samt Klima- og Energiministeriet således årets
digitaliseringspris i kraft af de effektiviseringsgevinster, som de havde
opnået gennem deres F2-projekter.

cBrain har i dag etableret en solid og profitabel forretning på det danske
marked, og det er cBrains mål at udvikle denne forretning. Men samtidig
vurderer cBrain, at selskabet står med et unikt og nytænkende produkt med
internationalt potentiale. cBrain har derfor besluttet også at satse på vækst
gennem internationalisering, selv om denne strategi på kortere sigt må
forventes at medføre højere omkostninger og lavere vækst for selskabet.

cBrain har en finansiel styrke, som gør det muligt for selskabet at
implementere en vækststrategi baseret også på internationalisering.

F2-produktet sælges i form af software-licenser, som beregnes i form af antal
brugere med tilkøb af yderligere funktionalitet i form af tillægsmoduler.
Hertil kommer løbende indtægter i form af softwarevedligeholdelse samt
konsulentydelser i forbindelse med implementering. Dette betyder, at cBrain er
sikret en løbende softwareindtjening fra kundebasen, dels i kraft af mersalg af
licenser og dels gennem løbende abonnementer, hvorved cBrain løbende opbygger
og udvikler en solid "sustainable" forretning.

Det danske marked

cBrain forventer et forholdsvist uændret aktivitetsniveau på det danske marked
i 2013. cBrain kan i første kvartal notere en pæn løbende indgang af ordrer,
hvilket underbygger denne forventning. Specielt noteres en god interesse for en
række af de nye F2-moduler, som cBrain introducerede sidste år, herunder F2
Manager, F2 Procesunderstøttelse og F2 Selvbetjening.

Det nye F2 Manager-modul tilbyder ledelsen F2-funktionalitet på en iPad, og det
blev frigivet i november 2012. Det nye modul er solgt til et antal kunder, som
er i færd med at implementere og udbrede løsningen internt, herunder flere af
de ministerier som i dag anvender F2. cBrain oplever en stadig stigende
interesse for ledelsesværktøjer på iPad, og cBrain vil derfor i 2013 investere
betydelige resourcer i en videreudvikling af F2 Manager.

Som første trin i vækstplanen for F2-produktet valgte cBrain at fokusere på
centraladministrationen, og dette trin har været succesfuldt. I første kvartal
gik Statsministeriet i drift på F2, hvilket betyder, at 7 ministerier nu har
indført standardproduktet F2 i departementet. cBrain har hermed skabt en
referenceposition med internationalt perspektiv.

I 2012 annoncerede cBrain en ny og kraftigt udvidet version af F2, kaldet "Det
Nye F2". cBrain beskriver det nye F2 som et "konfigurerbart standardprodukt",
idet produktet kan tilpasses nye kundebehov uden programmering. Dette omfatter
bl.a. understøttelse af individuelle processer, herunder understøttelse af
selvbetjening og integration til andre systemer. Hermed tilbyder
standardsystemet F2 således det bedste af 2 verdener: Et velafprøvet
standardsystem, som hurtigt kan installeres og tages i brug – kombineret med
muligheden for at opsætte en "skræddersyet" løsning, der understøtter
individuelle processer og sagsgange. Samtidig kan F2 understøtte "digital
evolution", hvor processer kan digitaliseres trin-for-trin i takt med den
organisatoriske forankring og en trinvis transformation til den papirløse
verden.

Som næste fase i selskabets vækstplan arbejder cBrain nu på at etablere
referencepositioner udenfor centraladministrationen, idet cBrain udnytter de
nye konfigureringsfunktioner i F2 til at tilpasse produktet til nye
kundegrupper og behov.

Det noteres derfor med tilfredshed, at cBrain har solgt de nye moduler: F2
Proces og F2 Selvbetjening til en række kunder blandt både kommuner og
styrelser, hvor de nye værktøjer nu implementeres. Begge disse nye produkter
vil blive kraftigt videreudviklet i år 2013.

Internationalt

Parallelt med målet om at fastholde et uændret aktivitetsniveau på det danske
marked, øger cBrain fortsat sine investeringer med henblik på i et
internationalt gennembrud for F2-produktet.

Det er imidlertid et finansielt mål for cBrain at kunne fremvise en positiv
indtjening, hvorfor niveauet af den internationale satsning styres af den
forventede indtjening på det danske marked.

På det tyske marked har cBrain yderligere intensiveret sit samarbejde med den
tyske forskningsorganisation Fraunhofer.

Dette omfatter, at cBrain deltog på Cebit-udstilling i Hannover i marts på
Fraunhofers stand. Standen var velbesøgt, hvortil kommer, at Fraunhofer på
forhånd havde arrangeret en række besøg af tyske myndigheder med deltagere på
højt ledelsesmæssigt niveau, herunder ministre.

Som led i samarbejdet frigav Fraunhofer i februar en research note omkring F2.
Fraunhofer vurderer her, at både de succesfulde erfaringer i de 7 danske
ministerier og selve F2-produktet vil kunne genbruges i Tyskland, ligesom
Fraunhofer anfører, at F2-produktet mere end opfylder de nye
standardiseringskrav for digitalisering af den offentlige sektor i Tyskland.

Denne udmelding er vigtig med henblik på at finde den første tyske myndighed,
som vil afprøve F2-løsningen. Hertil kommer, at Fraunhofer ikke mindst gennem
egen implementering af F2-produktet internt, er begyndt at opbygge en betydelig
konkret viden om F2, både teknisk og anvendelsesmæssigt.

Som følge af dette arbejde, har cBrain i dag, i direkte samarbejde med
Fraunhofer, en tæt dialog med flere tyske ministerier omkring en mulig
afprøvning af F2-løsningen i Tyskland.

Det er imidlertid ikke muligt at vurdere, hvornår cBrain måtte få den første
pilotkunde i Tyskland. Salg til offentlige myndigheder i Tyskland er, ligesom i
Danmark, underlagt udbudsregler, hvilket i praksis betyder, at selve
indkøbsprocessen kan være betydelig længere end leverancen af F2-løsningen.
Selv om cBrain ser stadig mere optimistisk på mulighederne for et gennembrud på
det tyske marked, indregner cBrain derfor ikke i selskabets forventninger, at
selskabet på kort sigt vil få større ordrer på tyske marked.


Med venlig hilsen

Per Tejs Knudsen

CEO




Anne Dorthe Hermansen, IR, + 45 40118608




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Cbrain

PRIS 42,70
ÆNDRING +0,60 (+1,43%)
ÅBEN 42,10
SIDSTE LUK 42,10
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER