Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Delårsrapport for 1. kvartal 2013 for BioPorto koncernen

07-05-13 kl. 7/5 2013 07:45 | Bioporto 3,45 (-1,43%)

Resumé for 1. kvartal 2013

-- Selskabets nyvalgte bestyrelsesmedlemmer tilfører nye kræfter med
erfaring inden for klinisk forskning, finans, forretningsudvikling i
relation til bioteknologi samt generel ledelse og udvikling af
teknologivirksomheder.
-- Evaluering af BioPortos samlede forretning er i proces. Denne udføres for
at sikre, at strategi og handlingsplaner, IP beskyttelsen samt selskabets
øvrige aktiviteter afstemmes med det formål, at optimere selskabets
fremtidige position og resultat. I samme proces vurderes selskabets
kapitalbehov for de kommende år.
-- BioPorto har opnået en CE-mærket applikationsnote til Siemens ADVIA 2400
instrumentet.
Siemens Diagnostics distribuerede i den forbindelse en opfølgende
meddelelse til deres internationale datterselskaber om tilgængeligheden af
The NGAL Test™. I meddelelsen oplyses at BioPorto og Siemens Diagnostics
fortsætter som uafhængige salgsenheder, men at Siemens Diagnostics vil
henvise kunder med interesse for The NGAL Test direkte til BioPorto.
-- I 1. kvartal er opnået registrering af The NGAL Test™ i Brasilien, hvormed
testen er registreret i alle fire BRIK lande, et af BioPortos særlige
fokusområder.
-- Omsætningen udgjorde i 1. kvartal 2013 DKK 3,0 million (1. kvartal 2012:
DKK 5,1 million). Faldet i omsætningen anses hovedsageligt at skyldes
fluktuationer i salget fra kvartal til kvartal.
-- Resultatet blev DKK –5,6 million (2012: DKK –4,2 million) i 1. kvartal.
-- Som forberedelse til den planlagte emission blev det på generalforsamlingen
vedtaget at
gennemføre en kapitalnedsættelse. Nedsættelsen sker til kurs kr. 0.

Forventningerne til 2013 er uændret

-- BioPorto forventer i 2013 en omsætning på niveau med 2012.
-- Der ventes i 2013 et negativt resultat, der grundet igangsætning af
kliniske studier ventes lidt større end i 2012.
-- Den vigtigste opgave i 2013 bliver at sikre en øget anvendelse og
implementering til rutinebrug af The NGAL Test™, samt at optimere
selskabets IP rettigheder.
-- Yderligere kapital søges tilført ved gennemførsel af en emission i 3.
kvartal med fortegningsret for de eksisterende aktionærer. Endvidere skal
en mellemfinansiering på ca. DKK 10 mio. etableres i maj 2013.

Se hele rapporten i vedhæftede pdf

For yderligere oplysninger:
Christina Thomsen, Investor Relations
Thea Olesen, adm. direktør
Telefon: +45 4529 0000
E-mail: [email protected]




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Bioporto

PRIS 3,45
ÆNDRING -0,05 (-1,43%)
ÅBEN 3,50
SIDSTE LUK 3,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER