Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2013

16-05-13 kl. 16/5 2013 13:32 | Vordingborg Bank 160,00 (+2,89%)

PRESSEMEDDELELSE

Vordingborg Bank fastholder forventningerne til 2013 samt til kapitalplanen.

I et kvartal fortsat præget af lavkonjunktur i vores markedsområde har
Vordingborg Bank i 1. kvartal 2013 realiseret et resultat efter skat på -2,3
mio. kr. Resultatet er helt som forventet, idet årsagen til det negative
resultat er, at samlede udgifter på 6,2 mio. kr. til fratrædelsesgodtgørelse og
løn til fratrådt direktør og ledende medarbejder, i henhold til kontrakter, er
udgiftsført i 1. kvartal 2013. Vores basisindtjening er på et meget
tilfredsstillende niveau.

Banken fastholder forventningen om et resultat for hele året 2013 i niveauet
10-15 mio. kr. før skat, ligesom det fortsat er forventningen, at banken i
efteråret 2013 vil kunne fuldende den tidligere offentliggjorte kapitalplan,
som skal tilføre banken ansvarlig kapital op til 55 mio. kr. Der er allerede
tilført banken 25 mio. kr. i form af ansvarlig lånekapital fra Nykredit, mens
yderligere 30 mio. kr. skal tilføres banken senere på året i form af
aktiekapital samt hybrid kernekapital. Aktieudvidelsen på 15 mio. kr. er 100
pct. garanteret af Arbejdernes Landsbank, ligesom hybrid kernekapital ydes af
Arbejdernes Landsbank.

Banken har med udgangen af 1. kvartal 2013 opgjort en solvensprocent og et
solvensbehov på henholdsvis 13,8 pct. og 12,8 pct. hvorved solvensoverdækningen
udgør 1 pct. Med tilførsel af yderligere ansvarlig kapital på 30 mio. kr.,
forventes solvensprocenten øget til ca. 17 pct. hvorefter solvensoverdækningen
vil udgøre ca. 4 procent. Hertil kommer yderligere solvensoverdækning i form af
den forventede konsolidering fra driften.

Banken har på en ekstraordinær generalforsamling den 7. maj 2013 ophævet
stemmeretsbegrænsningen i henhold til vedtægterne. Formålet hermed har dels
været hensynet til at kunne tiltrække tilstrækkeligt med egenkapital og dels
hensynet til at kunne efterleve regelsættet omhandlende ”God selskabsledelse”.

Det er bestyrelsens håb, at der senere på året i forbindelse med
aktieemissionen vil være stor lokal opbakning til styrkelse af Vordingborg
Banks kapitalberedskab og dermed bevarelse af Vordingborg Bank som et
selvstændigt lokalt pengeinstitut til gavn for lokalsamfund, kunder,
medarbejdere og aktionærer.

Besvarelse af eventuelle spørgsmål eller uddybende kommentarer til
pressemeddelelsen fås ved henvendelse til bankens bestyrelsesformand Morten
Lynge Andersen på telefon 30 26 31 44.

Med venlig hilsen

VORDINGBORG BANK

Morten Lynge Andersen

Bestyrelsesformand




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Vordingborg Bank

PRIS 160,00
ÆNDRING +4,50 (+2,89%)
ÅBEN 160,00
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER