Nordicom A/S - Delårsrapport 1. kvartal 2013
27-05-13 kl. 27/5 2013 16:43 | Nordicom 8,15 (+1,87%)
København, 2013-05-27 18:43 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Resumé for 1. kvartal 2013
-- Driften af koncernens ejendomsportefølje er i 1. kvartal 2013 forløbet som
forventet, og
Nordicom har i perioden realiseret et positivt resultat eksklusive
værdireguleringer og skat (EBVAT) og ophørte aktiviteter (udenlandske
aktiviteter) på 2,7 mio. kr. (1. kvartal 2012: 3,8 mio. kr.).
-- Den væsentligste aktivitet i årets 3 første måneder har været forhandlinger
om indgåelse af en forlængelse af bankaftalen med koncernens væsentligste
kreditinstitutter, der udløb pr. 31. december 2012 og som i december 2012
blev forlænget til 31. marts 2013. Tillæg til bankaftalen blev indgået den
25. marts 2013 og medfører, at bankaftalen er forlænget til den 31.
december 2013 på visse ændrede vilkår.
-- Ledelsen i Nordicom arbejder p.t. på et oplæg til kreditinstitutterne
vedrørende en yderligere forlængelse af bankaftalen, når den eksisterende
aftale udløber ved udgangen af 2013, og vil snarest muligt påbegynde en
dialog med kreditinstitutterne herom. Nordicom er desuden fortsat i dialog
med et kreditinstitut uden for bankaftalen om den nødvendige refinansiering
af lån på 52 mio. kr., som skal refinansieres ved udgangen af juni 2013.
Manglende refinansiering af de pågældende lån vil være en
misligholdelsesgrund i bankaftalen, såfremt det pågældende kreditinstitut
accelererer lånene.
-- Lokalplanprocessen vedrørende Enghave Brygge, København SV forløber
planmæssigt. Nordicom forventer en endelig lokalplan vedtaget inden
udgangen af juni 2013. Når lokalplanforslaget vedtages endeligt, vil
ejendommen være solgt til en udenlandsk bygherre, som i marts 2013 købte
byggeretterne bl.a. betinget af den nævnte lokalplan.
-- Ny lokalplan for ejendommen Herlev Hovedgade 17, Herlev (”DISA”-grunden)
blev vedtaget af Herlev Kommune i februar 2013, og er således endelig.
Nordicom har marts 2013 afgivet køberet til ejendommen til en dansk
investor, som kan udnytte køberetten frem til 1. juli 2013
til overtagelse senest 31. december 2013.
-- Der er i 1. kvartal 2013 foretaget værdireguleringer på
investeringsejendomme (eksklusive udenlandske ejendomme) med -5,4 mio. kr.
(1. kvartal 2012: 0,6 mio. kr.) som følge af ændrede lejeforhold på visse
af koncernens danske ejendomme. Regulering til dagsværdi er endvidere
positivt påvirket af dagsværdireguleringer på gæld til kreditinstitutter
med 4,4 mio. kr. i 1. kvartal 2013 (1. kvartal 2012: -9,6 mio. kr.) som
følge af generelle
markedsforhold.
-- Ledelsen har truffet beslutning om i efteråret 2013 at flytte Nordicoms
domicil til ledige lokaler i en af koncernens egne ejendomme i Københavns
nordvestkvarter, hvorved der opnås en større besparelse i forhold til den
nuværende husleje. Herudover er der i 2013 gennemført reduktioner af
Nordicoms personaleomkostninger dels i form af reduceret honorar til
Nordicoms bestyrelse og dels som følge af en reduktion af antal
medarbejdere i koncernen på ca. 10 %.
-- Pengestrømme fra driftsaktivitet for 1. kvartal 2013 udgør 5,2 mio. kr. (1.
kvartal 2012: 1,1 mio. kr.) og er påvirket positivt som følge af
oprulning af renter med 4,9 mio. kr. i henhold til den i marts 2013
indgåede forlængelse af bankaftalen.
-- Efter balancedagen har Nordicom solgt koncernens ejendom i Hamborg i
Tyskland. Ejendommen overtages af køber med virkning pr. 1. maj 2013.
Salget er gennemført som et virksomhedssalg, hvor køber overtager
aktieposten i Nordicoms tyske datterselskab Nordteam III. GmbH. Det samlede
kontante provenu, der kan overføres til koncernens danske
likviditetsbeholdning, udgør ca. 27 mio. kr., der delvist vil blive anvendt
til nedbringelse af gæld.
-- Nordicom forventer fortsat i 2013 at opnå et EBVAT (resultat eksklusive
værdireguleringer og skat) for fortsættende aktiviteter i niveauet
10 – 20 mio. kr.
Med venlig hilsen
Allan Andersen Ole Steensbro
Bestyrelsesformand Adm. direktør
For yderligere oplysninger kontakt:
Adm. direktør Ole Steensbro
Direkte telefon: 40 80 80 32
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar