Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Sparekassen Faaborg A/S og Sparekassen Sjælland ønsker at slå sig sammen

28-05-13 kl. 28/5 2013 06:58 | Sparekassen Faaborg 173,50 (0,00%)

Faaborg, Danmark, 2013-05-28 08:58 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Sparekassen Faaborg har gennem længere tid arbejdet hen imod en styrkelse af
bankens kapitalforhold. Efter positive forhandlinger er bestyrelserne i
Sparekassen Faaborg A/S og Sparekassen Sjælland blevet enige om at indstille
til selskabernes beslut­ten­de fora, at de to sparekasser slår sig sammen. Det
kommer til at ske i form af et købstilbud fra Sparekassen Sjæl­land til
aktionærerne i Sparekassen Faaborg, så Sparekassen Sjælland opnår det fulde
ejerskab af Sparekassen Faaborg, der fortsætter som selvstændig datterbank med
Fyn som sit forretningsområde. Hvis aktionærerne tilslutter sig planen, vil
Spare­kas­sen Faaborg blive afnoteret fra NASDAQ OMX. Der tilbydes kurs 175 pr.
aktie.

De to sparekasser passer på alle måder godt sammen: Både Sparekassen Sjælland
og Sparekassen Faaborg ønsker at udvide forret­nings­­omfanget, og ved at samle
kræfterne er der et stærkt økonomisk fundament til at realisere visionerne. Det
er samtidig en fremtidssikret konstellation, der imødekommer kommende krav til
at drive pengeinstitut i Danmark. Fælles for de to sparekasser er bl.a. en
stærk posi­tion i de respektive lokalsamfund, et udbygget filialnet samt
dygtige medarbejdere, der fremadrettet vil kunne tilbyde kunderne endnu mere
konkurrencedygtige bankprodukter og ydelser.

Sammenlagt bliver de to sparekasser det 10. største pengeinstitut i Danmark og
bliver dermed en bety­de­­lig aktør på det danske marked. Samlet beskæftiger de
to sparekasser i dag 593 medarbejdere, og der er 39 filialer, 6 erhvervscentre
og ca. 140.000 kunder. Det samlede forretningsomfang udgør ca. 32 mia. kr. Den
nye kon­cern vil være stærkt positioneret på såvel Sjælland som Fyn.
Sparekassen Faaborgs mål om at blive dæk­kende på Fyn vil i en ny ejerstruktur
kunne gennemføres hurtigere end ellers. I de kommende år vil der være nogle
logiske synergier, som kan effek­tueres.

Kapitalforhold og likviditet

Den nye koncern (Sparekassen Sjælland og Sparekassen Faaborg) har ved udgangen
af 2012 en ba­siskapital på 3,273 mia. kr. og derved en overdækning på 1,042
mia. kr. i forhold til lovkravet. Likvidi­teten er særdeles stærk i begge
sparekasser og sikret ved en god indlånsoverdækning suppleret med
længerevarende solid funding. Likviditetsoverdækningen er på 4,828 mia. kr.

Købstilbud til aktionærerne

Sparekassen Sjælland vil fremsætte et købstilbud til Sparekassen Faaborgs ca.
11.500 aktionærer med henblik på at opnå det fulde ejerskab af Sparekassen
Faaborg, der så afnoteres fra NASDAQ OMX og fortsætter som datterbank af
Sparekassen Sjælland.

Sparekassen Sjælland vil tilbyde aktionærerne kurs 175 pr. aktie a nom. 100 kr.
Der afregnes kontant. Der tilbydes en merpris på ca. 50 % i forhold til den
nuværende børskurs, der er noteret til ca. 115. Købstilbuddet er betinget af,
at Sparekassen Sjælland kan erhverve mindst 90 % af Sparekassen Faaborgs
aktiekapital på 112 mio. kr., og de vedtægtsbestemte stem­me­rets- og
ejerbegrænsninger ophæves. Desuden skal Finanstilsynet godkende, at de to
sparekasser slår sig sammen.

Der udarbejdes i løbet af juni måned et detaljeret købstilbud til aktionærerne,
og Spare­kassen Faaborgs bestyrelse vil på dette grundlag udarbejde en
rede­gørelse om fordele og ulemper ved til­buddet, som vil være underbygget af
en fairness opinion. Ma­teri­alet offentliggøres i henhold til de gældende
regler og forventes desuden udsendt til samtlige navneno­terede aktionærer.

Sparekassen Faaborgs bestyrelse vurderer på det nu foreliggende grundlag, at
den tilbudte kurs er at­traktiv for aktio­nærer­ne.

Sparekassen Faaborg planlægger primo juli måned at afholde et eller flere
aktionærmøder med henblik på at orientere aktionærerne om sammenlægningen af
Sparekassen Faaborg og Sparekassen Sjælland. Her vil der bl.a. blive orienteret
nærmere om købstilbuddet. Det ligger såvel Sparekassen Faaborg som Sparekassen
Sjælland meget på sinde at opretholde det gode forhold til aktionærerne, der
for langt hovedpartens vedkommende også er kunder i Sparekassen Faaborg.

Der vil desuden - hurtigst muligt - blive indkaldt til en ekstraordinær
generalforsamling for at gennemføre de vedtægtsændringer, der er en del af
købstilbuddet, dvs. ophævelse af stemme­rets- og ejerbegræns­nin­­gerne.
Vedtægtsændringernes registrering vil være betinget af, at købs­tilbuddet
bliver gennemført.

Det er forventningen, at købstilbuddet udløber omkring medio august, hvorefter
der kan ske afregning til aktionærerne. Det sker under forudsætning af, at
Sparekassen Sjælland har opnået accept fra mindst 90 % af aktiekapi­talen, og
at Finanstilsynet har godkendt, at de to sparekasser slår sig sammen.

Ledelse

Sparekassen Faaborg videre­føres som selvstændig datterbank med uændret
direktion, dvs. adm. direktør Claus Sejling. Moder­selskabet Sparekassen
Sjælland og datterbanken Sparekassen Faaborg vil have identisk besty­relse, som
bliver Sparekassen Sjællands bestyrelse suppleret med 2 bestyrelsesmedlemmer
fra Sparekassen Faaborg.

Det øverste ledelsesorgan i koncernen bliver repræsentantskabet.

Tidsforløb

Jf. ovenfor er tidsplanen i grove træk som følger:

Ultimo maj: Offentliggørelse af de to sparekassers
planer om at slå sig sammen.

Første halvdel af juni: Repræsentantskabsmøde i de to sparekasser.

Sidste halvdel af juni: Offentliggørelse af tilbudsmateriale samt
redegørelse fra Sparekas-

sen Faaborgs bestyrelse omkring tilbuddet.

Primo juli: Aktionærmøde/-møder i Sparekassen
Faaborg.

Ekstraordinær generalforsamling i
Sparekassen Faaborg.

Medio august: Udløb af købstilbuddet.

__________________________________________________________________________

Yderligere information

Allan Hansen
Claus Sejling

Bestyrelsesformand Adm.
direktør

Tlf. 3125 8877
Tlf. 6361 1814



Allan Hansen
Bestyrelsesformand
Tlf.: 3125 8877
Claus Sejling
Adm. direktør
Tlf.: 6361 1814




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Sparekassen Faaborg

PRIS 173,50
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 173,50
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER