Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Delårsrapport – 1. kvartal 2013

28-05-13 kl. 28/5 2013 14:27 | Deltaq 32,00 (-2,74%)

Hørsholm, Danmark, 2013-05-28 16:27 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Til NASDAQ OMX Copenhagen og pressen 28. maj 2013

Fondsbørsmeddelelse nr. 07-13

Delårsrapport – 1. kvartal 2013

Resumé

Bestyrelsen i Deltaq a/s har i dag behandlet og godkendt selskabets
delårsrapport for 1. kvartal 2013. Delårsrapporten er urevideret og har
følgende hovedpunkter:

Koncern og Moderselskab

-- Som meddelt i fondsbørsmeddelelse nr. 06-13 indgav porteføljeselskabet
Spinning Jewelry a/s (herefter Spinning Jewelry) den 23. maj 2013
konkursbegæring, som følge af resultatudviklingen fra slutningen af marts
til maj 2013 samt som følge af at det ikke lykkedes at skaffe den
nødvendige kapital til at føre dette selskab videre. Som følge af
konkursbegæringen nedskriver Deltaq hele sin investering i Spinning
Jewelry. Den samlede resultatpåvirkning efter skat af dette udgør 44,4 mio.
kr. i koncernregnskabet og 92,5 mio. kr. i moderselskabsregnskabet
-- Spinning Jewelry var ejet af Deltaq pr. 31. marts 2013, hvorfor Spinning
Jewelrys resultat er fuldt konsolideret i koncernregnskabet for 1. kvartal
2013 og indgår under fortsættende aktiviteter. Dette vil ikke være
tilfældet fra og med 2. kvartal 2013
-- Omsætningen i 1. kvartal 2013 blev 101,7 mio.kr. hvilket er en
omsætningstilbagegang på 5,5 mio. kr. i forhold til 1. kvartal 2012
-- På koncernniveau har Deltaq i 1. kvartal 2013 realiseret et driftsoverskud
(EBITDA) af fortsættende aktiviteter på 0,3 mio. kr., et underskud før skat
af fortsættende aktiviteter på 46,9 mio. kr. og et samlet underskud efter
skat på 45,3 mio. kr.
-- Moderselskabet for Deltaq har i 1. kvartal 2013 realiseret et underskud før
skat på 94,7 mio. kr.
-- Udover nedskrivningen af Spinning Jewelry er der ikke foretaget
værdireguleringer af de øvrige porteføljeselskaber i 1. kvartal 2013
-- Moderselskabets indre værdi udgør 56,8 kr. pr. aktie pr. 31. marts 2013

Porteføljeselskaber (fortsættende efter 1. kvartal 2013)

-- Combilent a/s og JCI Invest ApS (herefter Combilent eller Combilent –
Gruppen) har i 1. kvartal 2013 realiseret et driftsoverskud (EBITDA) på 1,4
mio. kr., og følger de lagte planer for selskabet
-- Bollerup Jensen a/s (herefter Bollerup Jensen) har i 1 kvartal 2013
realiseret et driftsoverskud (EBITDA) på 2,8 mio. kr., og følger de lagte
planer for selskabet
-- Jeka Fish a/s og Cimbric a/s (herefter Jeka Group) har i 1. kvartal 2013
realiseret et driftsoverskud (EBITDA) på 2,9 mio. kr., og følger de lagte
planer for selskabet
-- Ved aflæggelse af årsregnskabet for Deltaq for 2012 blev det oplyst at
forhandlinger om driftsfinansieringen for Jeka Group for 2013 havde trukket
ud og ikke var afklaret på tidspunktet for aflæggelsen af årsrapporten.
Driftsfinansieringen for hele 2013 er efterfølgende blevet etableret

Forventninger

-- De seneste udmeldte forventninger til 2013 med en omsætning i niveau 350
mio. kr. og et driftsoverskud (EBITDA) af fortsættende aktiviteter i
niveauet 10 mio. kr. for hele koncernen fastholdes.

Yderligere oplysninger:

Dennis Willer, adm. direktør, Deltaq a/s

telefon (+45) 70 20 35 34 eller mobil (+45) 27 57 04 04, email [email protected]


Flemming Lindeløv, Bestyrelsesformand, Deltaq a/s

Telefon (+45) 70 20 35 34 eller mobil (+45) 40 90 33 27, e-mail [email protected]




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Deltaq

PRIS 32,00
ÆNDRING -0,90 (-2,74%)
ÅBEN 32,00
SIDSTE LUK 32,90
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER