Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Delårsrapport — 1. kvartal 2013

30-05-13 kl. 30/5 2013 07:02 | Nordic Shipholding 0,67 (0,00%)

Resumé

Sammenligningstallene for 1. kvartal 2012 er angivet i parentes.

Selskabet har i de seneste år fået henstand på de obligatoriske afdrag på
gælden i sine produkttankskibe og har derfor været i tæt dialog med sine
banker, hvor forskellige mulige løsninger på selskabets økonomiske problemer er
blevet drøftet.

Bankerne har imidlertid i 1. kvartal i år meddelt selskabet, at de kun kan give
henstand på afdrag og låneklausuler indtil 30. juni 2013. Selskabet har derfor
i slutningen af 2012 nedskrevet værdien af sine skibe til et skønnet
markedsniveau på USD 123 millioner, og som følge deraf er aktiekapitalen tabt,
og gælden er omklassificeret til kortfristet gæld.

Selskabet og dets banker har derfor indledt konkrete drøftelser med mulige
investorer om en mulig kapitaltilførsel. I tilfælde af, at drøftelserne med
potentielle investorer forbliver resultatløse ønsker selskabets banker at
foretage en kontrolleret afvikling af selskabet. Selskabet og dets banker
fortsætter drøftelserne vedrørende en eventuel forlængelse af moratoriet, der
udløber den 30. juni 2013, for at give tilstrækkelig tid til at forhandle en
aftale om tilførsel af ny egenkapital eller en kontrolleret afvikling af
selskabet for at sikre, at der ikke opstår nogen forstyrrelser i driften af
skibene.

I december 2012 blev Nordic Ruth taget ud af drift på grund af en alvorlig
skade på skibets vandballasttanke. Skibet forventes at være ude af drift i 6
måneder. Omkostningerne på ca. USD 5 millioner til reparation og en del af den
manglende indtjening i den periode skibet er ude af drift, forventes dækket af
forsikringen.

Selskabet har i 1. kvartal 2013 lukket datterselskaber uden drift i Singapore
og USA og forventer at lukke datterselskaber uden drift i Danmark i 2. kvartal.

I 1. kvartal 2013 faldt omsætningen på Time Charter Equivalent (TCE) basis med
USD 1,6 millioner til USD 5,7 millioner (USD 7,3 millioner). Hovedårsagen til
faldet i omsætningen er, at Nordic Ruth blev taget ud af drift. I 1. kvartal
2013 faldt EBITDA fra USD 3,4 millioner i 1. kvartal 2012 til USD 1,3
millioner.

År til dato udgjorde pengestrømme fra driften USD 1,5 millioner, som primært
stammer fra driftsaktiviteten, herunder forbedringer i arbejdskapitalen. I 1.
kvartal 2012 udgjorde beløbet USD 1,0 millioner.

Denne kvartalsrapport omfatter perioden 1. januar - 31. marts 2013 og
indeholder tal for både kemikaliesegmentet (den ophørte virksomhed), som blev
solgt i 2. kvartal 2012, og produktsegmentet (den fortsættende virksomhed).




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Nordic Shipholding

PRIS 0,67
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 0,00
SIDSTE LUK 0,67
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER