Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Selskabsmeddelelse nr. 3 / 2013 – Referat af ordinær generalforsamling

30-05-13 kl. 30/5 2013 13:46 | Tower Group 0,06 (0,00%)

Den 30. maj 2013, kl. 11:30 blev der afholdt ordinær generalforsamling i


Tower Group A/S i likvidation

CVR-NR: 64 13 84 13

("Selskabet")


på Selskabets adresse Nørre Voldgade 11, 1. sal, 1358 København K.


Dagsordenen var følgende:


1. Bestyrelsens beretning om Selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår.


1. Fremlæggelse af den reviderede årsrapport til godkendelse, samt godkendelse
af bestyrelsens vederlag for det indeværende år.


1. Beslutning om meddelelse af decharge for direktion og bestyrelse.


1. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den
godkendte årsrapport.


1. Valg af medlemmer til bestyrelsen.


1. Valg af revisor.


1. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer.


1. Eventuelt.


- 0 -



Advokat Michael Vilhelm Nielsen, Plesner Advokatfirma var i overensstemmelse
med vedtægternes punkt 6.1 udpeget til dirigent af likvidator.


Dirigenten bemærkede, at generalforsamlingen i overensstemmelse med punkt 9.2 i
vedtægterne skulle afholdes på engelsk uden simultantolkning til dansk.


Generalforsamlingen var indkaldt elektronisk via NASDAQ OMX Copenhagens
indberetningssystem og på selskabets hjemmeside den 8. maj 2013. Endvidere var
indkaldelsen blevet offentliggjort i Erhvervsstyrelsens informationssystem. De
aktionærer, der havde indgivet begæring herom, var blevet indkaldt samme dato.


Dirigenten bemærkede, at generalforsamlingens afholdelse beklageligvis ikke var
sket indenfor 4 måneders fristen i punkt. 4.3 i Selskabets vedtægter.


Bortset fra denne formalitet, konkluderede dirigenten, at generalforsamlingen
var lovligt indvarslet i overensstemmelse med selskabsloven og Selskabets
vedtægter. Ingen af de tilstedeværende aktionærer havde indsigelser i den
forbindelse.


Dirigenten bemærkede, at DKK 9.860.879,60, svarende til 57,13 % af Selskabets
aktiekapital var til stede eller repræsenteret ved fuldmagt.


Dirigenten foreslog, at dagsordenens punkt. 1 og 2 blev behandlet under ét, og
da generalforsamlingen ingen indvendinger havde herimod, overgav dirigenten
ordet til den valgte likvidator, Rechtsanwalt Dr. Christian Eichberger.


Ad 1 og 2:


På mødet aflagde likvidator under dagsordenens punkt 1 beretning om Selskabets
virksomhed i det forløbne år. Han informerede herudover aktionærerne om
forløbet af likvidationen samt tidshorisonten for Selskabets
likvidationsbehandling.


Generalforsamlingen noterede sig likvidators beretning.


Herefter fremlagde likvidator under dagsordenens punkt 2 den reviderede
årsrapport for 2012.


Dirigenten bemærkede, at som følge af likvidationen udgik den sidste del af
dagsordenens punkt 2 vedrørende godkendelse af bestyrelsens vederlag for det
indeværende år.


Generalforsamlingen godkendte den reviderede årsrapport enstemmigt og med alle
stemmer.


Ad 3:


Dirigenten bemærkede, at Selskabet var trådt i likvidation fra og med den 25.
maj 2012 i overensstemmelse med selskabslovens kapitel 14.


Som følge heraf udgik punkt 3 på dagsordenen.


Ad 4:


Likvidator foreslog i overensstemmelse med den godkendte årsrapport, at årets
resultat på DKK 43.726.000 overføres til reserverne.


Generalforsamlingen godkendte forslaget enstemmigt og med alle stemmer.


Ad 5:


Dirigenten bemærkede, at Selskabet var trådt i likvidation fra og med den 25.
maj 2012 i overensstemmelse med selskabslovens kapitel 14.


Som følge heraf udgik punkt 5 på dagsordenen.


Ad 6:


Dirigenten bemærkede, at som følge af likvidationen fortsætter KPMG som
Selskabets revisor.


Som følge heraf udgik punkt 6 fra dagsordenen.


Ad 7:


Likvidator havde fremsat forslag om godkendelse af Selskabets datterselskab
Tower 2 Holding ApS' (CVR-nr. 29824401) salg af aktierne i følgende 100% ejede
selskaber til FFIRE Investment GmbH og Value Development GmbH, som vedtaget på
Tower 2 Holding ApS' ekstraordinære generalforsamling af 10. april 2013:


-- Tower 1 Immobilien sechste GmbH (registreringsnr. HRB 126420 B),
-- Tower 1 Immobilien siebente GmbH (registreringsnr. HRB 126258 B),
-- Tower 1 Immobilien achte GmbH (registreringsnr. HRB 126228 B).


Generalforsamlingen godkendte forslaget enstemmigt og med alle stemmer.


Ad 8:


Der var ikke yderligere punkter til behandling.


Dirigenten konstaterede, at dagsordenen var udtømt, takkede de fremmødte
aktionærer for god ro og orden og afsluttede herefter generalforsamlingen.


Generalforsamlingen hævet.





Som dirigent på den ordinære generalforsamling:



___________________________

Advokat Michael Vilhelm Nielsen

Plesner Advokatfirma

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Dr. Christian
Eichberger, Likvidator på tlf.: +49 30 32 67 99 51 eller helst via e-mail til
[email protected].




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Tower Group

PRIS 0,06
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 0,05
SIDSTE LUK 0,06
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER