Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Delårsrapport 2012/13 - 1. september 2012 – 31. maj 2013

03-07-13 kl. 3/7 2013 06:00 | Chr. Hansen Holding 561,00 (+0,36%)

Hørsholm, 2013-07-03 08:00 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --

Selskabsmeddelelse nr.17/2013

"Chr. Hansen Koncernen opnåede en organisk vækst ekskl. effekten af prisen på
karmin på 9% i de første ni måneder af 2012/13. I 3. kvartal var den organiske
vækst ekskl. effekten af prisen på karmin 8%. Cultures & Enzymes Division
opnåede 7% organisk vækst hvilket er på niveau med de langsigtede
forventninger til divisionen. Både Health & Nutrition Division og Natural
Colors Division opnåede tocifrede vækstrater. Vi forventer en organisk vækst
ekskl. effekten af prisen på karmin på 8-9% for helåret 2012/13 (tidligere
8-10%), siger adm. direktør Cees de Jong.

EBIT-marginen før nedskrivninger blev 25,9%, hvilket er en smule lavere end
sidste år (26,2%), da vi fortsætter med at investere i attraktive fremtidige
vækstmuligheder. For helåret 2012/13 forventer vi en EBIT-margin før særlige
poster og nedskrivninger på ca. 27% (tidligere højere end sidste år)."

HØJDEPUNKTER ÅTD 2012/13

-- Omsætningen var EUR 545 mio., hvilket er en stigning på 6% i forhold til de
første ni måneder af 2011/12. Den organiske vækst var 6% (9% ekskl.
effekten af prisen på karmin)
-- Nedskrivninger på EUR 8 mio. i andet kvartal 2012/13 i forbindelse med
kliniske studier inden for mave-tarm-systemet
-- EBIT var EUR 133 mio., et fald på 1% i forhold til de første ni måneder af
2011/12. EBIT-marginen var 24,4% i forhold til 26,2% sidste år.
EBIT-marginen før nedskrivninger var 25,9%
-- Periodens resultat blev EUR 88 mio. i forhold til EUR 92 mio. for de første
ni måneder af 2011/12. Resultat pr. aktie, udvandet, var EUR 0,66
sammenlignet med EUR 0,67 i de første ni måneder af 2011/12
-- Anlægsinvesteringerne udgjorde EUR 47 mio. svarende til 8,6% af
omsætningen, en stigning fra EUR 43 mio. i de første ni måneder af 2011/12
-- Forsknings- og udviklingsudgifterne udgjorde EUR 35 mio. svarende til 6,5%
af omsætningen i forhold til EUR 37 mio. eller 7,2% af omsætningen i de
første ni måneder af 2011/12
-- Nettodriftskapitalen udgjorde EUR 138 mio. svarende til 18,9% af
omsætningen sammenlignet med EUR 135 mio. eller 20,0% af omsætningen pr.
31. maj 2012
-- De frie pengestrømme var EUR 52 mio. sammenlignet med EUR 47 mio. i de
første ni måneder af 2011/12
-- Den nettorentebærende gæld blev EUR 407 mio. svarende til 1,7x EBITDA i
forhold til 1,8x EBITDA pr. 31. maj 2012
-- I 3. kvartal 2012/13 var omsætningen EUR 192 mio., hvilket er en stigning
på 6% i forhold til 3. kvartal sidste år. Den organiske vækst var 7% (8%
ekskl. effekten af prisen på karmin). EBIT-marginen var 27,6% i forhold til
28,5% i 3. kvartal sidste år. De frie pengestrømme udgjorde EUR 46 mio.
sammenlignet med EUR 36 mio. i 3. kvartal 2011/2012
-- Chr. Hansen har indgået aftale om køb af de resterende 50% af det tyrkiske
datterselskab Peyma Chr-Hansen's A.S. Købet styrker selskabets aktiviteter
i det strategisk vigtige tyrkiske marked for kulturer, enzymer og naturlige
farver
-- Koncerndirektør Carsten Hellmann, Global Sales, har opsagt sin stilling og
forlader Chr. Hansen den 31. august 2013.

FORVENTNINGER TIL 2012/13 JUSTERET

Forventningerne til den organiske vækst ekskl. effekten af prisen på karmin er
blevet justeret til 8-9%. Råvarepriserne på karmin er faldet igennem året og
den gennemsnitlige salgspris for karmin har været lavere i 2012/13 end
forventet i starten af året. Den organiske vækst inkl. effekten af prisen på
karmin ventes således at ligge i niveauet 6-7%. EBIT-marginen før særlige
poster og nedskrivninger ventes nu at blive ca. 27%.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Chr. Hansen Holding

PRIS 561,00
ÆNDRING +2,00 (+0,36%)
ÅBEN 562,00
SIDSTE LUK 559,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER