DELÅRSRAPPORT FOR 2. KVARTAL 2013 - OMSÆTNINGEN STEG I 2. KVARTAL MED 53,3% SOM FØLGE AF STÆRK UDVIKLING I ALLE REGIONER
13-08-13 kl. 13/8 2013 06:00 | Pandora 600,50 (-0,41%)
SELSKABSMEDDELELSE - Nr. 106
-- Koncernomsætningen i 2. kvartal 2013 var DKK 1.931 mio., svarende til en
stigning på 53,3% i forhold til 2. kvartal 2012:
-- Omsætningen i Nord- og Sydamerika steg med 52,1% (en stigning på 54,3% i
lokal valuta)
-- Omsætningen i Europa steg med 59,3% (en stigning på 59,8% i lokal
valuta)
-- Omsætningen i Asien og Stillehavsområdet steg med 43,5% (en stigning på
42,4% i lokal valuta)
-- Bruttomarginen faldt til 66,0% i 2. kvartal 2013 fra en bruttomargin på
67,9% i 2. kvartal 2012
-- EBITDA steg med 140,9% til DKK 530 mio. i kvartalet, svarende til en
EBITDA-margin på 27,4% i forhold til en EBITDA-margin på 17,5% i 2. kvartal
2012
-- EBIT udgjorde DKK 483 mio. i kvartalet, svarende til en stigning på 179,2%
og en EBIT-margin på 25,0% mod 13,7% i 2. kvartal 2012
-- Periodens resultat udgjorde DKK 431 mio. mod DKK 63 mio. i 2. kvartal 2012
-- Frit cash flow udgjorde i kvartalet DKK 102 mio. mod DKK 91 mio. i 2.
kvartal 2012
-- PANDORA tilbagekøbte i 2. kvartal 1.149.683 aktier til en samlet værdi på
DKK 210 mio. I 2013 har PANDORA tilbagekøbt aktier til en værdi på DKK 271
mio. ud af det igangværende aktietilbagekøbsprogram på DKK 700 mio.
RESULTATFORVENTNINGER TIL 2013
For 2013 forventer PANDORA en omsætning på ca. DKK 8 mia. og en EBITDA-margin
på ca. 27%.
PANDORA forventer anlægsinvesteringer på ca. DKK 400 mio. I dette tal er ikke
medregnet engangsbetalingen på DKK 190 mio., som relaterer sig til købet af
immaterielle rettigheder fra Trollbeads A/S i 1. kvartal 2013.
Selskabets effektive skatteprocent forventes at udgøre ca. 19%.
I 2013 forventer PANDORA at åbne ca. 175 Konceptbutikker.
CEO Allan Leighton udtaler:
“Som meddelt den 30. juli, hvor vi opjusterede vores resultatforventninger til
2013, er den solide fremgang fra 1. kvartal 2013 fortsat på tværs af alle
regioner i årets 2. kvartal med et stærkt salg af nye produkter, høje
genbestillingsrater og et godt salg ud af Konceptbutikkerne.
Vores strategi om at levere produkter inden for ”Affordable Luxury” bliver
stadigt mere relevant, og selvom der fortsat er mange områder, vi kan forbedre,
er vi tilfredse med vores fremdrift.”
TELEFONKONFERENCE
Der afholdes i dag kl. 10.00 en telefonkonference for investorer og
finansanalytikere, som kan følges fra Selskabets hjemmeside:
www.pandoragroup.com. Den tilhørende præsentation vil være tilgængelig på
hjemmesiden en time inden telekonferencen.
Investorer og analytikere bedes benytte følgende telefonnumre:
Danmark: +45 3272 8018
Storbritannien (internationalt): +44 0 1452 555 131
USA: +1 866 682 8490
For at sikre, at telefonkonferencen begynder rettidigt, bedes deltagerne ringe
på det relevante nummer fem minutter inden det planlagte starttidspunkt.
Deltagere, der ringer op til telefonkonferencen, skal angive bekræftelseskoden
25754822.
OM PANDORA
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne
smykker fremstillet af ædle materialer og til tilgængelige priser. PANDORAs
smykker sælges i mere end 70 lande fordelt på seks kontinenter via ca. 10.300
forhandlere, herunder ca. 950 Konceptbutikker.
PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger
på verdensplan over 6.900 medarbejdere, hvoraf 4.900 arbejder i Gemopolis i
Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på
NASDAQ OMX Copenhagen. I 2012 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 6,7 mia.
(ca. EUR 900 mio.). For yderligere oplysninger henvises til
www.pandoragroup.com.
KONTAKT
For yderligere information kontakt venligst:
INVESTOR RELATIONS
Morten Eismark
VP Group Investor Relations
Telefon: +45 3673 8213
Mobil: +45 3045 6719
Magnus Thorstholm Jensen
Investor Relations Officer
Telefon: +45 4323 1739
Mobil: +45 3050 4402
MEDIA RELATIONS
Jakob Risom Langelund
Press Officer
Telefon: +45 3673 0634
Mobil: +45 6165 6540
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar