Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Halvårsrapport for Lollands Bank A/S

14-08-13 kl. 14/8 2013 13:50 | Lollands Bank 363,50 (+0,55%)

Halvårsrapport pr. 30. juni 2013

Bankens resultat pr. 30. juni 2013 udgør 14,3 mio. kr. før skat.

Resultatet er primært påvirket af 3 ting:

1. Basisindtjeningen er faldet med 2,5 mio. kr.
2. Positive kursreguleringer med 7,2 mio. kr. mod en gevinst i 2012 på 7,8
mio. kr.
3. Fald i nedskrivninger på udlån på i alt 11,6 mio. kr.

Nedskrivninger er faldet fra 24,0 mio. kr. til 12,4 mio. kr. Faldet skyldes
bl.a. at banken i 2012 havde en større stigning på nedskrivninger grundet
ændringer i henhold til Finanstilsynets præciserede retningslinier omkring
værdiansættelse af sikkerheder.

Nedskrivningerne er for 2013 i et mere normalt leje, selvom de fortsat er i den
høje ende. Det forventes at nedskrivningerne for resten af regnskabsåret
overholder det af banken budgetterede.

Resultatet af den primære drift og forretningsudviklingen anses for mindre
tilfredsstillende, selvom faldet i basisindtjening skyldes en generel mangel på
låne- og forbrugslyst som har medført et vigende udlån i branchen.

Banken har en forrentning af egenkapitalen på 9,4 % (omregnet til årsbasis)

Banken har en meget tilfredsstillende likviditet med en overdækning på 212,5 %.

Kernekapitalprocenten er 19,4 %.

Banken opfylder alle krav i Finanstilsynets ”Tilsynsdiamant”.


Andre forhold

Næstformand i bestyrelsen Mogens Skovgaard Bloch er på valg til bestyrelsen ved
det kommende repræsentantskabsmøde den 28. august 2013. Mogens Skovgaard Bloch
har meddelt, at han grundet alder ikke genopstiller.

Under hensyntagen til den nedenfor annoncerede fusion indstiller bestyrelsen
derfor, at bestyrelsen reduceres til 3 repræsentantskab-/aktionærvalgte
bestyrelsesmedlemmer, hvorfor der ikke fremsættes forslag om nyvalg til bankens
bestyrelse.

Fusion

Dags dato har Lollands Bank og Vordingborg Bank meddelt, at de planlægger at
fusionere, hvorfor der i den forbindelse henvises til bankens
selskabsmeddelelse nr. 7 for yderligere information.

Den 24. oktober 2013 planlægges udsendelse af udvidet selskabsmeddelelse med
yderligere information omkring den annoncerede fusion, ligesom der på dette
tidspunkt planlægges at indkalde til ekstraordinær generalforsamling den 25.
november 2013, hvor fusionen vil blive forelagt til godkendelse af bankens
aktionærer.

Forventet resultat for hele 2013

I forbindelse med årsrapporten 2012 forventede banken for året en
basisindtjening i niveauet 40-45 mio. kr.

På baggrund af halvårsrapporten ændres der ikke ved denne forventning.

Læs hele pressemeddelelsen.

Yderligere oplysninger kan fås hos:
regnskabschef Jack Clausen på tlf. 54971524

og/eller

bankdirektør Anders F. Møller på tlf. 54971533.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Lollands Bank

PRIS 363,50
ÆNDRING +2,00 (+0,55%)
ÅBEN 372,00
SIDSTE LUK 361,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER