DELÅRSRAPPORT FOR PERIODEN 1. JANUAR – 30. JUNI 2013 (IKKE REVIDERET)
16-08-13 kl. 16/8 2013 10:29 | Exiqon 17,80 (0,00%)
Exiqon A/S (NASDAQ OMX Copenhagen: “EXQ”) offentliggjorde i dag resultatet for
første halvår 2013:
Stærkt Q2 med et positivt EBITDA og vækst på 23%
Finansielle højdepunkter (mio. Q2 2013 Q2 2012 H1 2013 H1 2012 2013
kr.) Forventning
er
--------------------------------------------------------------------------------
Nettoomsætning 33,3 29,1 65,1 53,0 ~ 130
--------------------------------------------------------------------------------
Bruttoresultat 21,1 15,5 39,5 28,4
--------------------------------------------------------------------------------
EBITDA 0,5 -3,9 -1,6 -8,7 > 0
--------------------------------------------------------------------------------
Resultat -1,3 -4,1 -5,7 -12,3
--------------------------------------------------------------------------------
Pengestrømme fra -0,2 -6,0 -3,4 -6,2 > 0
driftsaktivitet
--------------------------------------------------------------------------------
EPS -0,03 -0,12 -0,16 -0,35
--------------------------------------------------------------------------------
Finansielle resultater
-- Omsætningen steg med 23% til 65,1 mio. kr. (53,0 mio. kr.). I andet kvartal
steg omsætningen med 15% til 33,3 mio. kr. (29,1 mio. kr.).
-- Salget af forskningsprodukter og services (ekskl. OEM-salg) steg med 27%
til 52,5 mio. kr. (41,3 mio. kr.). I andet kvartal steg salget af
forskningsprodukter og services (ekskl. OEM-salg) med 21% til 26,8 mio. kr.
(22,2 mio. kr.).
-- Driftsomkostningerne steg med 6% til 43,5 mio. kr. (41,0 mio. kr.) primært
grundet nyansættelser i Salg & Marketing. I andet kvartal steg
driftsomkostningerne med 2% til 21,8 mio. kr. (21,3 mio. kr.).
-- EBITDA blev forbedret til -1,6 mio. kr. (-8,7 mio. kr.) inklusive
ikke-kontante udgifter til aktieaflønning på 1,5 mio. kr. (1,3 mio. kr.). I
andet kvartal 2013 blev EBITDA forbedret til 0,5 mio. kr. (-3,9 mio. kr.)
inklusive ikke-kontante udgifter til aktieaflønning på 0,7 mio. kr. (0,9
mio. kr.).
-- Nettoresultatet var -5,7 mio. kr. (-12,3 mio. kr.). EPS udgjorde -0,16
(-0,35). I andet kvartal 2013 var nettoresultatet -1,3 mio. kr. (-4,1 mio.
kr.).
-- Pengestrømme vedrørende driften udgjorde -3,4 mio. kr. (-6,2 mio. kr.).
-- Forventningerne til 2013 er uændrede.
Driftsmæssige resultater
-- Den 10. juni 2013 offentliggjorde Exiqon indgåelsen af en Service Center
Aftale med Asuragen, Inc., der giver Asuragen, Inc. mulighed for at tilbyde
real-time PCR service baseret på Exiqons miRCURY LNA™ Universal RT microRNA
PCR-produktlinje. Exiqon fortsætter hermed udvidelsen af sit netværk af
serviceudbydere for at imødekomme efterspørgslen efter services lokalt og
vokse primært gennem øget fokus på produktsalg.
-- Den 26. juni 2013 indgik Exiqon en ikke-eksklusiv aftale med en unavngiven
kommerciel partner om specifik brug af LNA™ teknologien inden for
infektionssygdomme.
-- Den 27. juni 2013 offentliggjorde Exiqon lanceringen af miRCURY LNA™
microRNA Target Site Blocker til effektiv og specifik blokering af
microRNA-binding. Den fortsatte udvidelse af produktporteføljen
understøtter Exiqons vækststrategi og position som en førende leverandør af
højt specialiserede produkter til genetisk analyse.
-- Den 30. maj 2013 blev Exiqon tildelt en 5-årig bevilling på 12 mio. kr. ud
af et samlet budget på 39 mio. kr. fra Højteknologifonden til at udvikle
’en dansk Next Generation Sequencing (NGS) og Bioinformatisk platform til
genetisk analyse’.
I en kommentar siger administrerende direktør Lars Kongsbak: “Vi er meget
tilfredse med salget i andet kvartal, og jeg glæder mig over at se en
kontinuerlig forbedring i vores nordamerikanske salg. Nye bevillinger og vores
obligationsudstedelse har banet vejen for en række nye initiativer, som vil
hjælpe os til at accelerere væksten, og vi tager nu skridt til at gå ind på det
hurtigt voksende marked for Next Generation Sequencing i første halvdel af
2014.”
Se hele delårsrapporten i vedhæftede PDF eller på
www.exiqon.com/investor/portal.
Yderligere information
Lars Kongsbak, administrerende direktør, tlf. +45 4566 0888 (mobil: +45
40902101)
Hans Henrik Chrois Christensen, finansdirektør, tlf. +45 4566 0888 (mobil: +45
40902131)
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar