Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bang & Olufsen A/S koncernen Årsrapport 2012/13

16-08-13 kl. 16/8 2013 06:01 | Bang & Olufsen 148,00 (0,00%)

Se venligst vedhæftede Årsrapport 2012/13 og vedhæftede delårsrapport, 4.
kvartal 2012/13 (1. marts 2013 - 31. maj 2013)
Q4 HOVEDPUNKTER

Bang & Olufsens omsætning blev 2.814 millioner DKK i regnskabsåret 2012/13,
hvilket svarer til en nedgang på 6 procent sammenlignet med sidste år. Det
positive bidrag fra de succesfulde lanceringer af mange nye og innovative
produkter blev mere end opvejet af fortsat udfordrende

markedsforhold i Europa, kombineret med kortsigtet, negativ effekt på
omsætningen efter opsigelse af urentable forhandlere og overtagelse af
distributionen i Kina. Koncernens EBIT var negativ med 188 millioner DKK.
Omsætning og EBIT var i overensstemmelse med virksomhedens seneste udmeldte
forventninger.

-- Koncernens omsætning blev 740 millioner DKK i fjerde kvartal af
regnskabsåret 2012/13 mod en omsætning på 867 millioner DKK i samme periode
sidste år.
-- For B2C-forretningsområdet blev omsætningen 582 millioner DKK i fjerde
kvartal af regnskabsåret 2012/13 mod en omsætning på 688 millioner DKK i
samme periode sidste år. Fjerde kvartal sidste år var et svært
sammenligningsgrundlag på grund af lanceringen af BeoPlay V1.
-- Baseret på succeserne med nyligt lancerede produkter og en stærk roadmap
for nye produkter inden for de næste 12-18 måneder har Bang & Olufsen
besluttet at reducere kompleksiteten i produktporteføljen gennem
terminering af et antal ældre, urentable produkter på tværs af samtlige
produktområder. De nye produktlanceringer og terminering af gamle produkter
vil forynge og styrke produktporteføljen betydeligt, og gøre den endnu mere
attraktiv for kunder og forhandlere, og videre positionere Bang & Olufsen
som førende inden for high-end AV løsninger.
-- For B2B-forretningsområdet blev omsætningen 159 millioner DKK i fjerde
kvartal af regnskabsåret 2012/13 mod en omsætning på 158 millioner DKK i
samme periode sidste år.
-- B2C-omsætningen i alle markeder uden for Europa steg stærkt i fjerde
kvartal sammenlignet med samme kvartal sidste år. Nordamerika steg til 49
millioner DKK fra usædvanligt lave 15 millioner DKK i samme kvartal sidste
år, BRIK-markederne steg med 21 procent, og Resten af verden steg med 22
procent. Den stærke udvikling uden for Europa blev opvejet af en nedgang på
30 procent i Europa.
-- Koncernens bruttoavance var 35,8 procent i fjerde kvartal af regnskabsåret
2012/13 sammenlignet med en bruttoavance på 40,6 procent i samme periode
sidste år. Nedgangen i bruttoavancen skyldes hovedsageligt ekstraordinære
lagernedskrivninger (22 millioner DKK) på grund af beslutningen om at
terminere ældre, urentable produkter og en negative effekt fra indirekte
produktionsomkostninger på grund af en betydelig nedgang i lager i
kvartalet. Disse effekter blev kun til dels opvejet af en nedgang i
garantihensættelser (23 millioner DKK) hvilket afspejler den fortsatte
positive udvikling i produktporteføljens kvalitetsniveau.
-- Kapacitetsomkostningerne var 304 millioner DKK i fjerde kvartal
sammenlignet med 271 millioner DKK i fjerde kvartal sidste år. Kvartalet
påvirkedes af højere afskrivninger og lavere aktivering af
udviklingsprojekter på 25 millioner DKK sammenlignet med samme kvartal
sidste år. Yderligere omkostningsstigninger er relateret til et stigende
antal egne butikker og etableringen af B&O PLAY organisationen.
Kapacitetsomkostningerne indeholder særlige poster på netto 15 millioner
DKK, hovedsageligt på grund af omstrukturering af forhandlernetværket og
organisatoriske ændringer.
-- Resultat før skat i fjerde kvartal af regnskabsåret 2012/13 var negativt
med 45 millioner DKK sammenlignet med et overskud på 77 millioner DKK i
samme kvartal sidste år.
-- Frie pengestrømme i fjerde kvartal var positive med 59 millioner DKK
sammenlignet med negative 51 millioner DKK i samme periode sidste år.
Koncernens nettoarbejdskapital blev reduceret til 557 millioner DKK ved
udgangen regnskabsåret 2012/13 sammenlignet med 613 millioner DKK ved
udgangen af regnskabsåret 2011/12.
-- Regnskabsåret 2013/14 er det tredje år i overgangsfasen i ”Leaner, Faster,
Stronger”-strategien. Hovedfokus for året bliver at fortsætte med at bygge
en stærk base, som vil forberede Bang & Olufsen til fremtidig vækst,
samtidig med at der sikres en betydelig forbedring af de økonomiske
resultater.
-- Efter regnskabsårets afslutning har Bang & Olufsen overtaget 20 butikker
fra den tidligere master-dealer Richcom i Kina (inklusive Beijing og
Shanghai). Bang & Olufsen ejer og driver nu 31 ud af 36 butikker i alt i
Kina og Hongkong. Den endelige købspris er ikke fastlagt endnu, men
forventes at være i niveauet 35 millioner DKK.


Henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til:

CEO, Tue Mantoni, tlf.: +45 9684 5000

Presse, Morten Juhl Madsen, tlf.: +45 4030 8986

Investor, Claus Højmark Jensen, tlf.:+45 2325 1067


Der afholdes webcast 16. august 2013 kl. 10.00 via www.bang-olufsen.dk.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Bang & Olufsen

PRIS 148,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 148,00
SIDSTE LUK 148,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER