Finanstilsynets funktionsundersøgelse i Vordingborg Bank
25-09-13 kl. 25/9 2013 06:48 | Vordingborg Bank 160,00 (+2,89%)
Nasdaq OMX Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1067 København K
Fondsbørsmeddelelse nr. 15/2013
25. september 2013
Anders H. Larsen, direkte tlf. 55 36 52 50
E-mail: [email protected]
Finanstilsynets funktionsundersøgelse i Vordingborg Bank
I selskabsmeddelelse nr. 12 af 14. august 2013 vedrørende fusionsforhandlinger
mellem Lollands Bank og Vordingborg Bank oplyste Vordingborg Bank, at
Finanstilsynet havde anmeldt en ordinær funktionsundersøgelse til gennemførelse
i sidste halvdel af august måned 2013. Banken har nu modtaget Finanstilsynets
konklusion, som i hovedtræk har medført et krav om yderligere nedskrivninger på
udlånsengagementer med 46 mio. kr. Kravet om yderligere nedskrivninger er
hovedsageligt en konsekvens af, at Finanstilsynet har foretaget en markant
nedvurdering af sikkerhederne på engagementer, som banken i forvejen har
nedskrevet på.
Banken er ikke enig i denne tilgang til sikkerhederne, idet banken i flere
tilfælde har værdiansat sikkerhederne på grundlag af vurderinger, der er
foretaget af eksterne vurderingsfolk. Banken har dog taget de yderligere
nedskrivninger til efterretning og vil indarbejde disse nedskrivninger i
kvartalsrapporten for 3. kvartal 2013.
Som følge af det yderligere nedskrivningsbehov falder solvensprocenten fra 13,2
pct., som er oplyst i halvårsrapporten for 1. halvår 2013, til 8,5 pct.
Samtidigt med, at banken er blevet pålagt yderligere nedskrivninger, har
Finanstilsynet forhøjet det individuelle solvenskrav fra 12,4 pct. til 15,6
pct. hvilket resulterer i en solvensunderdækning på 7,1 pct.
Som følge af, at banken ikke overholder det individuelle solvenskrav, har
Finanstilsynet givet banken nogle dispositionsbegrænsende påbud og krævet, at
banken foretager de nødvendige foranstaltninger for fremadrettet at kunne
overholde solvenskravet på 15,6 pct. Finanstilsynets notat er dags dato
offentliggjort på Vordingborg Banks hjemmeside, www.vorbank.dk
Som det tidligere er oplyst i ovennævnte selskabsmeddelelse nr. 12 af 14.
august 2013, så har banken indledt forhandlinger om fusion med Lollands Bank.
Fusionen vil betyde en stærk lokal bank med en solvensoverdækning, som
Finanstilsynet finder tilfredsstillende.
Lollands Bank og Vordingborg Bank fremlægger en udvidet selskabsmeddelelse den
24. oktober 2013 omhandlende de mere præcise elementer i fusionsaftalen.
Samtidigt med offentliggørelsen af den fælles udvidede selskabsmeddelelse,
offentliggøres også Vordingborg Banks kvartalsrapport pr. 30. september 2013.
Finanstilsynets rapport om undersøgelsen i Vordingborg Bank kan læses i sin
helhed på bankens hjemmeside www.vorbank.dk
Eventuelle spørgsmål til denne selskabsmeddelelse kan rettes til
bestyrelsesformand Morten Lynge Andersen på telefon 30 26 31 44.
Med venlig hilsen
VORDINGBORG BANK
Morten Lynge Andersen
Bestyrelsesformand
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar