Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Delårsrapport 1. halvår 2013/14

26-09-13 kl. 26/9 2013 06:41 | TK Development 9,40 (0,00%)

Selskabsmeddelelse nr. 30/2013

Aalborg, Danmark, 2013-09-26 08:41 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --

Resultater i første halvår 2013/14

· TK Development realiserede i første halvår 2013/14 et resultat før skat på
DKK -24,3 mio. hvoraf resultat før skat af afviklingsaktiviteterne udgør DKK
-8,0 mio. Resultat før skat udgjorde i første halvår 2012/13 DKK -40,0 mio.

· Resultat efter skat udgør DKK -30,1 mio. mod DKK -186,6 mio. i første halvår
2012/13.

· Balancen udgør pr. 31. juli 2013 DKK 3.941,4 mio. mod DKK 4.009,3 mio. pr.
31. januar 2013. Koncernens egenkapital udgør DKK 1.355,7 mio., svarende til en
soliditet på 34,4 %.

· Periodens pengestrømme udgør DKK -3,1 mio. mod DKK -23,6 mio. for samme
periode året før. Netto rentebærende gæld udgør pr. 31. juli 2013 DKK 2.183,4
mio. mod DKK 2.206,1 mio. pr. 31. januar 2013.

Development

· TK Development har i juni 2013 solgt et ca. 20.000 m² retailparkprojekt i
Barkarby, Stockholm, Sverige, til en fond administreret af Cordea Savills.
Salget er baseret på forward funding. Projektet er 73 % udlejet. Optionen på
køb af jorden til projektet er udnyttet i forbindelse med byggestart i august
2013. Indtjeningen fra salget vil blive indregnet i regnskabsåret 2014/15.

· I Danderyd kommune nær Stockholm afleverede TK Development i 2010/11 første
etape på knap 13.000 m² af en retailpark til investor. Byggeriet af anden etape
på ca. 1.800 m² er afsluttet i marts 2013 og overdraget til investor i første
kvartal 2013/14. Det samlede projekt er solgt til den tyske investeringsfond
Commerz Real baseret på forward funding.

· I januar 2013 blev byggeriet af første etape på 7.850 m², i alt 136 enheder,
af TK Developments boligprojekt i Bielany, Warszawa, Polen, afsluttet.
Aflevering til købere er påbegyndt i februar 2013, og der er i første halvår
2013/14 overdraget 61 % af enhederne til købere. Der er i alt solgt 88 % (Q1
2013/14: 76 %) af enhederne i første etape.

· Der er herudover indgået aftaler om udlejning og salg af flere mindre
retailprojekter. Indtjeningen fra disse salg forventes indregnet i
regnskabsåret 2014/15 i forbindelse med overdragelse af projekterne til
investorerne.

· Koncernens projektportefølje inden for development udgør pr. 31. juli 2013
451.000 m² (31.1.13: 452.000 m²).

Asset management

· Den samlede portefølje af egne ejendomme under asset management og dermed
cashflow-genererende ejendomme består af 138.250 m² og udgør pr. 31. juli 2013
DKK 1.939,0 mio. hvoraf investeringsejendomme udgør DKK 314,4 mio. Den årlige
nettoleje ved aktuel udlejning svarer til en forrentning af bogført værdi på
6,7 %. Forrentning af bogført værdi ved fuld udlejning forventes at udgøre 7,9
%.

· Driften af ejendommene forløber generelt tilfredsstillende. Samlet set
udvikler omsætningen i centrene sig positivt, dog er kundetallet vigende på
enkelte centre.

Afviklingsaktiviteter

· I juni 2013 er en mindre investeringsejendom i Tyskland solgt og overdraget
til køber.

· Der er efter regnskabsperiodens udløb indgået aftale om salg af yderligere en
tysk investeringsejendom, og denne forventes overdraget til køber primo oktober
2013. Salgsprisen udgør DKK 43,8 mio., svarende til bogført værdi.

· TK Development har i august 2013 offentliggjort at koncernens projekt
DomusPro Retail Park i Vilnius, Litauen, er betinget solgt til BPT Baltic
Opportunity Fund der er under management af BPT Asset Management. Projektet
overdrages til køber når sædvanlige kommercielle betingelser er opfyldt,
herunder projektets opførelse og udlejning. Salgsprisen er baseret på et
afkastkrav på 8,5 %. Projektet opføres i etaper, og byggeriet af første etape
på. ca. 7.500 m² er påbegyndt i august 2013 med forventet åbning i foråret
2014.

Markedsforhold

· Det er ledelsens vurdering at markedsforholdene ikke har ændret sig
nævneværdigt de seneste måneder.

· Den væsentligste aktuelle udfordring for ejendomsbranchen er den vanskelige
adgang til finansiering. Usikkerheden på de internationale finansielle markeder
påvirker fortsat ejendomsbranchen negativt og medfører fortsat lange
beslutningsprocesser hos både finansieringskilder, lejere og investorer.

· Igangsætning af nye større projekter er afhængig af at der kan opnås hel
eller delvis finansiering heraf, samt at der frigøres likviditet fra salg af
færdigopførte, betydende projekter.

Finansielle forhold

Forhøjelse af kapitalgrundlag – styrkelse af det finansielle beredskab

· Bestyrelsen blev på selskabets ordinære generalforsamling den 22. maj 2013
bemyndiget til at gennemføre en kapitaludvidelse med et bruttoprovenu i
niveauet DKK 210-231 mio. Kapitaludvidelsen er gennemført i september 2013.

En væsentlig del af provenuet fra kapitaludvidelsen er anvendt til nedbringelse
af gæld til kreditinstitutter samt projektfinansiering på DKK 68,5 mio. ydet af
en kreds af større aktionærer i selskabet og medlemmer af ledelsen.

· TK Development har en overordnet aftale med koncernens hovedbankforbindelse
om såvel drifts- som projektfinansiering. Engagementet er i regnskabsperioden
forlænget i en toårig periode under forudsætning af at driftskreditrammen
nedbringes med DKK 83,5 mio. i forbindelse med gennemførelsen af
kapitaludvidelsen. Denne nedbringelse er gennemført i september 2013.

· TK Development har siden 31. januar 2013 opnået aftaler om refinansiering af
projektkreditter på DKK 1,2 mia. Den væsentligste af de projektkreditter der er
refinansieret efter regnskabsperiodens udløb, er forlænget i to år under
forudsætning af at kreditten nedbringes med DKK 50 mio. i forbindelse med
gennemførelsen af kapitaludvidelsen. Denne nedbringelse er gennemført i
september 2013.

Efter at de førnævnte refinansieringsaftaler er på plads, har DKK 0,2 mia.
udløb i 2013/14. Der pågår løbende dialog med kreditinstitutterne herom, og det
er ledelsens forventning at disse projektkreditter enten vil blive forlænget
eller refinansieret på anden vis i det omfang de ikke inden forfald er indfriet
i forbindelse med salg af projekter.

· Med gennemførelsen af kapitaludvidelsen har koncernen opfyldt den strategiske
målsætning om at tilpasse balancen og opnå en soliditet på ca. 40 %. Der er
herudover opnået rentemarginalnedsættelser på flere større kreditter.

Forventninger til 2013/14

· Ledelsen forventer for regnskabsåret 2013/14 et positivt resultat før skat af
de fortsættende aktiviteter. Timing og forløb for udfasning af
afviklingsaktiviteterne er forbundet med større usikkerhed, og resultatet heraf
indgår dermed ikke i forventningerne.

· Som tidligere oplyst har ledelsen ændret salgsstrategien for koncernens
projekter og valgt at acceptere udvalgte projektsalg til reducerede priser.
Ledelsen tillægger det således betydning at der foretages salg af flere
færdigopførte projekter og grunde i 2013/14.

De forventninger der er omtalt i denne delårsrapport, herunder forventninger
til indtjeningen, er i sagens natur forbundet med risici og usikkerheder
hvilket kan medføre afvigelser i forhold til det forventede. Forventningerne
påvirkes bl.a. af faktorer som nævnt i afsnittet ­”Risikoforhold” i koncernens
årsrapport 2012/13, herunder kan fremhæves vurderingen af værdiansættelsen af
koncernens projektportefølje.


Kontaktdetaljer:

Adm. direktør Frede Clausen

Tel. +45 8896 1010




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - TK Development

PRIS 9,40
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 9,45
SIDSTE LUK 9,40
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER