Resultat før skat 1.710 mio. kr. (1.-3. kvartal 2012: 411 mio. kr.)
30-10-13 kl. 30/10 2013 07:09 | Jyske Bank 359,00 (-0,55%)
-- Basisindtjening 1.471 mio. kr. (1.-3. kvartal 2012: 90 mio. kr.)
-- Resultat før skat 1.710 mio. kr. (1.-3. kvartal 2012: 411 mio. kr.)
-- Resultat før skat forrenter primoegenkapitalen med 14,6% p.a. (1.-3.
kvartal 2012: 4,0% p.a.)
-- Nedskrivninger på udlån mv. 858 mio. kr. (1.-3. kvartal 2012: 1.558 mio.
kr.)
-- Bankudlån 111 mia. kr. (ultimo 2012: 106 mia. kr.)
-- Bankindlån 110 mia. kr. (ultimo 2012: 97 mia. kr.)
-- Solvens 15,7%, heraf kernekapital ekskl. hybrid kapital 14,8% (ultimo 2012:
17,3% og 14,2%)
-- Individuelt solvensbehov 10,0% (ultimo 2012: 10,2%)
-- Likviditetsberedskab 50 mia. kr. (ultimo 2012: 43 mia. kr.)
I forbindelse med offentliggørelsen af delårsrapporten for 1.-3. kvartal 2013
udtaler ordførende direktør Anders Dam:
”3. kvartal har været resultatmæssigt næsten på niveau med de forudgående 4
kvartaler, hvilket i lyset af den afdæmpede økonomiske udvikling i Danmark
anses for tilfredsstillende.
Finanstilsynet har i 3. kvartal gennemført en kreditundersøgelse i banken.
Formålet med undersøgelsen var at vurdere bankens kreditstyring, anvendelse af
ratings, nedskrivninger og IRB-området. Finanstilsynet konkluderer, at bankens
nedskrivninger er tilstrækkelige, og Finanstilsynet har ikke væsentlige
bemærkninger til bankens solvensopgørelse.
Finanstilsynet konkluderer endvidere på IRB-området, at der i bankens
individuelle solvensbehov skal reserveres yderligere kapital til usikkerheder
vedrørende løbetider på erhvervskunder samt håndtering af svage kunder.
Finanstilsynets konklusioner er indregnet i det individuelle solvensbehov på
10,0% ved udgangen af 3. kvartal.
Jyske Bank har siden starten af 2012 haft et samarbejde med BRFkredit om fælles
funding af variabelt forrentede SDO-pantebreve. Samarbejdet har givet Jyske
Bank en forretningsmæssig attraktiv og smidig adgang til funding af bankens
boligudlån egnet til SDO-finansiering, der samlet udgør ca. 15 mia. kr.
Jyske Bank får nu via BRFkredits produktudvikling mulighed for at tilbyde lån i
ejerboliger og fritidshuse med fast rente. Muligheden for, at banken kan få
fælles finansieret også fast rente baserede banklån hos et dansk
realkreditinstitut, er en nyskabelse på markedspladsen. Løbetiden kan være op
til 30 år og med afdragsfrihed i op til 10 år”, slutter Anders Dam.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar