Delårsrapport for SKAKO A/S for 1. januar – 30. september 2013
30-10-13 kl. 30/10 2013 14:35 | Skako Industries 87,00 (-0,57%)
Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S
GlobeNewswire
Faaborg,
den 30. oktober 2013
Selskabsmeddelelse nr. 13/2013
Delårsrapport for SKAKO A/S for 1. januar – 30. september 2013
”SKAKO koncernens fortsættende aktiviteter har i tredje kvartal 2013 realiseret
et positivt resultat. Resultat af primær drift blev +3,3 mio. kr. og den fri
pengestrøm blev +7,2 mio. kr. udtaler Finn Buus Nielsen, CEO i SKAKO A/S.”
Resume
Bestyrelsen har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. januar – 30.
september 2013 for SKAKO A/S.
For de fortsættende aktiviteter (SKAKO Vibration og SKAKO Concrete) oplyses
følgende for 1. januar – 30. september 2013 sammenholdt med 1. januar – 30.
september 2012:
-- Periodens omsætning blev 240,5 mio. kr. (2012: 278,0 mio. kr.)
-- Resultat af primær drift blev -3,8 mio. kr. (2012: +12,1 mio. kr.), hvilket
er en forbedring i forhold til 1. halvår 2013 på +7,1 mio. kr. Resultatet i
perioden er negativt påvirket af lav omsætning i SKAKO Concrete, som følge
af svigtende ordreindgang.
-- Med baggrund i en negativ pengestrøm fra driften er SKAKO koncernens frie
pengestrøm i 1. januar – 30. september 2013 på -7,3 mio. kr. (2012: 16,3
mio. kr.), hvilket er en forbedring i forhold til 1. halvår 2013 på +14,4
mio. kr.
SKAKO koncernens primære driftsresultat i perioden 1. januar – 30. september
2013 fordeler sig således:
-- SKAKO Vibration +14,3 mio. kr. (2012: +12,2 mio. kr.)
-- SKAKO Concrete -16,3 mio. kr. (2012: +1,3 mio. kr.)
Totalindkomsten for hele koncernen blev -12,7 mio. kr. (2012: +4,8 mio. kr.)
SKAKO Vibration følger fortsat forventningerne. SKAKO Concrete forventes at
komme ud med et utilfredsstillende negativ resultat, hvorfor forventningerne om
et nulresultat for SKAKO koncernens primære drift fastholdes.
Kapitalberedskabet er intakt. På baggrund af estimatet for 2013 er det
bestyrelsens vurdering, at SKAKO A/S likviditetsberedskab er tilstrækkeligt til
at dække selskabets likviditetsbehov. Det forventes, at de udstedte konvertible
obligationer primo november 2013 konverteres til aktier i SKAKO A/S. Dette vil
øge selskabets solidtetsgrad med godt 5 pct-point i forhold til 30. september
2013.
Kontaktpersoner: CEO Finn Buus Nielsen, tlf. 63 11 38 60
Bestyrelsesformand Kaare Vagner, tlf. 63 11
38 60
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar