Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Resultat i de første tre kvartaler af 2013: 5,2 mia. kr. efter skat

31-10-13 kl. 31/10 2013 07:00 | Danske Bank 242,50 (-0,49%)



Til redaktionen
31. oktober 2013




Resultat i de første tre kvartaler af 2013: 5,2 mia. kr. efter skat

Forventningen til årets resultat nedjusteres




Danske Bank har offentliggjort delårsrapport for 1.-3. kvartal 2013.


Administrerende direktør Thomas F. Borgen udtaler i forbindelse med regnskabet:


”Resultaterne for tredje kvartal viser visse fremskridt, men markedsvilkårene
er stadig vanskelige. For fortsat at være konkurrencedygtige og levere
langsigtet værdi til vores kunder og aktionærer, er det nødvendigt, at vi
sætter kunderne meget mere i centrum, forenkler vores drift og øger
effektiviteten betydeligt.

Den bedste vej til langsigtet lønsomhed er tilfredse kunder. Vi vil derfor
fortsat investere i udvikling af førende produkter og serviceydelser til vores
kunder, samtidig med at vi reducerer omkostninger til ikke-kundevendte
aktiviteter væsentligt. Derudover vil vi målrette vores aktiviteter på det
irske marked. Fremadrettet vil vores aktiviteter alene omfatte Corporates &
Institutions, hvor vi har en stor konkurrencefordel i kraft af vores
internationale tilstedeværelse og store erfaring. Jeg er sikker på, at disse
initiativer vil bringe os et skridt nærmere mod at realisere Danske Banks fulde
potentiale. Vi fastholder det langsigtede mål om en egenkapitalforrentning
efter skat over 12 pct. Dog justerer vi vores mål for 2015 fra over 12 pct. til
9 pct., idet vi forventer fortsat svære makroøkonomiske vilkår og lave
renteniveauer”.


Rapporten er tilgængelig på danskebank.com. Her følger udvalgte hovedpunkter:


1.-3. kvartal 2013 i forhold til 1.-3. kvartal 2012


-- Danske Bank opnåede et resultat af kerneaktiviteterne på 8,3 mia. kr. før
skat. Efter skat blev resultatet 5,2 mia. kr. svarende til en stigning på
45 pct.


-- Indtægter i alt udgjorde 29 mia. kr. og faldt med 15 pct. Udviklingen
skyldtes primært et fald i handelsindtægterne på grund af vanskelige
markedsvilkår og et fald i indtægter fra forsikringsaktiviteter.


-- Omkostningerne faldt med 3 pct. til 17,5 mia. kr.


-- Nedskrivninger på udlån af kerneaktiviteterne faldt med 47 pct. til 3,3
mia. kr. Personal Banking, Business Banking og Corporates & Institutions
havde alle lavere nedskrivninger i forhold til 1.-3. kvartal 2012.


-- Nedskrivninger på udlån i Non-core aktiviteterne faldt fra 3,7 mia. kr. til
1,0 mia. kr.


-- Koncernen havde ultimo 3. kvartal 2013 en kernekapitalprocent (ekskl.
hybrid kernekapital) og en solvensprocent på henholdsvis 14,2 og 19,1 mod
14,5 og 21,3 ultimo 2012.



3. kvartal 2013 i forhold til 2. kvartal 2013


-- Danske Bank opnåede for 3. kvartal 2013 et resultat af kerneaktiviteterne
på 2,6 mia. kr. før skat. Efter skat blev resultatet 1,5 mia. kr.
Resultatet lever ikke op til vores ambitioner.


-- Indtægter i alt udgjorde 9,1 mia. kr. og faldt med 8 pct.
Nettorenteindtægterne steg med 2 pct., mens handelsindtægterne faldt på
grund af vanskelige markedsvilkår i det meste af 3. kvartal.


-- Omkostningerne udgjorde 5,5 mia. kr. og faldt med 8 pct.


-- Nedskrivninger på udlån for kerneaktiviteterne var stort set uændrede på
1,0 mia. kr., hvilket afspejler bedre makroøkonomiske vilkår på vores
kernemarkeder.



Omkostninger


Vi fortsætter vores investeringer i udvikling af førende produkter og
serviceydelser til vores kunder. Samtidig reducerer vi omkostningerne til
primært ikke-kundevendte aktiviteter væsentligt. Det medfører besparelser på 1
mia. kr. med fuld effekt i 2014. Besparelserne opnår vi ved at gøre interne
funktioner mere strømlinede og effektive og reducere eksterne omkostninger.


Irland


Forretningen i Irland målrettes til alene at omfatte Corporates &
Institutions-aktiviteter. Det betyder, at salg af nye produkter og services til
Personal Banking og Business Banking-kunder ophører med øjeblikkelig virkning.
Eksisterende kunder vil blive betjent af Non-core, og kundeforholdene vil blive
afviklet. Vi vil tage de skridt, der er nødvendige for at hjælpe kunderne
gennem denne proces. Danske Bank i Nordirland er ikke omfattet af denne ændring
og vil fortsat være en del af Danske Banks kerneforretning.


Forventninger


Forventningen til resultatet for 2013 nedjusteres fra 6,5-9 mia. kr. til 6-8
mia. kr. Dette skal ses på baggrund af resultatet for 3. kvartal, men skyldes
også omkostninger til restrukturering af aktiviteterne i Irland og
fremskyndelse af besparelser.






Med venlig hilsen

Danske Bank





Kontaktpersoner:

Administrerende direktør Thomas F. Borgen, telefon 45 14 60 01

Økonomidirektør Henrik Ramlau-Hansen, telefon 45 14 06 66

Chef for Investor Relations Julie Quist, telefon 45 14 07 92





For yderligere information om Danske Banks regnskab henvises til
danskebank.com/regnskab.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Danske Bank

PRIS 242,50
ÆNDRING -1,20 (-0,49%)
ÅBEN 244,10
SIDSTE LUK 243,70
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER