Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fusion af Svendborg Sparekasse A/S og Vestfyns Bank A/S

06-11-13 kl. 6/11 2013 09:11 | Vestfyns Bank 840,00 (0,00%)

I forlængelse af selskabsmeddelelse nr. 10 af 4. september 2013 fra Svendborg
Sparekasse A/S (i det følgende benævnt "Svendborg Sparekasse") og
selskabsmeddelelse nr. 8 af 4. september 2013 fra Vestfyns Bank A/S (i det
følgende benævnt "Vestfyns Bank"), har bestyrelserne indgået en fælles
fusionsplan, hvorefter bestyrelserne foreslår en fusion af de to
pengeinstitutter. Ved fusionen opløses Vestfyns Bank uden likvidation ved
overdragelse af selskabets samledes aktiver og forpligtelser til Svendborg
Sparekasse, der som led i fusionen foreslås navneændret til Fynske Bank A/S (i
det følgende benævnt den "Fortsættende Bank" når omtalt som den fortsættende
juridiske enhed).

I forbindelse med fusionen gennemfører Svendborg Sparekasse et aktiesplit i
forholdet 1:10 fra nominelt 100 kr. til nominelt 10 kr. Ved fusionen vil
aktionærerne i Vestfyns Bank modtage aktier i Svendborg Sparekasse i
ombytningsforholdet 1:11, således at aktionærer i Vestfyns Bank for hver én
aktie á nominelt 100 kr. i Vestfyns Bank modtager 11 nye aktier á nominelt 10
kr. i Svendborg Sparekasse. Aktionærerne i Vestfyns Bank modtager 2.750.000
aktier á nominelt 10 kr. til en samlet nominel værdi af 27.500.000 kr. i
Svendborg Sparekasse. Efter fusionen vil de nuværende aktionærer i Vestfyns
Bank besidde 36,3 % af den samlede aktiekapital i den Fortsættende Bank.

Vederlæggelsen af aktionærerne i Vestfyns Bank sker ved gennemførelsen af en
kapitalforhøjelse på nominelt 27.500.000 kr. i den Fortsættende Bank. Da den
påtænkte fusion og bytteforholdet allerede er offentliggjort ved
selskabsmeddelelse af 4. september 2013, forventes denne selskabsmeddelelse
ikke at få indflydelse på aktiekursen.

Formålet med fusionen af Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank er at skabe et
større fynsk pengeinstitut, der (i) kan følge kunderne længere og med flere
ydelser, (ii) kan sikre en fortsat kompetenceudvikling og tiltrækning af
medarbejdere, (iii) har kapacitet til markedsmæssig vækst, (iv) har plads til
yderligere konsolideringer, hvis muligheden byder sig, (v) har konkurrencekraft
på en finansiel markedsplads, der de kommende år vil være i stigende
forandring, og (vi) kan begrænse omkostningerne til administration.

Denne selskabsmeddelelse indeholder en beskrivelse af den foreslåede fusion,
fusionsvederlaget samt den Fortsættende Bank. Som en del af selskabsmeddelelsen
er vedlagt følgende:

-- fælles fusionsplan i henhold til Selskabslovens § 237,
-- fælles fusionsredegørelse i henhold til Selskabslovens § 238,
-- udkast til vedtægter for den Fortsættende Bank efter fusionen,
-- reviderede mellembalancer for Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank pr. 31.
august 2013 i henhold til Selskabslovens § 239,
-- vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen i henhold til Selskabslovens §
241,
-- vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling i henhold til
Selskabslovens § 242,
-- halvårsrapporter for årene 2011, 2012 og 2013 for Svendborg Sparekasse og
Vestfyns
Bank, og
-- årsrapporter for årene 2010, 2011 og 2012 for Svendborg Sparekasse,
Vestfyns Bank, Filialejendomsselskabet
5. december 2001 ApS, Leasing Fyn Svendborg A/S, Ejendomsselskabet
Centrumpladsen, Svendborg ApS og Ejendomsselskabet Østerport 2, Rudkøbing
ApS.

Den forventede tidsplan for fusionen fremgår af afsnit 9 "Forventet tidsplan
for fusionen" i denne selskabsmeddelelse.

Eventuelle spørgsmål bedes rettet til:

Svendborg Sparekasse:
Bestyrelsesformand Arne Knudsen, telefon nr. 4017 7170 eller administrerende
direktør Petter
Blondeau Rasmussen, telefon nr. 6168 0501.

Vestfyns Bank:
Bestyrelsesformand Peter Cederfeld de Simonsen, telefon nr. 4080 2890 eller
administrerende direktør
Arne Jakobsen, telefon nr. 4061 1414.

Med venlig hilsen

Arne Knudsen Peter Cederfeld de
Simonsen
Bestyrelsesformand for Svendborg Sparekasse Bestyrelsesformand for
Vestfyns Bank




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Vestfyns Bank

PRIS 840,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 840,00
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER