Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NeuroSearch A/S – Delårsrapport for perioden januar–september 2013

12-11-13 kl. 12/11 2013 07:36 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%)

Nedenfor følger delårsrapport for NeuroSearch for perioden januar-september
2013. Rapporten i sin helhed fremgår af vedlagte PDF-fil.

Selskabsmeddelelse
12.11.2013

NeuroSearch-koncernen (NEUR) realiserede et underskud af primær drift på 8
mio.kr. (underskud på 446 mio.kr. i samme periode 2012). Det regnskabsmæssige
resultat efter skat blev et underskud på 7 mio.kr. (underskud på 490 mio.kr. i
samme periode 2012).

Selskabets likvide midler udgjorde 94 mio.kr. pr. 30. september 2013 (47
mio.kr. pr. 30. september 2012).

Begivenheder i tredje kvartal samt perioden indtil i dag

-- I forbindelse med salget af domicilejendommen er den resterende
prioritetsgæld afviklet i juli måned. Ejendommen blev overdraget til den
nye ejer den 1. juli 2013, og i efteråret er NeuroSearch flyttet til et
lejemål på Strandvejen 60, 2900 Hellerup.

-- Den 17. juli 2013 meddelte selskabet, at Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet har rejst tiltale mod selskabet for
påstået bevidst kursmanipulation. Tiltalen vedrører en selskabsmeddelelse
udsendt den 3. februar 2010, som NeuroSearch af egen drift korrigerede den
28. april 2010. NeuroSearch afviser på det foreliggende grundlag tiltalen
og afventer sagens gennemførsel ved retten.
-- Den 31. juli 2013 meddelte selskabet, at bestyrelsen har opsagt
administrerende direktør, René Schneider. Opsigelsen skyldtes, at
bestyrelsen, som et naturligt led i den lagte strategi for afvikling af
selskabets aktiviteter, fandt det nødvendigt at begrænse selskabets
omkostninger i forbindelse med den daglige drift. René Schneider er fortsat
som selskabets administrerende direktør, idet det mellem parterne er
aftalt, at René Schneider fritstilles senest den 30. november 2013.
Selskabet forventer at annoncere ændret ledelsessammensætning som følge af
René Schneiders fratræden inden udgangen af november.

Opdatering på selskabets aktiviteter

Der har været udfoldet betydelige bestræbelser fra ledelsen og bestyrelsen for
at afhænde de resterende aktiver. Der har været ført drøftelser til flere
sider, bl.a. om salg af hele selskabet og det tilhørende skattemæssige
underskud. Men ethvert forsøg på at sælge selskabet eller anden sikring af
selskabets videre drift på sigt gennem f.eks. en fusion med et andet selskab er
indtil videre mislykkedes.

Dette skyldes altovervejende, at selskabet i juli måned 2013 blev tiltalt af
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) for en
hændelse i foråret 2010Tiltalen mod selskabet lyder på kursmanipulation,
hvilket selskabet afviser. Sagen ventes at komme for retten tidligst medio
2014.

Før der foreligger en endelig dom i denne sag, forventer NeuroSearch ikke
hverken salg, fusion eller lignende af selskabet, da konsekvenserne af en dom
vil være stort set ukendte for en potentiel køber eller fusionspartner. Af
samme grund kan selskabet heller ikke udlodde udbytte eller indlede
likvidation.

Derfor drives selskabet videre for færrest mulige omkostninger.

Finansielle forventninger til 2013
NeuroSearch opjusterer forventningerne til 2013 fra et underskud af primær
drift på ca. 15 mio.kr. til et underskud af primær drift på ca. 10 mio.kr.

Forventningerne tager ikke højde for eventuelle tab eller fortjenester, som
måtte komme ud af et potentielt salg af selskabets tilbageværende aktiver.



Allan Andersen René Schneider
Formand for bestyrelsen Adm. Direktør



Kontaktperson
René Schneider, adm. direktør, telefon: 2911 2097


Om NeuroSearch
NeuroSearch A/S (NEUR) er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - NeuroSearch

PRIS 3,50
ÆNDRING -0,01 (-0,28%)
ÅBEN 3,57
SIDSTE LUK 3,51
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER