Veloxis Pharmaceuticals offentliggør finansielt resultat for de første 9 måneder af 2013 og forbedrer forventningerne til året. Envarsus® programmet forløber planmæssigt
13-11-13 kl. 13/11 2013 17:10 | Veloxis Pharmaceuticals 0,90 (+4,65%)
Selskabsmeddelelse nr. 20/2013
Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Hørsholm, 13. november 2013
Veloxis Pharmaceuticals offentliggør finansielt resultat for de første 9 måneder
af 2013 og forbedrer forventningerne til året
Envarsus® programmet forløber planmæssigt
Væsentlige begivenheder:
-- Veloxis’ ansøgning om markedsføringstilladelse (MAA) i EU for Envarsus®
(tidligere LCP-Tacro™) til forebyggelse af organafstødning i
nyretransplantationspatienter er fortsat under sagsbehandling af Det
Europæiske Lægemiddelagentur (European Medicines Agency, EMA). Selskabet
forventer at modtage afgørelsen fra EU i 2014.
-- Forberedelserne af ansøgning om amerikansk markedsføringstilladelse (NDA)
af Envarsus® pågår med henblik på indsendelse til FDA (den amerikanske
lægemiddelmyndighed) i slutningen af 2013.
-- Veloxis realiserede for de første 9 måneder af 2013 et nettounderskud på
DKK 114,6 millioner sammenlignet med DKK 216,2 millioner for samme periode
i 2012
.
-- I de første 9 måneder af 2013 udgjorde Veloxis’ forsknings- og
udviklingsomkostninger DKK 117,0 millioner sammenlignet med DKK 168,8
millioner for samme periode i 2012.
-- Pr. 30. september 2013 havde Veloxis likvide beholdninger på i alt DKK
380,2 millioner.
-- Forventningerne til året 2013 er forbedret. Veloxis forventer nu et
driftsunderskud og et nettounderskud i størrelsesordenen DKK 160-190
millioner. Veloxis’ likvide beholdninger forventes at ligge i
størrelsesordenen DKK 310-340 millioner ved udgangen af 2013.
Forventninger til 2013
Forventningerne til året 2013 er forbedret. Veloxis forventer nu et
driftsunderskud og et nettounderskud i størrelsesordenen DKK 160-190 millioner.
Veloxis’ tidligere forventninger til 2013, hvilke blev meddelt i forbindelse
med årsrapporten for 2012 i marts 2013, estimerede et driftsunderskud og et
nettounderskud på DKK 170–200 millioner.
De forbedrede forventninger skyldes løbende omkostningsoptimering. Yderligere
vil likviditeten øges ved realiserede, men ikke-forfaldne (ikke betalte)
omkostninger ultimo året.
Likvide beholdninger forventes at ligge i størrelsesordenen DKK 310-340
millioner pr. 31. december 2013, sammenlignet med de forventede DKK 270-310
millioner, som blev meddelt i forbindelse med årsrapporten for 2012.
Telekonference
Den 14. november 2013 er Veloxis’ ledelse vært for en telekonference kl. 16.00
dansk tid, svarende til kl. 15.00 GMT (London), kl. 10.00 AM EST (New York).
For at få adgang til den direkte telekonference anvendes et af følgende numre:
+45 32 72 80 18 (Danmark)
+44 (0) 1452 555 131 (UK)
+1 866 682 8490 (USA)
Adgangskode 96780245
Derefter vil en lydoptagelse være tilgængelig på Veloxis’ hjemmeside
http://www.veloxis.com.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Veloxis Pharmaceuticals
131113 Veloxis Resultat første ni måneder 2013.pdf 



