Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Delårsrapport - 3. kvartal 2013

27-11-13 kl. 27/11 2013 15:08 | Deltaq 32,00 (-2,74%)

Ishøj, Danmark, 2013-11-27 16:08 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
Til NASDAQ OMX Copenhagen og pressen 27. november 2013

Fondsbørsmeddelelse nr. 13-13

Delårsrapport – 3. kvartal 2013

Resumé

Bestyrelsen i Deltaq a/s har i dag behandlet og godkendt selskabets
delårsrapport for 3. kvartal 2013. Delårsrapporten er urevideret og har
følgende hovedpunkter:

Koncern og Moderselskab

-- Omsætningen i 3. kvartal 2013 blev 100,9 mio.kr. mod 82,6 mio. kr. i samme
periode 2012, hvilket udgør en omsætningsfremgang på 22,2 %.
Omsætningsfremgangen kommer fra både Jeka Group og Combilent-Gruppen, der
har realiseret omsætningsstigninger på henholdsvis 27,3 % og 16,9 %
-- På koncernniveau har Deltaq i 3. kvartal 2013 realiseret et driftsoverskud
(EBITDA) af fortsættende aktiviteter på 9,9 mio. kr., et overskud før skat
af fortsættende aktiviteter på 4,8 mio. kr. og et samlet overskud efter
skat på 3,0 mio. kr.
-- Driftsoverskuddet (EBITDA) udgør 22,2 mio. kr. for 1. – 3. kvartal 2013 mod
et driftsoverskud (EBITDA) på 0,5 mio. kr. i samme periode sidste år
-- Moderselskabet i Deltaq-koncernen har i 3. kvartal 2013 realiseret et
underskud før skat på 1,9 mio. kr.
-- Der er ikke foretaget værdireguleringer af porteføljeselskaberne i 3.
kvartal 2013
-- Som omtalt i fondsbørsmeddelelse 7-13 er Deltaqs nedskrivning i forbindelse
med Spinning Jewelrys konkurs anført som resultat af ophørte aktiviteter i
denne delårsrapport
-- Moderselskabets indre værdi udgør 55,7 kr. pr. aktie pr. 30. september 2013
-- Deltaq har pr. dags dato modtaget og accepteret bindende forhåndstilsagn
fra en gruppe investorer om tegning af 286.625 nye aktier i selskabet
(svarende til 9,08 % af selskabets eksisterende aktier) til en kurs på DKK
32 per aktie. Bestyrelsen vurderer, at denne kurs svarer til markedskursen.
Selskabet forventer at modtage yderligere tilsagn om tegning af op
til 28.375 nye aktier i selskabet, hvorved den samlede emission vil omfatte
i alt 9,98 % af selskabets eksisterende aktier. Hvis en sådan emission
gennemføres vil den indbringe selskabet et bruttoprovenu på DKK 10.144.000.
Bestyrelsen vurderer, at dette provenu er tilstrækkeligt til at afdække det
i halvårsrapporten beskrevne uafdækkede finansieringsbehov. Gennemførelse
af en emission forudsætter, at generalforsamlingen på en ekstraordinær
generalforsamling, der afholdes den 29. november 2013, bemyndiger
bestyrelsen til at udstede nye aktier samt beslutter en kapitalnedsættelse
ved reduktion af aktiekapitalens nominelle størrelse fra DKK 100 til DKK 10
-- Deltaq har den 15. november 2013 erhvervet 100 % af aktierne i Deltaq
Management a/s for en samlet pris på 9,1 mio. kr., der betales over en fire
årig periode. Som følge af denne transaktion og den deraf følgende ændrede
selskabsstruktur forventer Deltaq at kunne realisere årlige
omkostningsbesparelser på op til ca. 5 mio. kr. før afskrivninger og skat
fra og med 2014. Se også fondsbørsmeddelelse nr. 12-13

Porteføljeselskaber (fortsættende)

-- Combilent a/s og JCI Invest ApS (herefter Combilent eller Combilent –
Gruppen) har i 3. kvartal 2013 realiseret et driftsoverskud (EBITDA) på 2,7
mio. kr.
-- Bollerup Jensen a/s (herefter Bollerup Jensen) har i 3. kvartal 2013
realiseret et driftsoverskud (EBITDA) på 2,1 mio. kr.
-- Jeka Fish a/s og Cimbric a/s (herefter Jeka Group) har i 3. kvartal 2013
realiseret et driftsoverskud (EBITDA) på 7,2 mio. kr.

Forventninger

-- De seneste udmeldte forventninger til omsætningen i 2013 på et niveau på
350 mio. kr. opjusteres til et niveau på 380 mio. kr. De seneste udmeldte
forventninger til driftsoverskud (EBITDA) i 2013 opjusteres fra 15 – 25
mio. kr. til et niveau på 30 mio. kr.


Yderligere oplysninger:

Dennis Willer, adm. direktør, Deltaq a/s

telefon (+45) 70 20 35 34 eller mobil (+45) 27 57 04 04,

email [email protected]

Flemming Lindeløv, Bestyrelsesformand, Deltaq a/s

Telefon (+45) 70 20 35 34 eller mobil (+45) 40 90 33 27,

e-mail [email protected]




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Deltaq

PRIS 32,00
ÆNDRING -0,90 (-2,74%)
ÅBEN 32,00
SIDSTE LUK 32,90
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER