Delårsrapport 30. september 2013 – SimCorp A/S
28-11-13 kl. 28/11 2013 16:01 | SimCorp 391,00 (+0,21%)
SimCorp øgede nettoomsætningen med 11 % i årets første ni måneder, drevet af en
tilfredsstillende udvikling i licenssalg samt en robust udvikling i konsulent-
og vedligeholdelsesaktiviteterne.
Der er i tredje kvartal indgået to nye kontrakter vedrørende softwarelicens, en
på det engelske marked og en på det franske marked.
Nettoomsætningen for årets første ni måneder var EUR 157,7 mio., hvilket er en
stigning på EUR 16,0 mio. sammenlignet med samme periode sidste år.
Resultatet af primær drift, EBIT, blev for de første ni måneder EUR 31,8 mio.,
hvilket er en stigning på 53 % sammenlignet med samme periode sidste år.
Den kontraktligt sikrede omsætning for 2013 er 12 % højere end den tilsvarende
på samme tidspunkt i 2012.
For 2013 fastholdes forventningerne om en samlet omsætningsstigning på mere end
8 % i lokal valuta og en overskudsgrad (EBIT) på mindst 23 %.
SimCorps bestyrelse har i dag behandlet og godkendt koncernens delårsrapport
for de første ni måneder af 2013. Af delårsrapporten fremgår blandt andet:
-- Nettoomsætningen for årets første ni måneder blev EUR 157,7 mio., en
stigning på 11 % i forhold til samme periode sidste år. Kvartalets
nettoomsætning steg med 12 % i forhold til samme periode sidste år og blev
EUR 54,6 mio. Side 5
-- Ordreindgangen for de første ni måneder blev EUR 26,1 mio., hvilket er 5 %
mindre end i samme periode i 2012. Ordreindgangen i tredje kvartal var EUR
10,9 mio. i forhold til EUR 18,5 mio. i tredje kvartal 2012.
Ordrebeholdningen er uændret i forhold til andet kvartal og udgjorde ved
udgangen af tredje kvartal EUR 14,7 mio., mens ordrebeholdningen på samme
tidspunkt sidste år var EUR 16,7 mio. Side 4
-- Indtægtsføring af licenser og tillægslicenser udgjorde EUR 25,0 mio. for
årets første ni måneder, svarende til en stigning på 36 % sammenholdt med
2012 og beløb sig i tredje kvartal 2013 til EUR 10,6 mio., hvilket er til
en stigning på 23 % i forhold til samme kvartal sidste år. Side 5
-- Aktivitetsniveauet for salg og levering af konsulentydelser fortsætter på
et tilfredsstillende niveau. Konsulentindtægterne for årets første ni
måneder blev EUR 53,6 mio., en stigning på 12 % i forhold til samme periode
sidste år. I tredje kvartal var konsulentindtægterne EUR 17,9 mio., hvilket
er en stigning på 22 % i forhold til samme kvartal i 2012. Side 5
-- Vedligeholdelsesindtægterne for årets første ni måneder udgjorde EUR 77,3
mio. og udviser en stigning på 5 % i forhold til samme periode i 2012. I
tredje kvartal var vedligeholdelsesindtægterne EUR 25,8 mio., en stigning
på 4 % sammenlignet med samme kvartal sidste år. Side 5
-- SimCorps samlede omkostninger i årets første ni måneder udgjorde EUR 125,9
mio. og udviser en stigning på 4 % i forhold til samme periode i 2012. I
tredje kvartal var de samlede omkostninger EUR 41,1 mio., en stigning på 2
% i forhold til samme kvartal sidste år. Side 6
-- Resultatet af primær drift, EBIT, blev for årets første ni måneder EUR 31,8
mio., hvilket er EUR 11,1 mio. svarende til 53 % mere end samme periode
sidste år. I tredje kvartal blev resultat af primær drift, EBIT, EUR 13,5
mio. mod EUR 8,4 mio. sammenlignet med samme kvartal sidste år. Side 7
-- Pengestrømmen fra driftsaktivitet udgjorde for årets første ni måneder EUR
30,5 mio. sammenlignet med EUR 28,6 mio. i samme periode sidste år. I
tredje kvartal udgjorde pengestrømmen EUR 8,0 mio. i forhold til EUR 7,4
mio. i samme kvartal sidste år. Side 8
-- Ved indgangen til tredje kvartal var EUR 204,3 mio. af 2013-omsætningen
kontraktligt sikret, hvilket er EUR 22,2 mio. eller 12 % mere end på samme
tidspunkt sidste år. Side 10
-- For 2013 fastholdes forventningerne om en omsætningsstigning på mere end 8
% i lokal valuta og en overskudsgrad (EBIT) på mindst 23 %. Forventningen
til overskudsgrad (EBIT) fastholdes på trods af den negative
valutakurspåvirkning i den rapporterede overskudsgrad (EBIT) på omkring 1 %
-point for årets første 9 måneder. Forventningen er baseret på valutakurser
31. oktober 2013. Side 10
Investormøde
SimCorps direktion vil præsentere denne delårsrapport på et investormøde fredag
den 29. november 2013 kl. 9:00 på selskabets adresse, Weidekampsgade 16, 2300
København S. Mødet er åbent for alle, og der er endvidere mulighed for at
deltage i mødet via følgende link, hvor det vil være muligt at stille spørgsmål
online via e-mail:
http://storm.zoomvisionmamato.com/player/simcorp/objects/t2c7znb5/.
Præsentationen vil efterfølgende kunne ses på SimCorps hjemmeside
www.simcorp.com.
Henvendelse vedrørende denne meddelelse rettes til:
Klaus Holse, Administrerende direktør, SimCorp A/S (+45 3544 8802, +45 2326
0000)
Thomas Johansen, Økonomidirektør, SimCorp A/S (+45 3544 6858, +45 2811 3828)
Selskabsmeddelelse nr. 65/2013
Download delårsrapporten som PDF
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar