Resultat før skat 2.301 mio. kr.
24-02-14 kl. 24/2 2014 17:00 | Jyske Bank 359,00 (-0,55%)
-- Resultat før skat 2.301 mio. kr. (2012: 849 mio. kr.)
-- Resultat før skat forrenter primoegenkapitalen med 14,7% (2012: 6,1%)
-- Nedskrivninger på udlån mv. under basisindtjening 1.147 mio. kr. (2012:
1.842 mio. kr.)
-- Bankudlån stiger 5% til 111 mia. kr.
-- Bankindlån stiger 19% til 116 mia. kr.
-- Solvens 16,0%, heraf kernekapital 15,9% (2012: 17,3% og 15,3%)
-- Individuelt solvensbehov 9,8% (2012: 10,2%)
-- Samlet bidrag til Garantifonden mv. 1.778 mio. kr. siden 4. kvt. 2008 ,
heraf 149 mio. kr. i 2013 (2012: 109 mio. kr.)
-- Dagsværdien af hold-til-udløb porteføljen er 302 mio. kr. over den bogførte
værdi
(2012: dagsværdi 345 mio. kr. over den bogførte værdi)
-- Likviditetsberedskab 50 mia. kr. (2012: 43 mia. kr.)
-- Antal kunder i koncernen er i 2013 øget med 108.000 til godt 740.000
I forbindelse med aflæggelsen af årsrapporten for 2013 udtaler ordførende
direktør Anders Dam:
”Et resultat på 2.301 mio. kr. før skat i 2013 er et godt resultat.
Vi har i 2013 fortsat vor strømlining af koncernen med frasalg af Jyske Global
Asset Management, ejerandele i Krone Kapital-koncernen og Silkeborg Data.
Sidstnævnte, som blev etableret som 100% ejet datterselskab i 1966, er solgt
til Axcel med henblik på at give selskabet de bedste rammer for at udfolde dets
fulde potentiale. Kerneforretningen er øget ved overtagelsen af Spar Lolland og
den fortsatte organiske vækst i kundebasen. Fjordbank Mors er nu fuldt
integreret i Jyske Bank-koncernen, og ved udgangen af 2. kvartal 2014 forventes
Spar Lolland at være fuldt integreret. 2013 har endvidere budt på en større
organisationsændring i det indenlandske afdelingsnet med henblik på at styrke
kundefokus i de tre segmenter erhvervs-, privat - og private banking-kunder.
Selvom udlånsmarkedet for sektoren som helhed er præget af tilbagegang, er det
med en vis optimisme, at vi ser på vækstmulighederne i 2014. Det er især vore
nye boliglånsprodukter, som blev lanceret ultimo 2013, der giver grundlag for
den optimisme. Dertil kommer, at vores nye organisering af Indland vil styrke
bankens konkurrenceevne”, slutter Anders Dam.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar