Årsrapport 2013 for ERRIA A/S, 2013 - Et succesfuldt år
12-03-14 kl. 12/3 2014 10:42 | Erria 8,50 (-5,03%)
Selskabsmeddelelse nr. 01/2014 – 12. marts 2014
Årsrapport 2013 for ERRIA A/S:
2013 – Et succesfuldt år
Bestyrelsen i ERRIA A/S har på møde i dag godkendt årsrapporten for 2013.
Årsrapporten er i sin helhed vedhæftet denne meddelelse.
Adm. direktør Henrik N. Andersen udtrykker stor tilfredshed med selskabets
strategiske og finansielle udvikling i 2013:
”Vi er yderst tilfredse med de resultater, vi har skabt i 2013. Kundetilgang og
øget omsætning i både Consulting og Ship Management bekræfter aktiviteternes
forretningspotentiale. Vi er nu hovedaktionær i Erria Container Services Ltd. i
Vietnam efter købet af MAERSK’s andel og er i fuld gang med at videreudvikle
vores logistic og container service forretning i Vietnam. Der er ro omkring
selskabets langsigtede kapitalisering, og de tre primære forretningsområder
bidrager alle positivt til driftsindtjeningen”.
Hovedpunkter for 2013
-- Omsætning øget med 60% til 79,1 mio. kr. (2012: 49,6 mio. kr.)
-- EBITDA realiseret med 9,9 mio. kr. (2012: 2,0 mio. kr.)
-- Køb af 51% af APM Saigon Shipping Ltd., Vietnam nu Erria Container Services
Ltd.
-- Aflevering af M/V Erria Vietnam, selskabets sidste skib
-- Etablering af salgsafdeling og tilgang af nye strategiske kunder
-- Positiv pengestrøm fra driftsaktiviteterne på 13,3 mio.kr.
-- Den investerede kapital forrentet med 62% (ROIC)
Forventninger til 2014
I 2014 forventes et øget aktivitetsniveau på alle områder og et EBITDA, som
forventes bedre end det i 2013 realiserede.
Generalforsamling
Selskabet afholder ordinær generalforsamling på ERRIA’s kontor i Kastrup den
24. april 2014. Bestyrelsen indstiller, at der ikke udbetales udbytte for
regnskabsåret 2013.
Indkaldelsen til generalforsamlingen udsendes den 3. april 2014.
Yderligere oplysninger hos adm. direktør, Henrik N. Andersen på telefon +45
3336 4400.
Kaare Vagner Henrik N. Andersen
Bestyrelsesformand Adm. direktør
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar