Selskabsmeddelelse nr. 3 / 2014
17-03-14 kl. 17/3 2014 11:42 | Newcap Holding 1,91 (-0,52%)
NewCap Holding A/S - Årsrapport for 2013
København, 2014-03-17 12:42 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
NewCap Holding A/S – Årsrapport for 2013
Selskabets årsrapport for 2013 offentliggøres hermed.
Årets resultat
Årets EBTDA udgør DKK 3 mio. mod DKK 5 mio. i 2012, hvilket er lidt bedre end
de udmeldte forventninger til året. Årets resultat før skat 2013 udgør DKK -17
mio. mod DKK -17 mio. i 2012.
Korrigeres det realiserede EBTDA med tabet ved betaling for afslutning af
ovenstående retssag, udgør den realiserede forbedring af EBTDA DKK 27 mio.
Udviklingen i EBTDA er primært forårsaget af
-- Øgede netto rente- og gebyrindtægter fra forvaltning af kapital i egne
fonde
-- en fortsat investering i koncernens kapitalforvaltningsafdeling, herunder
personale, systemer mv., risikostyring og compliance,
-- Omkostninger til fratrædelse af personale i datterselskaber og omkostninger
til udvikling af organisationen
-- Betydelige omkostninger til førelse, forberedelse og afslutning af retssag
anlagt af Finansiel Stabilitet
På denne baggrund vurderer ledelsen, at resultatet er tilfredsstillende.
Koncernens totalindkomst er faldet til DKK -40 mio. fra DKK 4 mio. i 2012.
Koncernens egenkapital udgør ultimo 2013 DKK 357 (408) mio., svarende til en
soliditet på 67% (72%).
Udvikling i aktiviteter og indtjening
Koncernens fremadrettede aktiviteter udføres i Sverige gennem Monyx Financial
Group AB.
De svenske forretningsområder har gennem de senere år gennemgået en række
væsentlige ændringer, bl.a. som følge af etablering af egne fonde i Monyx Fund
Sicav i Luxembourg og en omfattende omlægning af koncernens kapitalforvaltning.
Dette har medført, at de to forretningsområder Broker Services og Private
Financial Services, ikke længere drives adskilt og det giver derfor ikke et
retvisende billede af virksomhedens aktiviteter at foretage en opdelt
regnskabsmæssig rapportering herpå. Den tidligere rapportering på de anførte
segmenter/forretningsområder er således ophørt.
Koncernens primære aktiviteter er fortsat og uændret forvaltning af
privatpersoners pensionsopsparing, der dels distribueres direkte og dels i
samarbejde med forsikringsmæglere (Fondsservice).
Den samlede forvaltede kapital er i 2013 øget med 10% til 25,4 mia. SEK (23,1
mia. SEK). Væksten er et resultat af nye indskud på eksisterende aftaler samt
de positive forvaltningsresultater. Antallet af kontrakter er faldet marginalt
og har dermed påvirket AUM (Asset Under Management) i nedadgående retning.
Monyx Fund SICAV har i 2013 haft en vækst i AUM på 36% til 20,4 mia. SEK (15,0
mia. SEK). Andelen af den samlede forvaltede kapital, der er placeret i egne
fonde udgør således 80% pr. ultimo 2013, mod 65% året før.
Retssag anlagt af Finansiel Stabilitet A/S
2013 var også året, hvor den af Finansiel Stabilitet anlagte erstatningssag
blev afsluttet med forlig. Forliget indebar en betaling på ca. DKK 29 mio., der
er udgiftsført i 2013.
Fokus og forventninger til 2014
Fokus i 2014 er fortsat:
-- Konsolidering, effektivisering, optimering og videreudvikling af de svenske
forretningsområder, herunder styrkelse af distribution og evne til at
levere konkurrencedygtigt afkast af forvaltning af kundernes opsparing
-- Effektivisering og optimering af Koncernens indtjening
På baggrund af den realiserede udvikling og fokus i 2014 forventes en fortsat
forbedret indtjening og et stigende EBTDA for Koncernen.
For en yderligere uddybning af ovenstående henvises til selskabets årsrapport
2013.
For yderligere information kan henvendelse rettes til direktør Peter Steen
Christensen.
Med venlig hilsen
Peter Steen Christensen
Direktør og bestyrelsesmedlem
For yderligere information kontakt venligst:
Peter Steen Christensen
Telefon: + 45 23 70 58 85
E-mail: [email protected]
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar