Delårsrapport 2013/14
09-04-14 kl. 9/4 2014 06:00 | Chr. Hansen Holding 561,00 (+0,36%)
Hørsholm, 2014-04-09 08:00 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Selskabsmeddelelse nr. 15/2014
"Efter et stærkt 2. kvartal med organisk vækst på 10% og solid udvikling i
EBIT-margin er vi godt på vej til at indfri vores forventninger til året med en
organisk omsætningsvækst på 7-9% og en EBIT-margin før særlige poster over 26%.
Vi fortsætter implementeringen af vores strategi, Nature's No. 1, med
initiativer, som skal støtte Chr. Hansens fremtidige vækst og rentabilitet. Jeg
glæder mig især over de solide resultater i både Cultures & Enzymes Division og
EMEA-regionen generelt, og over at der er kommet gang i salget af kulturer til
plantebeskyttelse," siger adm. direktør Cees de Jong.
Hovedtal ÅTD 2013/14
-- Omsætningen var EUR 353 mio., uændret fra 1. halvår 2012/13, svarende til
en organisk vækst på 6%. Omsætningen var negativt påvirket af
valutakurseffekter, primært relateret til den brasilianske real, den
amerikanske dollar og den australske dollar
-- Driftsomkostninger udgjorde EUR 97 mio. mod EUR 102 mio. i 1. halvår
2012/13. Sidste års driftsomkostninger var påvirket af nedskrivninger på
EUR 8 mio. Før nedskrivninger steg omkostningerne med 3%
-- EBIT før særlige poster og nedskrivninger var EUR 88 mio., svarende til en
EBIT-margin før særlige poster og nedskrivninger på 25,0%, begge uændrede i
forhold til sidste år. Indeholdt heri var en negativ påvirkning på 1,4
procentpoint fra øget forsknings- og udviklingsaktivitet og lavere
aktiveringsniveau
-- Særlige poster udgjorde EUR -4,0 mio. i 1. halvår 2013/14 og relaterede sig
til optimering af organisation og forretningsprocesser
-- EBIT blev EUR 84 mio. mod EUR 80 mio. i 1. halvår 2012/13. EBIT-marginen
var 23,9% mod 22,7% sidste år
-- Selskabsskatter udgjorde EUR 21 mio., svarende til en effektiv
skatteprocent på 27, uændret i forhold til 1. halvår 2012/13
-- Periodens resultat blev EUR 56 mio. sammenlignet med EUR 53 mio. i 1.
halvår 2012/13. Udvandet resultat pr. aktie var EUR 0,42 mod EUR 0,39
sidste år
-- Anlægsinvesteringer udgjorde EUR 26 mio., svarende til 7,5% af omsætningen,
mod EUR 30 mio. og 8,6% i 1. halvår 2012/13
-- Forsknings- og udviklingsudgifterne udgjorde EUR 25 mio., svarende til 6,9%
af omsætningen, en stigning fra 6,6% i 1. halvår 2012/13
-- Nettodriftskapitalen var EUR 150 mio., svarende til 20,3% af omsætningen,
sammenlignet med EUR 139 mio. og 19,3% i 1. halvår 2012/13
-- Frie pengestrømme var EUR 1 mio. sammenlignet med EUR 6 mio. i 1. halvår
2012/13
-- Den nettorentebærende gæld udgjorde EUR 446 mio., svarende til 1,8x EBITDA,
i forhold til 1,8x EBITDA pr. 28. februar 2013
-- Resultater for 2. kvartal 2013/14: Omsætningen udgjorde EUR 182 mio., en
stigning på 4% i forhold til sidste år. Den organiske vækst var 10%.
EBIT-margin før særlige poster og nedskrivninger var 24,8%, en stigning fra
23,3% sidste år. De frie pengestrømme udgjorde EUR 32 mio. mod EUR 33 mio.
sidste år.
FORVENTNINGER TIL 2013/14
Forventningerne til 2013/14 er uændrede i forhold til meddelelsen af 15. januar
2014.
Organisk omsætningsvækst:7-9%
Forsknings- og udviklingsudgifter (% af omsætningen): mod 7%
Reduktion af EBIT-margin som følge af øget forsknings- og udviklingsaktivitet
og lavere aktiveringsniveau: 1-1,5 procentpoint
EBIT-margin før særlige poster: over 26%
Særlige poster (omkostninger): EUR 8-10 mio.
Frie pengestrømme før virksomhedsopkøb og -salg: omkring EUR 110 mio.
Udtalelser om fremtiden
Denne rapport indeholder udtalelser om fremtiden. Sådanne udtalelser er
forbundet med risiko og usikkerhed, da mange faktorer, hvoraf mange ligger uden
for Chr. Hansen Holdning A/S' kontrol, kan betyde, at den faktiske udvikling og
de faktiske resultater kan adskille sig væsentligt fra forventningerne i
rapporten.
Juridisk gyldig tekst
Denne rapport er udarbejdet på dansk og engelsk. I tilfælde af afvigelser
mellem de to versioner er den danske tekst i alle henseender gældende.
Om Chr. Hansen
Chr. Hansen er en global bioscience‐virksomhed, som udvikler naturlige
ingredienser til fødevare‐ og kosttilskudsbranchen, den farmaceutiske industri
og landbrugssektoren. Vores produkter omfatter kulturer, enzymer, probiotika og
naturlige farver, og alle løsninger er baseret på stærke forsknings‐ og
udviklingskompetencer kombineret med betydelige investeringer i teknologi.
Omsætningen i regnskabsåret 2012/13 var EUR 738 mio. Virksomheden er
markedsførende inden for alle sine divisioner – Cultures & Enzymes, Health &
Nutrition og Natural Colors – og har mere end 2.500 engagerede medarbejdere i
30 lande med hovedproduktionssteder i Danmark, Frankrig, USA og Tyskland. Chr.
Hansen blev grundlagt i 1874 og er børsnoteret på NASDAQ OMX København. Få
yderligere oplysninger på www.chr-hansen.com.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar