Delårsrapport for 1. kvartal 2014 for Dantherm
30-04-14 kl. 30/4 2014 07:10 | Dantherm 2,58 (-6,52%)
Skive, Danmark, 2014-04-30 09:10 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Dantherm realiserede for de fortsættende aktiviteter i 1. kvartal 2014 en
omsætning på DKK 69 mio. mod DKK 78 mio. i 1. kvartal 2013. Driftsresultatet
(EBIT) blev som følge af den lavere omsætning et underskud på DKK 4,6 mio. mod
DKK 1 mio. i 1. kvartal 2013. Forventningerne til hele året om en omsætning på
DKK 300 - 325 mio. og et driftsresultat (EBIT) på DKK 5 – 10 mio. fastholdes.
Administrerende direktør Torben Duer udtaler:
”Det første kvartal blev svagere end forventet primært som følge af lavere
omsætning inden for affugtning og mobil varme og køl. Inden for ventilation
steg omsætningen som følge af højere salg inden for boligventilation.
Ordrebeholdningen er i forhold til samme tidspunkt sidste år højere, og vi
forventer en stigende aktivitet i den resterende del af året. Som følge af
aftalen om frasalg af Telecom forretningen, forstærker vi fokus på
videreudvikling af den fortsættende HVAC forretning”.
Frasalg af forretningssegmentet Telecom
-- Som nævnt i selskabsmeddelelse nr. 3 fra 24. marts 2014 har Dantherm
indgået bindende aktieoverdragelsesaftale omkring frasalg af
forretningssegmentet Telecom. Closing forventes fortsat gennemført inden
ultimo maj.
-- Aktiviteterne i forretningssegmentet Telecom er i delårsrapporten
klassificeret som ophørte aktiviteter, og sammenligningstallene er i
resultatopgørelsen tilpasset i overensstemmelse med IFRS 5.
-- De fortsættende aktiviteter omfatter herefter moderselskabet Dantherm A/S
og selskaberne i Danmark (uden udskilte Telecom-aktiviteter), Norge,
England og Polen.
Udvikling i 1. kvartal 2014
-- Omsætningen for de fortsættende aktiviteter blev DKK 69 mio. i forhold til
DKK 78 mio. i 1. kvartal 2013.
-- Driftsresultatet (EBIT) for fortsættende aktiviteter blev et underskud på
DKK 4,6 mio. mod et underskud på DKK 1,0 mio. i 1. kvartal 2013.
-- Resultat af ophørte aktiviteter blev et underskud på DKK 13,8 mio., der
omfatter resultat af Telecom aktiviteterne i 1. kvartal 2014, forventede
transaktionsomkostninger og nedskrivninger i forbindelse med frasalget.
-- Pengestrømme fra driftsaktivitet blev negative med DKK 2 mio. i 1. kvartal
2014 mod negative pengestrømme på DKK 6 mio. i samme periode af 2013.
Strategisk udvikling
Ledelsen i Dantherm står med en række muligheder for videreudvikling af det
tilbageværende HVAC forretningssegment og forstærker fokus på disse, herunder
organisk udvikling, markedskonsolidering og indgåelse af partnerskaber.
Forventninger til 2014
Dantherm fastholder forventningerne til 2014 for de fortsættende aktiviteter om
en omsætning på DKK 300 - 325 mio. og et driftsresultat (EBIT) på DKK 5 – 10
mio., som er på niveau med 2013.
Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan ske til adm. direktør
Torben Duer på telefon 99 14 90 14.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar