Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Solid organisk vækst på 6% – bruttomarginen var den højeste nogensinde i et første kvartal

02-05-14 kl. 2/5 2014 05:29 | GN Store Nord 211,10 (-0,09%)

København, 2014-05-02 07:29 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
-- I første kvartal 2014 fokuserede GN Store Nord på eksekveringen af
strategien for 2014 - 2016 annonceret i slutningen af 2013. Væsentlige
tiltag er igangsat for fuldt ud at udnytte den teknologiske førerposition i
GN ReSound og for at udnytte de betydelige vækstmuligheder på markederne
for GN Netcom
-- I første kvartal 2014 fortsatte GN med at skabe solid organisk vækst på 6%
(10% justeret for ekstraordinær omsætning i Kina i første kvartal 2013).
Bruttomarginen på 60,9% var den højeste nogensinde i et første kvartal, og
EBITA udgjorde DKK 253 millioner
-- GN ReSound fortsatte med at levere stærk omsætningsvækst med 7% organisk
vækst. GN ReSound vandt dermed markedsandele for det 15. kvartal i træk.
EBITA steg 8% sammenlignet med første kvartal 2013 og udgjorde dermed DKK
170 millioner
-- De første indikationer efter lanceringen i første kvartal 2014 af verdens
første Made for iPhone-høreapparater, ReSound LiNX™ og Beltone First™, er
meget lovende. Lanceringen har skabt hidtil uset interesse i medierne samt
blandt høreapparatsbrugere og forhandlere
-- GN Netcom opnåede 15% organisk vækst, når der justeres for ekstraordinær
omsætning i Kina i første kvartal 2013, og 4% organisk vækst i rapporterede
tal. EBITA udgjorde DKK 104 millioner (DKK 119 millioner i første kvartal
2013). Som tidligere kommunikeret er adskillige initiativer igangsat for at
styrke markedspositionen og udnytte vækstmulighederne i markedet til fulde
-- I løbet af kvartalet indgik GN Netcom en aftale med en stor flyproducent om
at levere 17.000 - 20.000 Jabra headsets til deres globale udrulning af
Unified Communications
-- GN bekræfter de finansielle forventninger til 2014 som angivet i Årsrapport
2013

Citater fra direktionen

Lars Viksmoen, CEO i GN ReSound: “I første kvartal af 2014 har vi haft fokus på
lanceringen af vores nye Made for iPhone høreapparater. Jeg er stolt af de
yderst innovative produkter, som vi har været i stand til at sende på markedet.
Vores lancering har skabt hidtil uset interesse fra medier, høreapparatsbrugere
og forhandlere. Det gør mig yderst fortrøstningsfuld med hensyn til vores
fremtidige vækstpotentiale”

Niels Svenningsen, CEO i GN Netcom: ”Mine første tre måneder som CEO for GN
Netcom har været både spændende og hektiske. Jeg har især haft fokus på at
styrke virksomhedens organisation for at sikre, at vi udnytter vores mange og
betydelige muligheder. Vores resultat med organisk vækst på 40% i UC
understreger endnu engang vores store potentiale”

Telekonference

GN afholder telekonference kl. 14.00 i dag. Besøg www.gn.com for adgang til
telekonferencen. Præsentationen vil være tilgængelig på hjemmesiden ca. en time
før telekonferencen starter.


For yderligere information kontakt venligst:

Michael Bjergby
Senior Director – IR, Communications, CSR & Treasury
GN Store Nord A/S
Tlf: 45 75 02 92

eller

Anders Hjort
Manager – IR & Competitive Intelligence
GN Store Nord A/S
Tlf: 45 75 92 56




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - GN Store Nord

PRIS 211,10
ÆNDRING -0,20 (-0,09%)
ÅBEN 212,90
SIDSTE LUK 211,30
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER