Delårsrapport for 1. kvartal 2014 for BioPorto koncernen
06-05-14 kl. 6/5 2014 14:39 | Bioporto 3,45 (-1,43%)
Resumé for 1. kvartal 2014
Strategisk udvikling
-- BioPorto har indgået en aftale med Abbott om krydslicens til begge parters
respektive IP rettigheder indenfor NGAL området.
-- BioPorto og Phadia har indgået et forlig i sag ved Højesteret angående
ugyldiggørelse af Phadias patent, der angiver anvendelsen af HNL (anden
betegnelse for NGAL) som diagnostisk markør for humane sygdomme. Sammen med
forliget er der indgået en aftale om, at BioPorto får licens til Phadias
patenter vedr. NGAL på verdensplan.
-- De europæiske patentmyndigheder har godkendt BioPortos NGAL patent til
eksklusion af akut nyreskade.
-- De europæiske patentmyndigheder har, efter periodens afslutning, truffet
afgørelse om, at BioPortos NGAL cutoff-patent ikke opfylder kravet om
tilstrækkelig beskrivelse. Patentet kendes dermed ugyldigt, men det er
fortsat BioPortos vurdering, at selskabet har en særdeles stærk
patentportefølje.
Økonomisk udvikling
-- Omsætningen i 1. kvartal udgjorde DKK 4,8 mio. (1. kvartal 2013: DKK 3,0
mio.).
-- Resultatet i 1. kvartal blev DKK –3,6 mio. (1. kvartal 2013: DKK –5,6
mio.).
-- Salget af koncernens NGAL produkter til human diagnostik, herunder The NGAL
Test™, udgjorde DKK 0,7 mio. for de første 3 måneder af 2014 (2013: DKK
0,5 mio.). Heraf var andelen fra salget af The NGAL Test(TM) i alt DKK 0,4
mio.
Forventninger til 2014 fastholdes
-- BioPorto forventer i 2014 en omsætning i niveauet DKK 19-23 mio., svarende
til en vækst på 15-40%.
-- Der ventes i 2014 et negativt resultat i niveauet DKK 10-14 mio.
Peter Mørch Eriksen, CEO udtaler: ”Vi er tilfredse med udviklingen i første
kvartal, som med en flot udvikling sammenlignet med sidste år ligger helt på
linje med vores ambitiøse mål og forventninger både hvad angår vækst i
omsætning og på bundlinjen. Strategisk er vi kommet godt fra start med de nye
tiltag og kan allerede nu sætte hak ved de første målsætninger. Vi har en stærk
tiltro til, at NGAL med den nye strategiske tilgang finder udbredelse til
sundhedssystemet over de kommende år til gavn for såvel læger som patienter og
medvirker til en bedre økonomi i behandlingen.”
Investormøde
I forbindelse med offentliggørelsen af kvartalsrapporten afholder BioPorto
investormøde onsdag d. 14. maj 2014 kl. 15.00 på selskabets adresse. Tilmelding
er nødvendig og kan ske på [email protected] senest mandag d. 12. maj 2014.
Se hele rapporten i vedhæftede fil
For yderligere oplysninger:
Peter Mørch Eriksen, Adm. direktør
Christina Thomsen, Investor Relations Manager
Telefon: +45 4529 0000
E-mail: [email protected]
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar