Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 5 Marts kl 14.00 Læs mere her

Kvartalsregnskabsmeddelelse og kvartalsrapport pr. 31. marts 2014

20-05-14 kl. 20/5 2014 15:50 | Nordjyske Bank 121,00 (0,00%)

Resultatfremgang på 67 procent

Nordjyske Bank har i første kvartal 2014 opnået et flot resultat på 46
millioner kroner før skat, svarende til en fremgang på 67 procent i forhold til
første kvartal 2013.

Bankens resultat forrenter egenkapitalen med 13,6 procent pro anno.

Resultatet er præget af:

-- Fald i nedskrivninger på 23 procent.
-- Kursgevinster på 21 mio. kroner, hvoraf gevinst ved salg af bankens aktier
i Nets A/S udgør 14 mio. kroner.
-- Udlån på 5,5 mia. kroner – på niveau med ultimo 2013.
-- Indlån på 7,1 mia. kroner – et mindre fald siden ultimo 2013.
-- Fortsat tilfredsstillende kundetilgang.

Bankens ledelse vurderer basisindtjeningen på 52 mio. kroner som
tilfredsstillende, idet den ligger i den øverste ende af bankens udmeldte
forventninger.

Solidt grundlag likviditetsmæssigt og kapitalmæssigt

Banken har en stabil og komfortabel egenlikviditet - egenkapital og indlån -
der overstiger udlån med 2,9 mia. kroner og svarer til en funding-ratio på
0,66.

Solvensprocent og kernekapitalprocent på 20,0 baseret på ren egenkapital viser
en kapital­mæssig robusthed. Solvensgraden er på 165 procent i forhold til
solvensbehov på 12,1 procent.

Forventninger til 2014

Banken forventer fortsat en basisindtjening før betaling til
Indskydergarantifonden, nedskrivninger på udlån og kursregulering af
værdipapirer i intervallet 175 - 210 mio. kroner.

Det samlede resultat påvirkes naturligvis af nedskrivninger på udlån og af
kurs­udviklingen på bankens beholdning af værdipapirer. Nedskrivningerne
forventes i 2014 at ligge på et lavere niveau end i 2013.

For yderligere kommentarer henvises til bankdirektør Claus Andersen på telefon
nr. 9633 5000.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Nordjyske Bank

PRIS 121,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 122,00
SIDSTE LUK 121,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER