Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ØK Delårsrapport 1. kvartal 2014 - Selskabsmeddelelse nr. 9/2014

22-05-14 kl. 22/5 2014 08:29 | Santa Fe Group 76,50 (-1,29%)

PLANMÆSSIG UDVIKLING I 1. KVARTAL 2014 – FORVENTNINGER TIL HELE ÅRET FASTHOLDES


Resultaterne i 1. kvartal – som er lavsæson - var påvirket af en stærk vækst i
udstationeringsservices i alle regioner, men især i Europa. Santa Fe-gruppen
fortsatte med at vinde nye kontrakter med internationale virksomhedskunder.
Forretningen i Asien var påvirket af et fald i indgående flytninger, en tendens
som også prægede 4. kvartal 2013. Resultaterne i Australien blev forbedret
væsentligt.


-- ØK-koncernens omsætning på DKK 529 mio. (568 mio.) var uændret i lokale
valutaer, men faldt 6,9% opgjort i DKK.


-- Santa Fe-gruppens EBITDA steg 52,5% i lokale valutaer, men var uændret DKK
7 mio. (7 mio.) opgjort i DKK. EBITDA-marginen blev 1,3% (1,2%).


-- ØK-koncernens samlede EBITDA på DKK -2 mio. (DKK -1 mio.) var påvirket af
engangsudgifter til reorganiseringen af hovedkontoret, som vil blive
opvejet af besparelser i løbet af den resterende del af året.


-- Forventningerne til 2014 er uændrede: ØK-koncernens omsætning ventes at
blive mellem DKK 2.355 mio. og DKK 2.550 mio., og EBITDA ventes at blive i
niveauet DKK 105 - 125 mio. Santa Fe-gruppens EBITDA ventes at blive DKK
135 - 155 mio., mens omkostningerne til moderselskabet ventes at udgøre ca.
DKK 30 mio.


-- Begivenheder efter kvartalet: Salget af Plumrose blev gennemført den 8.
april 2014 (se meddelelse nr. 7/2014), og et ekstraordinært udbytte på DKK
16 pr. aktie, i alt ca. DKK 200 mio., blev betalt den 15. april 2014 (se
meddelelse nr. 8/2014).



Adm. direktør og CEO, Niels Henrik Jensen kommenterer resultaterne for 1.
kvartal:

”Vi ser en række positive signaler i hele forretningen, som understøtter vores
forventning om et nyt momentum i Santa Fe. Vi føjer fortsat vigtige globale
kontrakter til vores portefølje, og indsatsen for at opbygge
udstationeringsservices i Europa viser solide resultater med en vækst på 30%
alene i 1. kvartal. Australien, som har været hårdt ramt af to års recession og
lav forbrugertillid, er nu ved at rette sig, og vores indsats for at tilpasse
omkostningsstrukturen til det aktuelle aktivitetsniveau har markant forbedret
resultaterne. Det er skuffende, at hovedparten af denne forbedring bliver
skjult i omregningen til DKK fordi kursen på AUD i samme periode er faldet med
17%. I Asien var vores flytteservices påvirket af lav aktivitet i
udstationeringer til regionen, men vi fortsatte væksten i vore højmargin
segmenter. Vores finansielle resultater er som forventet men afspejler, at 1.
kvartal er lavsæson. Når vi går ind i højsæsonen, som er om sommeren på den
nordlige halvkugle, forventer vi at se markant højere aktivitet og forbedrede
resultater drevet af de mange nye virksomhedskunder, vi har indgået kontrakter
med det seneste år. I mellemtiden vil vi fortsætte den intensive markedsføring
og salgsindsats for at vinde flere kontrakter med virksomhedskunder og
fortsætte ekspansionen af udstationeringsservices på alle vore markeder.”



For yderligere information kontakt venligst:

Niels Henrik Jensen

Adm. direktør og CEO


A/S Det Østasiatiske Kompagni

East Asiatic House

Indiakaj 20

DK-2100 København Ø


CVR-no. 26 04 17 16

Telefon 3525 4300

E-mail: [email protected]

Yderligere information om ØK-koncernen kan ses på koncernens hjemmeside:
www.eac.dk




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Santa Fe Group

PRIS 76,50
ÆNDRING -1,00 (-1,29%)
ÅBEN 77,00
SIDSTE LUK 76,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER