Delårsrapport for 1. kvartal 2014
22-05-14 kl. 22/5 2014 11:06 | Jeudan 712,00 (-0,14%)
København, 2014-05-22 13:06 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Driftsresultat (EBIT) på DKK 150 mio. – på niveau med samme periode sidste år
-- Omsætning på DKK 281 mio. mod DKK 284 mio. i samme periode sidste år.
-- Resultat før renter (EBIT) DKK 150 mio. mod DKK 151 mio. i samme periode
sidste år.
-- Resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) på DKK 96 mio. mod DKK 101
mio. samme periode sidste år.
-- Urealiserede kurstab på finansielle gældsforpligtelser på DKK 205 mio. mod
positive reguleringer på DKK 74 mio. samme periode sidste år.
-- Periodens resultat efter skat blev herefter DKK -82 mio. mod DKK 174 mio.
samme periode sidste år.
-- Pengestrømme fra driftsaktiviteterne på DKK 46 mio. (DKK 4,1 pr. aktie) mod
DKK 103 mio. (DKK 9,7 pr. aktie) i samme periode sidste år.
-- Likviditetsberedskab på DKK 0,7 mia.
-- Jeudan fastholder forventningerne for hele 2014 om et driftsresultat (EBIT)
på niveauet DKK 635-675 mio. på baggrund af en omsætning på ca. DKK 1,1
mia. Efter renteomkostninger, men før kurs- og værdireguleringer forventes
et resultat (EBVAT) på DKK 425-465 mio.
Yderligere oplysninger:
Per W. Hallgren, adm. direktør, tlf. 7010 6070
Jeudan er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed.
Koncernen investerer i og driver større kontor-, bolig- og detailejendomme i
København. Koncernen tilbyder i Jeudan Servicepartner et bredt udbud af
ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Strategien sigter
mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på kerneværdierne ordentlighed,
dygtighed og tilgængelighed. Koncernen har 400 medarbejdere. Selskabets aktier
er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen (JDAN). www.jeudan.dk.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar