Indkaldelse til Ekstraordinær Generalforsamling
26-05-14 kl. 26/5 2014 12:25 | TopoTarget 0,00 (0,00%)
Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Meddelelse nr. 11-14 / København, 26. maj 2014
Hermed indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i Topotarget A/S:
Fredag den 27. juni 2014 kl. 15.00
Den ekstraordinære generalforsamlingen afholdes:
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
Mødelokale: M1
Den ekstraordinære generalforsamling afholdes med følgende dagsorden:
1. Forslag om vedtagelse af fusion mellem Topotarget A/S og BioAlliance
Pharma
S.A. med Topotarget A/S, som det ophørende selskab og BioAlliance
Pharma
S.A. som det fortsættende selskab
1. Bemyndigelse af dirigenten
Ad pkt. 1
Bestyrelsen foreslår at Topotarget A/S fusioneres med BioAlliance Pharma S.A.,
med Topotarget A/S som det ophørende selskab og med BioAlliance Pharma S.A. som
det fortsættende selskab i overensstemmelse med den fælles fusionsplan af 21.
maj 2014.
Fusionen indebærer, at Topotarget A/S opløses uden likvidation ved overdragelse
af Topotarget A/S’ samlede aktiver og forpligtelser til BioAlliance Pharma S.A.
Fusionen gennemføres med forbehold for opfyldelse af en række betingelser forud
for afstemning på generalforsamlingerne i Selskabet og BioAlliance Pharma S.A.
om den foreslåede fusion som nærmere beskrevet i afsnit 13 i den fælles
fusionsplan af 21. maj 2014, der vil blive gjort tilgængelig på Selskabets
hjemmeside, www.topotarget.com.
Ad pkt. 2
Bestyrelsen foreslår, at dirigenten med substitutionsret bliver bemyndiget til
at anmelde det vedtagne og foretage de ændringer heri, som Erhvervssstyrelsen
måtte kræve foretaget som betingelse for registrering eller godkendelse.
--oo0oo—
Vedtagelse af forslaget om fusion under dagsordenens pkt. 1 kræver, at
forslaget tiltrædes med et flertal på mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer
som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede kapital.
Forslaget under pkt. 2 på dagsordenen kan vedtages med simpel majoritet.
Selskabets nominelle aktiekapital andrager i øjeblikket kr. 143.317.114
bestående af 143.317.114 aktier à nominel kr. 1. På generalforsamlingen giver
hvert aktiebeløb på nominelt kr. 1,- én stemme. Aktionærerne udøver deres
finansielle rettigheder gennem egen depotbank.
Information og dokumenter: Følgende oplysninger og dokumenter er tilgængelige
på Selskabets hjemmeside www.topotarget.com og udleveres tillige vederlagsfrit
på begæring fra en aktionær:
-- Indkaldelse til generalforsamling
-- Det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen
-- Dagsordenen og de fuldstændige forslag
-- De formularer, der skal anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt eller ved
brev
-- Fælles fusionsplan af 21. maj 2014 (på engelsk, dansk og fransk)
-- Fusionsredegørelse af 21. maj 2014 udarbejdet af Topotarget A/S’ bestyrelse
(kun på engelsk)
-- Godkendte årsrapporter for både Topotarget A/S og BioAlliance Pharma S.A.
for regnskabsårene 2011, 2012 og 2013
-- Vurderingsmandsudtalelse af 21. maj 2014 om fusionsplanen afgivet af
PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (på engelsk
og dansk)
-- Vurderingsmandserklæring af 21. maj 2014 om Topotarget A/S’ kreditorers
stilling afgivet af PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab (på engelsk og dansk)
-- Informationsbrochure (kun på dansk)
Indkaldelsen og informationsbrochuren vil endvidere blive fremsendt til
samtlige de i ejerbogen noterede aktionærer.
Aktionærerne kan stille skriftlige spørgsmål til Selskabet vedrørende
dagsordenen og/eller dokumenterne udarbejdet til brug for generalforsamlingen.
Registreringsdato: En aktionærs ret til at stemme på generalforsamlingen eller
brevstemme fastlægges på grundlag af de aktier, som aktionæren ejer på
registreringsdatoen. Registreringsdatoen er fredag den 20. juni 2014.
Efter registreringsdatoen foretages der en beregning af de aktier, som den
pågældende aktionær ejer på registreringsdatoen. Beregningen sker på grundlag
af registreringerne af ejerskab i ejerbogen på registreringsdatoen såvel som på
grundlag af meddelelser vedrørende ejerskab, som Selskabet har modtaget på
registreringsdatoen med henblik på opdatering af ejerskabet i ejerbogen.
Deltagelse er herudover betinget af, at aktionæren i tide har anmodet om
adgangskort, jf. nedenfor.
Adgangskort: Enhver aktionær er berettiget til at møde på generalforsamlingen,
når aktionæren har indgivet anmodning om et adgangskort senest mandag den 23.
juni 2014. Anmodning om adgangskort skal afgives til Computershare A/S,
Kongevejen 418, 2840 Holte, ved brev eller via fax nr. +45 45 46 09 98 eller
gennem aktionærportalen på www.topotarget.com. Adgangskort fremsendes ikke før
i løbet af den sidste uge før generalforsamlingen.
Fuldmagt: Afgivelse af fuldmagt til generalforsamlingen kan ske til
Computershare A/S. Fuldmagtsformularer kan downloades fra Selskabets
hjemmeside, www.topotarget.com, og skal fremsendes til Computershare A/S,
Kongevejen 418, 2840 Holte, ved brev eller via fax nr. +45 45 46 09 98, således
at denne er modtaget af Computershare senest mandag den 23. juni 2014.
Brevstemmer: Aktionærer er berettigede til - som alternativ til at give møde og
stemme på selve generalforsamlingen - at brevstemme, dvs. afgive skriftlig
stemme før afholdelsen af generalforsamlingen. Brevstemmeformularer kan
downloades via Selskabets hjemmeside, www.topotarget.com. Aktionærer, der
ønsker at brevstemme, skal sende deres brevstemme til Computershare A/S,
Kongevejen 418, 2840 Holte, ved brev eller via fax nr. +45 45 46 09 98, således
at denne er modtaget af Computershare senest torsdag den 26. juni 2014.
Brevstemmer kan ikke tilbagekaldes.
Vær opmærksom på at breve undertiden kan være flere dage undervejs.
Indløsning: Aktionærer, der modsætter sig fusionen og indsender en
fuldmagtsformular eller brevstemmeformular i overensstemmelse hermed, og som
ønsker at benytte sig af retten til at kræve indløsning af deres aktier i
Selskabet i henhold til selskabslovens § 286, anmodes herved i henhold til
selskabslovens § 110, stk. 2, om at meddele Selskabet dette senest ved
påbegyndelsen af den ekstraordinære generalforsamling for at bevare
indløsningsretten.
Topotarget A/S
Bestyrelsen
Topotarget A/S
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Anders Vadsholt, Adm. direktør – direkte: +45 39178345
Baggrundsoplysninger
Om Topotarget
Topotarget (NASDAQ OMX: TOPO) er et dansk-baseret biofarmaceutisk selskab med
hovedsæde i København. Selskabet beskæftiger sig med klinisk udvikling og
registrering af onkologiprodukter. Topotarget fokuserer i samarbejde med
Spectrum Pharmaceuticals, Inc. på udviklingen af dets førende
lægemiddelkandidat, belinostat, som har vist positive resultater i behandling
af blodkræftsygdomme og solide kræfttumorer opnået ved både enkeltstof- og
kombinationsbehandling. For yderligere oplysninger henvises til
www.topotarget.com.
Topotarget Safe Harbor Statement
Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om
Topotarget A/S' forventninger til udviklingen af selskabets kliniske pipeline
samt med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er forbundet
med risici og usikkerhed, hvoraf mange ligger uden for Topotarget A/S' kontrol,
og kan medføre, at de opnåede resultater afviger væsentligt fra de beskrevne.
Topotarget A/S har ingen hensigt om og påtager sig ingen forpligtelse til at
opdatere eller ændre fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af
nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre dansk
lovgivning kræver det.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar