Et kvartal der til fulde opfylder forventningerne
28-05-14 kl. 28/5 2014 13:59 | Erria 8,50 (-5,03%)
Selskabsmeddelelse nr. 05/2014 – 28. maj 2014
Delårsrapport for perioden 1. januar til 31. marts 2014:
Et kvartal der til fulde opfylder forventningerne
Bestyrelsen i ERRIA A/S har på møde i dag godkendt delårsrapporten for perioden
1. januar til 31. marts 2014. Delårsrapporten er i sin helhed vedhæftet denne
meddelelse.
Adm. direktør Henrik N. Andersen udtrykker stor tilfredshed med kvartalets
resultat:
”Vi er særdeles tilfredse med det resultat, vi har genereret i første kvartal
af 2014. Aktiviteterne i alle selskabets segmenter performer lidt bedre end
forventet, og vi oplever internationalt generelt en stigende interesse for de
ydelser ERRIA leverer.”
Til hovedpunkterne nedenfor, skal det bemærkes at Erria Container Services Ltd.
(ECS) ikke indgår i koncernregnskabet i 1. kvartal 2013, da dattervirksomheden
blev erhvervet den 1. juni 2013.
Hovedpunkter for 1. kvartal
-- Omsætningen steg med 97% til 26 mio. DKK (2013: 13,2 mio. DKK)
- Ekskl. ECS steg omsætningen med 12% til 14,7 mio. DKK (2013: 13,2
mio. DKK)
-- EBITDA realiseret med 4,8 mio. DKK (2013: 3,0 mio. DKK)
- Ekskl. ECS steg EBITDA med 24% til 3,7 mio. DKK (2013: 3,0 mio. DKK)
-- Pengestrøm på -1,2 mio. DKK, skyldes periodeforskydning i betalinger fra
kunder
-- Afkastningsgrad af investeret kapital (ROIC) på 18,2%
ECS udvikler sig som forventet, både organisatorisk og resultatmæssigt.
På baggrund af selskabets positive udvikling opjusterer ERRIA forventningerne
til en omsætnings- og resultatstigning på 20% i forhold til 2013.
Yderligere oplysninger hos adm. direktør, Henrik N. Andersen på telefon +45
3336 4400.
Kaare Vagner Henrik N.
Andersen
Bestyrelsesformand Administrerende direktør
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar