Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kapitalforhøjelse som følge af udnyttelse af warrants

30-06-14 kl. 30/6 2014 16:09 | TopoTarget 0,00 (0,00%)

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Meddelelse nr. 14-14 / København, 30. juni 2014

Bestyrelsen i Topotarget A/S har besluttet at forhøje selskabets aktiekapital
med nominelt DKK 2.473.998 som følge af udnyttelse af warrants tildelt
medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer. Kapitalforhøjelsen svarer til 1,7 % af
Topotargets nuværende aktiekapital.

De nye aktier udstedes til indehavere af warrants uden fortegningsret for
Topotargets eksisterende aktionærer. De nye aktier får samme rettigheder som de
eksisterende aktier i Topotarget. De nye aktier vil være omsætningspapirer, og
der gælder ingen indskrænkninger i deres omsættelighed. Ingen aktier, herunder
de nye aktier, får særlige rettigheder. De nye aktiers rettigheder gælder fra
registrering af kapitalforhøjelsen registreres i Erhvervsstyrelsen.

Aktierne tegnes kontant til følgende tegningskurser per aktie af nominelt DKK
1: 178.998 aktier til DKK 3,20, 555.000 aktier til DKK 2,02, 510.000 aktier til
DKK 2,75, 715.000 aktier til DKK 2,93, 455.000 aktier til DKK 3,4, 50.000
aktier til DKK 1,9 og 10.000 aktier til DKK 3,31.

Efter kapitalforhøjelsen vil selskabets aktiekapital udgøre nominelt DKK
145.791.112 fordelt på 145.791.112 stk. aktier à nominelt DKK 1.

Kapitalforhøjelsen forventes at blive registreret i Erhvervsstyrelsen i morgen,
og de nye aktier forventes at blive optaget til handel og officiel notering på
NASDAQ OMX Copenhagen A/S onsdag den 3. juli 2014.



Topotarget A/S

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Anders Vadsholt, Adm. direktør – direkte: +45 39178345

Baggrundsoplysninger

Om Topotarget
Topotarget (NASDAQ OMX: TOPO) er et dansk-baseret biofarmaceutisk selskab med
hovedsæde i København. Selskabet beskæftiger sig med klinisk udvikling og
registrering af onkologiprodukter. Topotarget fokuserer i samarbejde med
Spectrum Pharmaceuticals, Inc. på udviklingen af dets førende
lægemiddelkandidat, belinostat, som har vist positive resultater i behandling
af blodkræftsygdomme og solide kræfttumorer opnået ved både enkeltstof- og
kombinationsbehandling. For yderligere oplysninger henvises til
www.topotarget.com.

Topotarget Safe Harbor Statement
Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om
Topotarget A/S' forventninger til udviklingen af selskabets kliniske pipeline
samt med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er forbundet
med risici og usikkerhed, hvoraf mange ligger uden for Topotarget A/S' kontrol,
og kan medføre, at de opnåede resultater afviger væsentligt fra de beskrevne.
Topotarget A/S har ingen hensigt om og påtager sig ingen forpligtelse til at
opdatere eller ændre fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af
nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre dansk
lovgivning kræver det.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - TopoTarget

PRIS 0,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 0,00
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER