Halvårsrapport 2014
07-08-14 kl. 7/8 2014 05:59 | North Media 38,80 (+3,47%)
Den 7. august 2014
Selskabsmeddelelse 06-14
Forbrugerne tager godt imod NejTak+. Planmæssig eksekvering af strategiske
tiltag - forventninger til koncernens resultat i 2014 fastholdes
Resultat af ordinær primær drift (EBIT) før særlige poster blev realiseret med
27 mio. kr. Udviklingen i årets første seks måneder svarer til ledelsens
forventninger, hvorfor det uændret forventes, at koncernens EBIT før særlige
poster vil udgøre mellem 50 mio. kr. og 75 mio. kr. i 2014.
”Vi har i første halvdel af 2014 fortsat arbejdet med at etablere flere stærke
og lønsomme forretningsben gennem målrettet eksekvering af vores strategiske
hovedfokusområder. Vi har gennemført succesfuld lancering af NejTak+,
integration af otte tilkøbte lokalaviser og har reduceret underskuddet i
Online. Det betyder, at vi i et hårdt presset distributions- og annoncemarked
præget af store strukturelle ændringer, har bevaret vores aktivitets- og
indtjeningsniveau samt styrket vores kapitalberedskab,” siger Lars Nymann
Andersen, adm. direktør i North Media.
”Jeg er godt tilfreds med at kunne konstatere, at vi er på rette vej. Vores
skarpe fokus på at udvikle forretningerne, øge effektiviteten og sikre
manøvredygtigheden giver de ønskede resultater og baner vejen for, at vi
kontinuert styrker konkurrenceevnen og når vores mål.” slutter Lars Nymann
Andersen.
Yderligere oplysninger kan fås hos adm. direktør Lars Nymann Andersen eller
økonomidirektør Kåre Wigh, telefon 39 57 70 00.
Med venlig hilsen
North Media A/S
Lars Nymann Andersen
Adm. direktør
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar