Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Delårsrapport for 1. halvår 2014 for BioPorto koncernen

08-08-14 kl. 8/8 2014 06:00 | Bioporto 3,45 (-1,43%)

Resumé

Strategisk udvikling

-- Den fokuserede eksekvering af BioPortos nye strategi er fortsat i 2.
kvartal 2014. Efter flere år med faldende aktivitet har strategiændringen
medført, at selskabets omsætning indenfor de seneste 12 måneder er steget
med 14%, og den faldende trend er brudt.

-- BioPorto indgår aftale om prøveindsamling til klinisk studie i USA med
Massachusetts General Hospital og udskifter samtidig et andet
prøveindsamlingssite for at fastholde fremdriften. Ledelsen forventer, at
prøveindsamlingen er fuldført i 1. kvartal 2015, så studiet kan gennemføres
og FDA-ansøgning indsendes i 1. halvår 2015.

-- BioPortos Advisory Board har afholdt sit første møde i maj. Mødet har givet
anledning til udformning af en videnskabelig artikel om The NGAL Test, som
ventes indsendt til et anerkendt tidsskrift i 2. halvår 2014. Artikler i
videnskabelige publikationer har i 1. halvår 2014 understøttet udbredelsen
af NGAL som markør for akut nyreskade, senest i en opgørelse over de mest
anvendte markører i kliniske studier og et studie af akut nyreskade på
intensivafdelingen.

-- De europæiske patentmyndigheder meddelte 1. april 2014, at BioPortos NGAL
cutoff-patent ikke opfylder kravet om tilstrækkelig beskrivelse. Selskabet
arbejder videre med en afdelt ansøgning, som ved godkendelse kan give samme
dækning. Det er fortsat BioPortos vurdering, at selskabet har en særdeles
stærk patentportefølje i de udstedte og ansøgte patenter.

Økonomisk udvikling

-- BioPorto havde i 1. halvår en samlet omsætning på DKK 9,2 mio. (1. halvår
2013: DKK 7,3 mio.), svarende til en vækst på 27%. Salget i 2. kvartal
udgjorde DKK 4,5 mio. (2013: DKK 4,3 mio.).

-- Resultatet efter skat for de første 6 måneder af 2014 blev DKK -8,3 mio.
(2013: DKK -10,8 mio.).

-- Salget af koncernens NGAL produkter til human diagnostik, herunder The NGAL
Test™, udgjorde DKK 1,9 mio. for de første 6 måneder af 2014 (2013: DKK
1,3 mio.). Heraf var andelen fra salget af The NGAL Test(TM) i alt DKK 1,3
mio.

Forventninger til 2014 fastholdes

-- BioPorto forventer i 2014 en omsætning i niveauet DKK 19-23 mio., svarende
til en vækst på 15-40%.

-- Der ventes i 2014 et negativt resultat i niveauet DKK 10-14 mio.

Peter Mørch Eriksen, CEO udtaler: ”Udrulningen af den nye strategi forløber
planmæssigt og skaber de resultater, vi stillede op som mål i starten af året.
Det seneste år har vi knækket den negative kurve og er nu tilbage i positiv
vækst. Det går særligt godt for The NGAL Test™, som over det forgangne år er
fordoblet ovenpå tidligere stigninger omkring de 20%. Vi er således godt på vej
til at realisere vores langsigtede strategiske og finansielle målsætninger.”

Investormøde

I forbindelse med offentliggørelsen af halvårsrapporten afholder BioPorto
investormøde fredag d. 8. august 2014, kl. 15.00 på selskabets adresse, Tuborg
Havnevej 15 st., 2900 Hellerup.

Læs den fulde meddelelse i vedhæftede PDF.

For yderligere oplysninger:

Peter Mørch Eriksen, Adm. direktør

Telefon: +45 4529 0000

E-mail: [email protected]

Om BioPorto

BioPorto Diagnostics A/S er et in-vitro diagnostisk selskab, som leverer en
række diagnostiske tests og antistoffer til både klinisk og forskningsmæssigt
brug. Selskabets banebrydende produktportefølje omfatter tests til sygdomme,
til hvilke der ikke findes tilstrækkelige diagnostiske redskaber, såsom NGAL
til akut nyreskade. Produkterne sælges i mere end 80 lande gennem forskellige
salgskanaler. BioPorto er beliggende i Hellerup og er noteret på NASDAQ OMX
København.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Bioporto

PRIS 3,45
ÆNDRING -0,05 (-1,43%)
ÅBEN 3,50
SIDSTE LUK 3,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER