Fondsbørsmeddelelse nr. 6 - 2014, Delårsrapport for perioden 1. januar – 30. juni 2014
15-08-14 kl. 15/8 2014 14:43 | Tivoli 573,00 (+2,69%)
I lighed med tidligere år afholder Tivoli bestyrelsesmøde på Tivolis fødselsdag
den 15. august.
Bestyrelsen for Tivoli A/S har på bestyrelsesmødet behandlet og godkendt
delårsrapporten for perioden 1. januar – 30. juni 2014.
Resultat pr. 30. juni 2014 er i hovedtræk:
-- Omsætning inkl. forpagtere og lejere 451,6 mio.kr. mod 389,7 mio.kr. sidste
år.
-- Tivolis omsætning 311,5 mio.kr. mod 250,8 mio.kr. sidste år.
-- Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) -6,5 mio.kr. mod -19,5 mio.kr.
-- Resultat før skat -50,4 mio.kr. mod -57,7 mio.kr. sidste år.
-- Gæstetal pr. 30. juni 2014 1.418.000 mod 1.191.000 pr. 30. juni 2013.
”Første halvår 2014 viser en omsætningsfremgang i forhold til første halvår
2013 på knap 61 mio.kr. svarende til ca. 24 %. Fremgangen skyldes primært de
øgede aktiviteter i Koncertsalen og Glassalen, øget aktivitet i
TivoliCasino.dk, samt at Påsken i år faldt inden for Tivolis sommersæson,
hvilket har medført et øget besøgstal i forhold til samme periode året før.
Alt i alt har dette betydet en forbedring af resultat før af- og nedskrivninger
(EBITDA) for første halvår 2014 på 13 mio.kr. i forhold til samme periode året
før,” siger Tivolis økonomidirektør, Claus Dyhr.
Halloween i Tivoli udvides i 2014 med yderligere en uge og løber fra 10.
oktober til 2. november. Jul i Tivoli udvides også med de første dage i 2015 og
løber fra 15. november til 4. januar 2015.
Forventninger til 2014
For 2014 forventes et resultat før skat på niveau med 2013.
Med venlig hilsen
Jørgen Tandrup
Lars Liebst
Bestyrelsesformand Adm.
direktør
Kontaktperson: Økonomidirektør Claus Dyhr (tlf. 33 75 03 63 / [email protected])
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar