NUNAMINERALS UNDERSKRIVER EN OPTIONSAFTALE MED GREENLAND RARE EARTH PROJECTS LTD
22-08-14 kl. 22/8 2014 05:50 | NunaMinerals 1,45 (0,00%)
Aftalen vedrører Paatusoq Projektet i Sydøstgrønland (Kritiske Metaller)
Nuuk, 2014-08-22 07:50 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
NunaMinerals A/S (”NUNA”) er glade for at meddele, at selskabet har indgået en
optionsaftale med Greenland Rare Earth Projects Ltd ("GREP Ltd”), et
London-baseret efterforskningsselskab, der aktivt opbygger en portefølje af
projekter med sjældne jordarts-elementer i Grønland. Efter en periode med
kommercielle forhandlinger i kølvandet på den hensigtserklæring der blev
indgået i maj 2014, har GREP Ltd og NunaMinerals nu indgået en optionsaftale
("Aftalen") torsdag den 21. august 2014.
Aftalen har til formål at fremme udviklingen af NunaMinerals' Paatusoq projekt
(”Projektet”), hvor selskabet søger efter de såkaldte ”kritisk metaller” og som
er beliggende indenfor NunaMinerals' 370 km2 Hugin efterforskningslicens i det
sydøstlige Grønland. NunaMinerals søger også efter guld indenfor samme licens.
Ole Christiansen, direktør i NunaMinerals A / S udtalte: "Gardar-provinsen i
Sydvestgrønland er kendt for at indeholde nogle af jordens største forekomster
af kritiske metaller, såsom sjældne jordarter. Provinsens fortsættelse ind i
Sydøstgrønland har været overset. NunaMinerals og GREP Ltd har nu en enestående
mulighed for at afkode mineralpotentialet i dette jomfruelige område. Aftalen
giver en ideel synergi mellem NunaMinerals’ indgående viden om efterforskning
samt kritiske metaller i Grønland og GREP Ltd’s finansielle formåen og netværk
i London. Vi ser nu frem til, sammen med GREP Ltd, at udvikle denne seneste
tilføjelse til vores portefølje af efterforskningsprojekter. Vi forventer at
gennemføre geofysisk opmåling fra helikopter over komplekset i løbet af
september for at identificere mål for et flerfaset efterforskningsprogram i
2015.”
De væsentligste vilkår i optionsaftalen
Aftalen vedrører et delområde af NunaMinerals’ Hugin efterforskningslicens der
bl.a. omfatter Paatusoq syenit-komplekset. Aftalen er begrænset til de såkaldte
”Kritiske Metaller” og eventuelle andre elementer eller mineraler naturligt
hørende til disse. "Kritiske metaller" er i aftalen defineret som sjældne
jordarter, niob, tantal, zirkonium, uran og thorium. NunaMinerals bevarer
rettigheder fuldt ud til forekomster af ædel- og basismetaller som måtte findes
i Hugin-licensen (f.eks. NunaMinerals’ guldprojekter i området).
I henhold til optionsaftalen, kan GREP Ltd, trinvist over tre faser, optjene en
65% ejerandel i projektet mod at finansiere USD 2,0 mio (ca. 11 MDKK) af
efterforskningen. For at kunne optjene en 65% ejerandel af projektet skal GREP
Ltd i optionsperioden finansiere US$ 2,0 millioner over 3 år, over følgende
faser:
-- Fase I – 13 % ejerandel i projektet interesse ved at finansiere US$ 400.000
inden udgangen af 2014;
-- Fase II - yderligere 26 % i ejerandel (som bringer ejerandelen op på 39%) i
projektet ved at finansiere yderligere US$ 800.000 inden udgangen af
2015;
-- Fase III - yderligere 26 % i ejerandel (som bringer ejerandelen op på 65%)
i projektet ved at finansiere yderligere US$ 800.000 inden udgangen af
2016.
I fase I er GREP Ltd’s tilsagn bindende. GREP vil sikre finansieringen af en
helikopter-båret geofysisk opmåling, hvilket indbefatter magnetik og
radiometri. Opmålingen er planlagt til at ske i løbet af september i år. En
opfølgning af de anomalier der forventes fundet i de flybårne undersøgelser vil
der blive fulgt op på.
Ved afslutningen af optionsaftalen vil GREP Ltd have optjent en 65% ejerandel
i projektet. I tilfælde af succes vil parterne indgå en joint venture aftale om
at videreudvikle eventuelle fund.
Introduktion til Paatusoq Projektet; kritiske metaller
Paatusoq Projektet vedrører efterforskning efter Kritiske Metaller i et
landområde i bunden af Paatusoq Fjord - en stor dybvandsfjord i Sydøstgrønland
der er isfri det meste af året, hvorfor adgangsforholdene er gode. Projektet er
fokuseret på et syenit-kompleks, Paatusoq Syenit Komplekset, som er beliggende
blot 10 kilometer syd for NunaMinerals guldfund i Jokum’s Shear. Jokum’s
Shear-projektet er igen en del af Nanortalik Gold Belt, som også huser
selskabets flagskibsprojekt, Vagar Guldprojektet.
Paatusoq Syenit Komplekset er den østligste af de store alkaline intrusioner af
midt-proterozoisk alder (1350-1140 millioner år) hørende til det magmatiske
Gardar Alkaline Provins i Sydgrønland. Gardar provinsen er anerkendt som
værende et vigtig kildeområde for kritiske metaller. Kendte mineprojekter i
Gardar Provinsen inkluderer Kvanefjeldet-, TANBREEZ- og Motzfeldt-projekterne,
der alle betragtes som forekomster i verdensklasse. De ovennævnte projekter
indeholder flere metaller og har derfor mulighed for flere indtægtsdrivere.
Flere selskaber i regionen har fremsendt eller er tæt på at fremsende ansøgning
om udnyttelsestilladelse (minedrift).
I forbindelse med regional kortlægning gennemført af De Nationale Geologiske
Undersøgelser (GEUS), blev Paatusoq Komplekset fejlagtigt kortlagt som en del
af Rapakivi Granit Suiten. Det var først i forbindelse med datering af
komplekset (1144 +/- 1 millioner år ved datering af zirkon), at kompleksets
tilhørsforhold til Gardar Provinsen blev afsløret. På basis af et begrænset
antal bæksedimentprøver tidligere indsamlet af GEUS er det påvist, at
komplekset er sammenfaldende med anomalier af sjældne jordarter og niob,
hvilket understøtter mulighederne for, at komplekset indeholder
mineraliseringer af disse. Begrænset feltarbejde gennemført af NunaMinerals i
2013 fastslog, at komplekset ikke er en homogen intrusion som tidligere
antaget, men at komplekset består af en kompleks serie af intrusive
syenit-varianter, herunder augite-syenit, nefelin-syenit, kvarts-syenit og
pegmatiter af alkali-granit som findes sammen med mindre mængder af andre
bjergarter. Komplekset antages at være prospektivt for sjældne jordarter, niob,
tantal og zirkonium. Et par anomalier blev lokaliseret i 2013; men det meste af
komplekset er aldrig blevet prøvetaget. Det fortsatte arbejde vil indebære
søgning efter mineraliserede zoner ved indsamling af bjergarts- og
sedimentprøver, vejledt af de helikopter-bårne geofysiske målinger.
Igangværende petrologiske og lithogeokemiske undersøgelser i tillæg til de
cathodoluminens-undersøgelser og analyser for halogener i biotit gennemført på
University of St. Andrews (UK) vil lette den fortsatte efterforskning.
Foreløbige analyseresultater antyder at hydrotermal aktivitet, som er nødvendig
til dannelse af mineraliseringer, har fundet sted i syenit-komplekset.
Igangværende petrokemiske og lithokemiske studier i tillæg til
cathodoluminescens-undersøgelser og analyser for halogen i biotit gennemført på
University of St. Andrews (UK) vil lette den fortsatte efterforskning. De bedst
mineraliserede komplekser i Gardar provinsen er associerede med forhøjede
fluorindhold i de mineraliserende fluider samt rødt fluoriserende
alkali-feldspater. De første undersøgelser tyder på, at fluor og karbonat var
væsentlige bestanddele i forbindelse med de mineraliserende hydrothermale
aktiviteter der fulgte dannelsen af komplekset. De såkaldte Maksimum Fluor Line
analyser af Paatusoq-komplekset giver gradienter som er sammenlignelige med
tilsvarende målinger i Motzfeldt Komplekset som hører til de mest fluor-rige
miljøer i Gardar Provinsen og som indeholder en af verdens største
niob-tantal-forekomster. Dette demonstrerer potentialet i Paatusoq-komplekset.
Oplysningerne i denne meddelelse er blevet gennemgået af både Dr. Adrian A.
Finch (CERSA, University of St Andrews) og Dr. Denis M. Schlatter, EurGeol, som
er kvalificerede personer til de tekniske oplysninger, der fremlægges i henhold
NI-43-101 standarder. Dr. Finch, som er konsulent på Paatusoq Projektet, har 25
års erfaring med mineralforekomster i forbindelse med alkalin magmatisme og har
ydet rådgivning til flere selskaber som udforsker Gardar provinsen Sydgrønland.
Både Dr. Schlatter og Dr. Finch har besøgt Paatusoq projektet i løbet 2013.
På bestyrelsens vegne
Ole Christiansen, CEO & Birks Bovaird, bestyrelsesformand
OM NUNAMINERALS
NunaMinerals A/S er Grønlands førende selskab inden for efterforskning efter
ædel-, basis- og strategiske metaller. Selskabet er med sin forankring i
Grønland velpositioneret til at udnytte mineralpotentialet i et af de sidste
uudforskede områder i verden. Den grønlandske undergrund rummer mange ligheder
med geologien i store minelande som Canada, Skandinavien, Sydafrika og
Australien, hvor der findes betydelige mineralforekomster af bl.a. guld,
platin, nikkel og kobber.
Indgåelse af partnerskaber, som kan tilføre yderligere teknisk og økonomisk
kompetence i udviklingen af selskabets efterforskningsprojekter, er et central
element i NunaMinerals’ forretningsmodel. NunaMinerals påbegyndte sine
aktiviteter i 1999 og har hovedkontor i Nuuk, Grønland. Selskabet er noteret på
NASDAQ OMX Copenhagen A/S under symbolet ”NUNA”.
For yderligere information besøg vores hjemmeside www.nunaminerals.com.
Fremadrettede udsagn indeholdt i denne meddelelse, herunder beskrivelser af
NunaMinerals’ efterforsknings- og evalueringsprojekter, dets strategi og
fremtidige planer og forventninger til fremtidig omsætning og indtjening i
forbindelse hermed afspejler de nuværende forventninger hos NunaMinerals med
hensyn til fremtidige begivenheder og er undergivet visse risici, usikkerheder
og antagelser. Mange faktorer kan medføre, at de af NunaMinerals faktisk
opnåede resultater vil afvige væsentligt fra de fremtidige resultater og
forventninger, der måtte komme til udtryk i eller være forudsat af sådanne
fremadrettede udsagn. Disse faktorer er blandt andet risici forbundet med
efterforsknings-, evaluerings- og mineaktiviteter, usikkerheder forbundet med
resultatet af NunaMinerals’ efterforsknings- og evalueringsprojekter, herunder
risici ved forsinkelser og nedlukning af projekter, prisfald, udsving i
valutakurser og ændringer i licensvilkår, lovgivning og administrativ praksis
så vel som konkurrencemæssige risici og andre uforudsete faktorer. Skulle en
eller flere af disse risici eller usikkerhedsfaktorer indtræffe, eller skulle
en eller flere af de angivne udsagn vise sig at være forkerte, kan udviklingen
afvige væsentligt fra de fremadrettede udsagn, der er indeholdt i denne
delårsrapport.
NunaMinerals er ikke forpligtet og frasiger sig enhver forpligtelse til at
opdatere de indeholdte fremadrettede udsagn eller til at justere sådanne udsagn
i forhold til fremtidige resultater, nye oplysninger eller andre forhold,
medmindre dette er påkrævet ved lov.
For yderligere information
Ole Christiansen, CEO, tlf.: +299 36 20 01, mobil: + 299 55 18 57, e-mail:
[email protected]
Ole Christiansen, tlf +299 36 20 01, mobil +299 55 18 57,
e-mail:[email protected]
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om NunaMinerals



