Meddelelse nr. 16
24-10-14 kl. 24/10 2014 05:37 | Rella Holding 0,00 (0,00%)
København, 2014-10-24 07:37 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Orientering om perioden 1. juli 2014 til 24. oktober 2014.
Begivenheder og transaktioner
Rella Holding A/S har uændret i perioden som sin eneste aktivitet besiddet nom.
kr. 9.327.000 aktier i Aller Holding A/S. Aktieposten svarer til ca. 64% af de
udestående aktier i Aller Holding A/S og består udelukkende af B-aktier med
begrænset stemmeret.
Det fremgår af pressemeddelelser på Aller Media A/S’ hjemmeside, at Aller Media
A/S i perioden har erhvervet Datagraf-koncernen, der bl.a. beskæftiger sig med
client publishing og som omsætter for ca. 210 mio. kr. om året. Det oplystes
endvidere den 24. september 2014 samme sted, at Aller Media A/S fortsætter sine
rationaliseringsbestræbelser ved bl.a. at ophøre med udgivelsen på papir af 5
magasiner med små oplagstal.
I overensstemmelse med bemyndigelsen givet til bestyrelsen i Rella Holding A/S
på den seneste ordinære generalforsamling har Rella Holding A/S i perioden
erhvervet 122.280 stk. egne aktier for en samlet købesum på kr. 6,3 mio. kr.
svarende til en gennemsnitlig købspris pr. aktie på kr. 51,4.
Beholdningen af egne aktier udgør pr. d.d. i alt 230.401 stk.
Generelt om Rella Holding A/S’ finansielle stilling og resultater
Rella Holding A/S’ bankgæld pr. d.d. (24. oktober 2014) andrager kr. 132,9 mio.
inkl. påløbne men ikke tilskrevne renter. Bankgælden forrentes p.t. med 3,5 %
p.a.
Egenkapitalen er i perioden reduceret med periodens underskud, der udgøres af
renteudgifter og administrationsomkostninger, og med købesummen kr. 6,3 mio.
for periodens køb af egne aktier.
I øvrigt er selskabets finansielle stilling uændret i f.t. stillingen den
30.06. 2014.
Forventninger
For hele regnskabsåret 2014 forventer Rella Holding A/S fortsat et
nettooverskud på ca. kr. 22 mio. jf. selskabets rapport for 1. halvår af 2014.
Rella Holding A/S forventer inden for tidsrummet fra i dag og frem til 3 uger
før offentliggørelsen af selskabets årsrapport for 2014 (d.v.s. frem til eller
omkring slutningen af februar 2015) at erhverve egne aktier for ca. 11 mio.
kr. på fondsbørsen. Det vil tilstræbes at fordele købene af egne aktier jævnt
over perioden.
Med venlig hilsen
Rella Holding A/S
Kontakt: Klaus Landstrøm, direktør. Tlf.: 51 35 61 13.
For yderligere information om Aller Holding A/S og Rella Holding A/S kan
henvises til selskabernes hjemmesider, www.aller.dk og www.rella.dk.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Rella Holding
20141024 Rella - 2. periodemeddelelse 2014.pdf 



