Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Resultat før skat 3.404 mio. kr. (1.–3. kvartal 2013: 1.710 mio. kr.)

29-10-14 kl. 29/10 2014 07:05 | Jyske Bank 359,00 (-0,55%)



· Resultat efter skat 3.310 mio. kr. (1.–3. kvartal 2013: 1.340 mio.
kr.)
· Resultat efter skat forrenter primoegenkapitalen med 25,2% p.a. (1.–3.
kvartal 2013: 11,4% p.a.)
· Nedskrivninger på udlån mv. 1.489 mio. kr. (1.–3. kvartal 2013: 858
mio. kr.)
· Udlån 359 mia. kr. (ultimo 2013: 131 mia. kr.)
o Realkreditudlån 216 mia. kr. (ultimo 2013: 0 mia. kr.)
o Bankudlån 118 mia. kr. (ultimo 2013: 111 mia. kr.)
· Bankindlån 128 mia. kr. (ultimo 2013: 116 mia. kr.)
· Kapitalprocent 16,7, heraf egentlig kernekapitalprocent 15,7 (ultimo
2013: 16,0 og 15,3)
· Individuelt solvensbehov 10,7% (ultimo 2013: 9,8%)


I forbindelse med offentliggørelsen af delårsrapporten for 1.-3. kvartal 2014
udtaler ordførende direktør Anders Dam:

”Jyske Bank-koncernens resultat før skat for 1.-3. kvartal 2014 udgør 3.404
mio. kr. mod 1.710 mio. kr. i samme periode i 2013, og basisresultatet for
1.-3. kvartal 2014 udgør 3.158 mio. kr. mod 1.360 mio. kr. i samme periode i
2013.

3. kvartal 2014 har fortsat været præget af sammenlægningen med BRFkredit, og
de forgangne fem måneder har bekræftet os i, at sammenlægningen rummer et stort
vækstpotentiale. BRFkredits resultat i 3. kvartal 2014 er på 222 mio. kr. før
skat og viser en tilfredsstillende udvikling. BRFkredit stod for 84% af den
totale markedstilvækst af realkreditlån i 3. kvartal 2014 mod 57,9% i 2.
kvartal 2014. Stigningen henføres til både privat- og erhvervsmarkedet. Dags
dato er der ydet boliglån via Jyske Bank for 25 mia. kr. siden introduktionen i
december 2013. Stigningen i netto renteindtægter, som henføres til de nye
boliglån, opvejer på nuværende tidspunkt faldet fra traditionelle bankudlån.

Resultatet af den europæiske Asset Quality Review (AQR) har påvirket
nedskrivninger på udlån mv. i 1.-3. kvartal 2014 med 456 mio. kr. I perioden
1.-3. kvartal 2014 er der på engagementer udvalgt til AQR undersøgelsen
udgiftsført netto 158 mio. kr. i ordinære nedskrivninger på udlån mv. Hertil
kommer, at der via ledelsesmæssige skøn blev nedskrevet 235 mio. kr. i 2.
kvartal 2014 på private kunder, og i 3. kvartal 2014 er der nedskrevet 63 mio.
kr. relateret til AQR. Nedskrivninger på udlån mv. er i 3. kvartal 2014 desuden
påvirket af Ruslandskrisen, som i særlig grad påvirker forventningerne til
landbrugskundernes gældsserviceringsevne.

Basisresultatet er påvirket af nedskrivninger på udlån mv. med i alt 1.236 mio.
kr. i 1.-3. kvartal 2014 mod 693 mio. kr. i samme periode i 2013, og
nedskrivninger på udlån mv. under basisresultatet udgør 398 mio. kr. i 3.
kvartal 2014.

Ved udgangen af 3. kvartal 2014 udgør kapitalprocenten 16,7 og den egentlige
kernekapitalprocent 15,7 mod 16,0 og 15,3 ultimo 2013. Det individuelle
solvensbehov er opgjort til 10,7 procent og kapitalbufferen er uændret seks
procentpoint. Vores kapitalforhold og resultaterne af stresstesten giver et
betryggende grundlag for fortsat vækst i udlånene”, slutter Anders Dam.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Jyske Bank

PRIS 359,00
ÆNDRING -2,00 (-0,55%)
ÅBEN 360,90
SIDSTE LUK 361,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER