Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2014 for Spar Nord Bank A/S

29-10-14 kl. 29/10 2014 07:45 | Spar Nord Bank 78,35 (-3,57%)

Resultat før skat på 761 mio. kr. svarende til en egenkapitalforrentning
før skat på 14,9 pct. p.a. - forventningerne til årets basisindtjening før
nedskrivninger opjusteres med 100 mio. kr.

• Beslutning om genoptagelse af leasingaktiviteter – medfører omsegmentering af
regnskabsdata vedrørende leasing fra ophørende aktivitet til basisindtjeningen.

• Periodens basisindtægter var på 2.420 mio. kr., hvilket er 11 pct. højere end
i 1.-3. kvartal 2013 – væksten er drevet af gebyrindtægter og kursreguleringer
(bl.a. vedrørende Nets), mens nettorenteindtægterne er 5 pct. lavere end i
2013.

• Trods faldet i forhold til samme periode af 2013 er der positiv udvikling i
nettorenteindtægterne, som efter 414 mio. kr. i 1. kvartal og 430 mio. kr. i 2.
kvartal realiseres på 479 mio. kr. i 3. kvartal.

• Omkostningerne vokser som forventet med 2 pct., primært drevet af stigende
lønsumsafgift og engangsomkostninger i forbindelse med opkøb – O/I-nøgletallet
forbedres til 0,54 (korrigeret for Nets-gevinst realiseres O/I-nøgletallet på
0,59).

• Basisindtjeningen før nedskrivninger realiseres herefter på 1.107 mio. kr.,
hvilket er 220 mio. kr. eller 25 pct. højere end i samme periode af 2013
(korrigeret for kursregulering på Nets-aktier er fremgangen på 42 mio. kr.
eller 5 pct.).

• Nedskrivninger på udlån mv. blev på 288 mio. kr., hvilket er 23 mio. kr.
eller 7 % lavere end i samme periode af 2013 – stigningen fra 71 mio. kr. i 2.
kvartal til 128 mio. kr. i 3. kvartal kan udelukkende henføres til en
porteføljenedskrivning på 60 mio. kr. på landbrugsengagementer affødt af
faldende afregningspriser på landbrugets produkter.

• Koncernens samlede forretningsomfang er ultimo 3. kvartal på 192,5 mia. kr.,
hvilket er 10,1 mia. kr. eller 6 pct. højere end ultimo 2013. Bankudlånet er
2,2 mia. kr. eller 6 % højere og bankindlånet er 1,1 mia. kr. eller 3 % højere
end ved årets begyndelse.

• Efter konsolidering af udlånsportefølje fra FIH Erhvervsbank og indfrielse af
statslig hybrid kernekapital er den egentlige kernekapitalprocent på 13,2 og
kapitalprocenten på 15,5 – overdækningen i forhold til det individuelle
solvensbehov på 9,7 pct. er på 5,8 procentpoint eller 2,8 mia. kr.

BEGIVENHEDER EFTER KVARTALETS AFSLUTNING

• Beslutning om skift af datacentral fra SDC til BEC medfører forventet
nedskrivning af aktiepost i SDC på 195 mio. kr. i 4. kvartal i 2014 og
forventede fremtidige omkostningsbesparelser i niveauet 55 mio. kr. om året fra
2017 (35 mio. kr. i 2016).

FORVENTNINGER

• På baggrund af udviklingen i 1.-3. kvartal samt begivenheder efter periodens
afslutning forventes koncernens basisindtjening før nedskrivninger for hele
2014 nu realiseret i niveauet 1.200 mio. kr. – dette svarer til en opjustering
af forventningerne til indtjeningen fra driften på 100 mio. kr. i forhold til
forventningerne ved årets begyndelse.

• Nedskrivninger på udlån mv. forventes for hele året på trods af den
ekstraordinære porteføljenedskrivning på landbrugskunder i 3. kvartal fortsat
realiseret lidt lavere end i 2013.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Spar Nord Bank

PRIS 78,35
ÆNDRING -2,90 (-3,57%)
ÅBEN 80,00
SIDSTE LUK 81,25
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER