Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

GRØNLANDS SELVSTYRE VIL TILFØRE NUNAMINERALS 4,5 MDKK

10-11-14 kl. 10/11 2014 06:50 | NunaMinerals 1,45 (0,00%)

Nuuk, 2014-11-10 07:50 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
NunaMinerals A/S (”NUNA”) meddeler hermed, at selskabet er i fremskredne
drøftelser med Grønlands Selvstyre om et kapitalindskud på 4,5 mDKK.
Kapitalindskuddet forventes bekræftet i løbet af de kommende dage.

Grønlands Selvstyre, NunaMinerals’ største aktionær, ejer 33,4% af
aktiekapitalen i selskabet. Selskabet har mere end 3000 aktionærer.

Ole Christiansen, CEO i NunaMinerals A/S udtaler, “Selvstyrets udmelding er
positiv. En fortsat støtte fra selskabets største aktionær sender positive
signaler til alle investorer. Som en reaktion på det alvorlige
investeringsklima for mineralefterforskning i øjeblikket er NunaMinerals ved at
implementere en væsentlig omkostningsreduktion med øjeblikkelig virkning. Denne
kombineres med en forøgelse af partnerfinansierede aktiviteter. Der er fortsat
usikkerhed omkring selskabets muligheder for at gennemføre en større
kapitaltilførsel for at være i stand til at videreføre den fortsatte
efterforskning i selskabets flagskibsprojekt, Vagar guldprojektet. Med
Selvstyrets opbakning styrkes selskabets arbejdskapital på den korte bane og
giver selskabet mulighed for at fortsætte drøftelserne om ekstern finansiering
på den lange bane. NunaMinerals’ efterforskningspartnere, Korea Resources
Corporation og Greenland Rare Earth Projects Ltd har i 2014 finansieret ca. 7
mDKK af selskabets aktiviteter. NunaMinerals forventer en forøgelse af
partnerfinansierede aktiviteter i 2015, hvor selskabet vil være operatør.”

På vegne af bestyrelsen,

Ole Christiansen, CEO & Birks Bovaird, Formand


OM NUNAMINERALS

NunaMinerals A/S er Grønlands førende selskab inden for efterforskning efter
guld-, ædel- og strategiske metaller. Selskabet er med sin forankring i
Grønland velpositioneret til at udnytte mineralpotentialet i et af de sidste
uudforskede områder i verden. Den grønlandske undergrund rummer mange ligheder
med geologien i store minelande som Canada, Sydafrika og Australien, hvor der
findes betydelige mineralforekomster af bl.a. guld, platin, nikkel og kobber.

Indgåelse af partnerskaber, som kan tilføre yderligere teknisk og økonomisk
kompetence i udviklingen af selskabets efterforskningsprojekter, er et central
element i NunaMinerals’ forretningsmodel. NunaMinerals påbegyndte sine
aktiviteter i 1999 og har hovedkontor i Nuuk, Grønland.

Selskabet er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S under symbolet ”NUNA”.


For yderligere information besøg vores hjemmeside www.nunaminerals.com.

Denne meddelelse rummer fremadrettede udsagn om NunaMinerals’ fremtidige
økonomiske udvikling og resultater og andre udsagn, som ikke er historiske
kendsgerninger, og som kan vise sig ikke at være korrekte. Meddelelsen udgør
ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at tilbyde at købe nogen af
de udbudte aktier i noget retsområde eller over for nogen person, hvor eller i
relation til hvem det er ulovligt at fremsætte et sådant tilbud. Meddelelsen må
ikke frigives, offentliggøres eller distribueres i USA, Canada, Australien
eller Japan. Potentielle investorer bør i øvrigt søge professionel
investeringsrådgivning og undersøge de relevante risici og juridiske forhold,
herunder skatteforhold, der måtte være relevante i forbindelse med erhvervelse
af aktierne.


Yderligere oplysninger:
Ole Christiansen, direktør og CEO, mobiltelefon nr.: +299 55 18 57



Ole Christiansen, CEO, mobiltelefon nr. +299 55 18 57, e-mail
[email protected]




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - NunaMinerals

PRIS 1,45
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 0,00
SIDSTE LUK 1,45
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER