Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

DELÅRSRAPPORT ­ 3. KVARTAL 2014: OMSÆTNINGSFREMGANG PÅ 26% DREVET AF ALLE REGIONER - EBITDA STEG 33,8% MED EN EBITDA-MARGIN PÅ 35,9%

11-11-14 kl. 11/11 2014 07:00 | Pandora 600,50 (-0,41%)

-- Koncernomsætningen udgjorde DKK 2.845 mio. i 3. kvartal 2014, svarende til
en stigning på 26,2% eller 24,6% i lokal valuta, i forhold til 3. kvartal
2013:
-- Omsætningen i Nord- og Sydamerika steg med 17,7% (en stigning på 17,8% i
lokal valuta)
-- Omsætningen Europa steg med 30,4% (en stigning på 27,4% i lokal valuta)
-- Omsætningen i Asien og Stillehavsområdet steg med 43,2% (en stigning på
40,5% i lokal valuta)
-- Omsætningen fra konceptbutikker steg med 43,0% og udgjorde 55,9% af
omsætningen

-- Bruttomarginen steg til 70,3% i 3. kvartal 2014 fra 66,2% i 3. kvartal 2013

-- EBITDA steg med 33,8% til DKK 1.020 mio. i 3. kvartal, svarende til en
EBITDA-margin på 35,9% i forhold til en EBITDA-margin på 33,8% i 3. kvartal
2013

-- Periodens resultat udgjorde DKK 725 mio. mod DKK 612 mio. i 3. kvartal 2013

-- I 3. kvartal 2014 udgjorde det frie cash flow DKK 567 mio. mod DKK 363 mio.
i 3. kvartal 2013

-- I 3. kvartal 2014 tilbagekøbte PANDORA 1.944.341 egne aktier til en samlet
værdi på DKK 817 mio. som led i det igangværende aktietilbagekøbsprogram på
DKK 2,4 mia. I årets første ni måneder er der tilbagekøbt 4.591.734 aktier,
svarende til en transaktionsværdi på DKK 1.792 mio.

OPJUSTERET RESULTATFORVENTNINGER TIL 2014
Baseret på den positive udvikling i 3. kvartal har PANDORA besluttet at øge
forventningerne til årets omsætning til mere end DKK 11,5 mia. (fra tidligere
forventet mere end 11,0 mia.). EBITDA-marginen forventes at overstige 35% mod
tidligere forventet ca. 35%. Yderligere forventes Selskabets
anlægsinvesteringer nu at være DKK 500 mio. (mod tidligere forventet DKK 550
mio.), primært grundet timing af en planlagt udvidelse af
produktionsfaciliteterne i Thailand til 2015.

Helåret 2014 Helåret 2013
Ny forventning Realiseret
-----------------------------------------------------------
-----------------------------------------------------------
Omsætning, DKK mia. >11,5 9,0
EBITDA-margin >35% 32,0%
Anlægsinvesteringer, DKK mio. ca. 500 490
Effektiv skatteprocent ca. 20% 19%
-----------------------------------------------------------

PANDORA planlægger at fortsætte udvidelsen af butiksnetværket og forventer at
tilføje mere end 300 nye konceptbutikker i 2014 mod tidligere forventet mere
end 275. En forholdsmæssigt højere andel af PANDORA-ejede butikker forventes at
blive åbnet i 4. kvartal sammenlignet med samme periode sidste år.

I forbindelse med offentliggørelsen af resultatet for 3. kvartal 2014 udtaler
CEO Allan Leighton:
“Vi glæder os over endnu et stærkt kvartal, hvor vi kunne konstatere den
højeste omsætning og EBITDA nogensinde. Alle regionerne klarede sig fortsat
godt, drevet af udvidelsen af vores butiksnetværk, bedre eksekvering i
butikkerne og fortsat attraktive produkter. Endvidere er resultatet af vores
fokus på ringe særligt opmuntrende, og vi oplevede næsten en fordobling af
salget i denne kategori i 3. kvartal.”

TELEFONKONFERENCE
Der afholdes i dag kl. 10.00 en telefonkonference for investorer og
finansanalytikere, som kan følges på Selskabets hjemmeside:
www.pandoragroup.com. Den tilhørende præsentation vil være tilgængelig på
hjemmesiden en time inden telekonferencen.

Investorer og analytikere bedes benytte følgende telefonnumre:
Danmark: +45 3272 8018
Storbritannien (internationalt): +44 0 1452 555 131
USA: +1 866 682 8490

For at sikre, at telefonkonferencen begynder rettidigt, bedes deltagerne ringe
på det relevante nummer fem minutter inden det planlagte starttidspunkt. Når
der ringes ind til telefonkonferencen, skal bekræftelseskoden 98099271 angives.

OM PANDORA
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne
smykker fremstillet af ædle materialer og til tilgængelige priser. PANDORAs
smykker sælges i mere end 80 lande fordelt på seks kontinenter via ca. 9.800
forhandlere, herunder mere end 1.300 konceptbutikker.

PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger
på verdensplan over 11.000 medarbejdere, hvoraf ca. 7.800 arbejder i Gemopolis
i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på
NASDAQ OMX København. I 2013 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 9,0 mia.
(ca. EUR 1,2 mia.). For yderligere oplysninger henvises til
www.pandoragroup.com.

KONTAKT
For yderligere information:

INVESTOR RELATIONS MEDIA RELATIONS
Morten Eismark Jakob Risom Langelund
VP Group Investor Relations Press Officer
Telefon +45 3673 8213 Telefon +45 3673 0634
Mobil +45 3045 6719 Mobil +45 6165 6540
Magnus Thorstholm Jensen
Investor Relations Officer
Telefon +45 4323 1739
Mobil +45 3050 4402




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Pandora

PRIS 600,50
ÆNDRING -2,50 (-0,41%)
ÅBEN 607,50
SIDSTE LUK 603,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER