Kvartalsregnskabsmeddelelse og kvartalsrapport pr. 30. september 2014
18-11-14 kl. 18/11 2014 11:48 | Nordjyske Bank 121,00 (0,00%)
Rekordhøj basisindtjening - opjustering
Basisindtjeningen ligger over niveauet for de tidligere udmeldte forventninger.
Bankens ledelse betegner resultatet som tilfredsstillende.
Forventningen til basisindtjening - før nedskrivninger og kursreguleringer af
værdipapirer - opjusteres til 210-225 millioner kroner. Nedskrivninger
forventes på niveau med 2013 mod tidligere forventet et lavere niveau.
Basisindtjeningen igen på rekordniveau
Nordjyske Bank har i årets første tre kvartaler opnået en basisindtjening på
178 millioner kroner, hvilket er det højeste nogensinde. Den høje
basisindtjening er skabt dels af større indtægter på grund af høj aktivitet og
dels af lavere driftsudgifter.
Resultat før skat på godt 100 millioner kroner
Banken har med et resultat før skat på 101 millioner kroner haft en
egenkapitalforrentning på 9,7 procent p.a.
Resultatet er påvirket af:
-- Stigning i basisindtjening med 9 procent, svarende til 15 mio. kroner.
-- Stigning i aktivitetsniveau og indtægter herfra med 15 procent, svarende
til 15 mio. kroner.
-- Fald i omkostninger på 4 procent, svarende til 9 mio. kroner.
-- Kursgevinster på 39 mio. kroner.
-- Stigning i nedskrivninger med 5 mio. kroner.
-- Udlån på 5,5 mia. kroner – på niveau med 30. september 2013.
-- Indlån på 7,2 mia. kroner – en mindre stigning i forhold til 30. september
2013.
-- Tilfredsstillende kundetilgang.
Robust solvens og komfortabel likviditetssituation
Nordjyske Bank har en robust solvens, der er baseret på egenkapital.
Solvensprocent og kernekapitalprocent udgør 19,6 pr. 30. september 2014.
Banken har en komfortabel likviditetssituation med en stabil egenlikviditet -
egenkapital og indlån - der overstiger udlån med 3 milliarder kroner. Dette
svarer en funding-ratio på 0,64.
For yderligere kommentarer henvises til bankdirektør Claus Andersen på telefon
nr. 9633 5000.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar